for
Præstø Skakklub
§ 1.
Klubbens formål er at udbrede skakspillet i Præstø og omegn, og samle spillere til fælles forståelse og dyrkelse af spillet, samt yde vejledning i teori og praksis.
§ 2.
Ethvert andet spil end skak er forbudt i klubben.
§ 3.
Når et medlem agter at udtræde af klubben, må det anmeldes for bestyrelsen senest en måned før betalingsterminens begyndelse.
§ 4.
Der er rygeforbud i klubben. Klubbens medlemmer må ikke indtage spiritus på spillestedet. Bestyrelsen kan dog give tilladelse til, at der i særlige tilfælde afviges fra dette.
§ 5.
Generalforsamlingen har den øverst besluttende myndighed i klubbens
anliggender. Den sammentræder ordinært i april/maj måned, ekstraordinært
efter indvarsling af bestyrelsen ved brev og opslag i lokalet 2 mødeaftener
forud. Opslagene skal angive forhandlingsgenstande.
Ekstraordinær generalforsamling bliver at indvarsle, når det forlanges
af formanden eller af 3 bestyrelses-medlemmer, eller af mindst 2/5 af
klubmedlemmerne.
§ 6.
Klubbens anliggender varetages af en
bestyrelse, der har den udøvende myndighed og tillige tager beslutninger i
sager, som ikke efter lovene eller general-forsamlingens afgørelse henhører
under disse sidste.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der ved
den årlige ordinære generalforsamling er på valg skiftevis med 2 og 3.
Generalforsamlingen vælger
bestyrelsesmedlemmerne og en af disse til formand. Bestyrelsen konstituere i
øvrigt sig selv. Der vælges tillige 2 suppleanter og 2 revisorer.
Valg til bestyrelsen sker ved håndsoprækning
eller ved mindst 3 medlemmers forlangende, skriftligt.
Førend der skrides til valg af den nye
bestyrelse, afgiver den fratrædende beretning om klubbens virksomhed i det
forløbne år samt fremlægger årets reviderede regnskab.
Formanden fordeler i øvrigt forretningerne i
bestyrelsen.
§ 7.
Forandringer i klubbens love kan kun ske på den årlige generalforsamling. For at et forslag kan vedtages, skal over halvdelen af de fremmødte stemme for det.
§ 8.
På generalforsamlingen kan kun stemmes af de mødte medlemmer. For at en generalforsamling er beslutningsdygtig, skal mindst ¼ af medlemmerne være repræsenteret.
Hvis et medlem er forhindret i at møde, kan der gives fuldmagt til et andet medlem. Dog kan intet medlem stemme ved mere end en fuldmagt.
§ 9.
Kontingentet betales forud for et halvt år i september og marts. Restance kan medføre slettelse.
§ 10.
Spilleaften 1 gang ugentlig fra medio august til ultimo maj – dog har bestyrelsen ret til ændringer.
Således vedtaget på generalforsamlingen den
20. april 2009.