Holdlederens
beretning.
I anden
turneringskamp ( 14.11.2004 ) mødte vi Holbæk 2, der på papiret skulle være en
mere overkommelig modstander end Køge. Dog talte Holbæks sejer i første runde
over Skovbo for, at de i år havde lagt planer om noget ganske andet, end at
ligge i den tunge ende af mesterrækken.
Før start må
jeg dog sige at Præstø i denne match for en sjældent gang skyld, må påtage sig
favoritrollen. Dette set i lyset af en vurdering af både styrketal og de
seneste års resultater mod samme modstander. Altså en sejr er påkrævet.
Modsat vores
match mod Køge manglede vores hold på forhånd det løft Mogens ( den gamle mand
med det nye syn ) og Johan havde givet. De meldte nemlig begge afbud.
Til at hjælpe
os i nødens stund trådte Egon igen i karakter, og i sidste time trådte Knud
Eriksen til.
Bræt
|
Farve
|
Holbæk Ratingsnit:
1721 |
Farve
|
Præstø Ratingsnit:
1688 |
Resultat
|
1 |
Sort |
Jørgen
Nielsen Rating: 1828 |
Hvid |
Morten F
Jensen Rating: 1999 |
0 - 1 |
2 |
Hvid |
Fritz S
Mikkelsen Rating: 1773 |
Sort |
Torben
Jensen Rating: 1818 |
0 – 1 |
3 |
Sort |
Palle
Mogensen Rating: 1766 |
Hvid |
Claus Hansen Rating: 1863 |
0 – 1 |
4 |
Hvid |
Tonny
Carlsen Rating: 1717 |
Sort |
Erik O
Hansen Rating: 1832 |
0 – 1 |
5 |
Sort |
Poul M
Petersen Rating: 1721 |
Hvid |
Peter
Thomsen Rating: 1582 |
1 – 0 |
6 |
Hvid |
Jens
Sørensen Rating: 1678 |
Sort |
Knud Hansen Rating: 1650 |
½ -½ |
7 |
Sort |
Ole F Hansen Rating: 1655 |
Hvid |
Egon Hansen Rating: 1625 |
½ - ½ |
8 |
Hvid |
Thorsten
Christensen Rating: 1626 |
Sort |
Knud Eriksen Rating: 1131 |
1 – 0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Slutstilling: |
3
– 5 |
Bræt 1.
Med stor
autoritet nedspillede Morten med de hvide brikker Jørgen Nielsen ( rating 1828
). Som Morten sagde efter spillet: ”Jeg havde stort set min a3 bonde til salg
hele spillet”, hvilket tyder på et klart overskud. Da Jørgen så endelig tog sig
mod til at slå bonden blev han straffet prompte, idet Morten herefter kunne
gennemføre sit kongeangreb. Flot spillet og bestemt dagens parti.
Bræt 2.
Torben fik
åbnet på en måde, så han med sort i en siciliansk fik et ekstra tempo. Fritz (
Nej, det er ikke det super stærke skakprogram…… ) mistede derfor en bonde, men
fik dog noget modspil. Fritz ( rating 1773 ) spillede dog utrolig hurtigt,
hvorfor han ikke så at Torben kunne overmande den ene af de hvide løbere med
sine 2 springere. Fritz så efter officertabet ingen grund til at fortsætte. En
sikker og god sejr af Torben.
Bræt 3.
Holdelederen
kom igen ind i en uregelmæssig stilling. Palle Mogensen ( rating 1766 ) med
sort iværksatte et korrekt kongeangreb med h5, men glemte at holde sig til sin
plan. Holdlederen kunne derfor gennemfører et effektivt angreb på
dronningefløjen, som hurtigt gjorde det af med Palle og hans sorte soldater. En
solid performance af jeres holdleder.
Den første
mand der blev færdig var Erik, som spillede sort mod Tonny Carlsen ( rating
1717 ). Tonny havde været i byen hele natten og lignede en, som var blev kørt
over af en bus med pigdæk. Den går selvfølgelig ikke mod Erik som i
Gründfeldtindisk hurtigt vandt en bonde og lidt senere en kvalitet. Igen godt
spil af Erik. Pas på ham i klubturneringen drenge. Erik er i super form.
På bræt 5
udspillede Peter Thomsen med hvid i Skandinavisk Poul M Petersen ( rating 1721
). Peter skulle lige til at høste frugten, da 2 ikke helt gode træk sneg sig
ind. Peter mistede en kvalitet, men i rigtig Peter stil tvang han nærmest Poul
til at ofre tilbage. I forbifarten mistede Peter desværre 2 bønder, og måtte
som sidste mand opgive at fortsætte. En god indsats af Peter, men desværre røg
koncentrationen lige en enkelt gang. Kom igen Peter.
Knud spillede
i dag sin første kamp i sæsonen, og det gjorde han aldeles udmærket. Med sort i
Dronningeindisk gjorde han livet surt for Jens Sørensen ( rating 1678 ). Med en
korrekt kombination vandt Knud en bonde, og så længe ud som en vinder. Desværre
fandt Jens modspil med sin springer og løber, og tvang Knud til at spille remis
ved trækgentagelse.
Egon hjalp
igen Præstøs første hold. Tak for det Egon.
Egon spillede
hvid i Dronningebondespil, og fik hurtigt byttet dronninger af. Ole F Hansen (
rating 1655 ) fik i slutspillet en smule mere terræn end Egon, men med en lille
kombination lykkedes det Egon at fremtvinge et slutspil med forskellig farvede
løbere. Dermed var stillingen remis. Et fornuftigt spil af Egon
Knud Eriksen
havde som den eneste mand valgt at hjælpe os i Holbæk. På forhånd mente Knud
selv, at hans chancer for at gøre sig gældende var små. Alligevel spillede Knud
et rigtigt godt parti med sort imod Thorsten Christensen ( rating 1626 ). I en
Dronningebonde åbning fik Knud en fornuftig stilling. Thorsten angreb dog
heftigt Knuds kongestilling, men kunne ikke rigtigt sætte sig igennem.
Tilgengæld fik Knud pludseligt åbnet den lange diagonal mod den hvide konge,
men med et fremstød med h-bonden, kom hvid alligevel først i kapløbet. Knud
måtte derfor se sig besejret. En rigtig god indsats af Knud, som trods alt var
små 500 ratingpoint fra sin modstander. Tak for hjælpen Knud.