Holdlederens
beretning.
At spille skak
dagen efter en af de store julefrokostweekender ( altså den 5-12-2004 ) er
altid en udfordring. Vi skulle møde Næstved II i et lokalbrag, så man kunne
håbe på, at de ville være hårdere ramt af tømmermænd end Præstø’s mandskab.
Hvis vi ser
bort fra potentielle tømmermænd, så er Næstved et af de mandskaber, som
styrkemæssigt ligger tæt på Præstø. Imidlertid har Næstved i de sidste par
matcher mod Præstø hængt med hovederne efter færdig kamp. Nok mest fordi de
ikke mener at have opnået et tilfredsstillende resultat. Næstved har derfor
rustet op ved ganske enkelt, at score en af Præstø’s gamle stjerner nemlig
Mogens Nielsen……..Æv………
Som sædvanligt
må Præstø før ”move off” ( ja, hvad det end hedder i skak? ) nok påtage sig
rollen som outsidere. Dog skal Næstved advares. Vi giver ikke op uden kamp, det
må de snart forstå.
På forhånd
mener holdlederen dog, at kampen godt kunne sælges med et uafgjort resultat. En
lille sejr på 4½-3½, vil dog være særdeles kærkommen.
Heldigvis bød
denne runde kun på afbud fra Johan Chang. Johan er blevet rimelig useriøs. Han
vil ikke engang komme hjem fra Schweiz for at spille skak med os. Det er HELT
uforståeligt for den nye holdleder.
Nå, men som
erstatning fik vi det tyske ”Kraftwerk” Thomas Wesche, og det er ikke et
dårligt bytte. Tak for hjælpen Thomas.
Bræt
|
Farve
|
Præstø Ratingsnit:
1769 |
Farve
|
Præstø Ratingsnit:
1774 |
Resultat
|
1 |
Sort |
Morten F
Jensen Rating: 1999 |
Hvid |
Michael
Taankvist Rating: 1972 |
½ - ½ |
2 |
Hvid |
Torben Jensen Rating: 1818 |
Sort |
Peder L
Larsen Rating: 1918 |
½ - ½ |
3 |
Sort |
Claus Hansen Rating: 1863 |
Hvid |
Mogens
Mielsen Rating: 1784 |
½ - ½ |
4 |
Hvid |
Erik O
Hansen Rating: 1832 |
Sort |
Poul
Skovsgaard Rating: 1782 |
1 – 0 |
5 |
Sort |
Mogens
Jensen Rating: 1678 |
Hvid |
Jens Engelstoft Rating: 1707 |
1 – 0 |
6 |
Hvid |
Peter
Thomsen Rating: 1582 |
Sort |
John Hansen Rating: 1665 |
1 – 0 |
7 |
Sort |
Knud Hansen Rating: 1650 |
Hvid |
Steinar
Frederiksen Rating: 1663 |
0 - 1 |
8 |
Hvid |
Thomas
Wäsche Rating: 1729 |
Sort |
Niels
Mondrup Rating: 1699 |
½ - ½ |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Slutstilling: |
5
- 3 |
Bræt 1.
På bræt 1
spillede Morten med de sorte brikker mod Michael Taankvist. I en ikke nærmere
definerbar åbning fik Morten en lille fordel. På trods af fordelen tilbød
Morten remis. Michael afslog og de to fortsatte nogle flere træk, men de enedes
forholdsvis hurtigt om et uafgjort resultat. Igen et godt spil af Morten, som
endnu engang tager brodden af en af mesterrækkens stærke spillere.
Bræt 2.
Torben fik med
hvid lov til at spille afbytningsvarianten i fransk mod altid giftige Peder L
Larsen. Hvor mærkeligt det ellers lyder, formåede de begge ikke at falde i søvn
i de cirka 4 timer partiet blev spillet. Spillet kom nemlig aldrig ud over
remis. En solid indsats af Torben.
Bræt 3.
Holdelederen
spillede med sort Pirc mod Mogens Nielsen (forræderen) og kom ind i en lige
stilling. Mogens tilbød remis, og efter at have vurderet de andre stillinger på
holdet tog holdlederen imod. En tøseagtig indsats af holdlederen, men vi var
allerede så godt som 2 point foran. Så hvorfor satse.
Med
1.e4,c6 2.d4,d5 3.e5,Lf5
4.h4,e6 5.g4 ! kom Erik allerede
foran med en hel officer hvorefter spillet var afgjort. Poul Skovsgaard
forsøgte dog på et eller andet, men aldrig med succes. Erik er uhyggelig for
tiden. Lad dette være en advarsel til andre der skal spille mod ham.
Ja, igen var
der en mand ( Jens Engelstoft i dette tilfælde ), som ville teste Mogens’s
færdigheder i slutspil, og igen gik det galt. Det hører dog med til historien
at Mogens vandt en god merbonde på dronningefløjen. Siden den tid var det kun
et spørgsmål om teknik at føre sejren i hus, og den behersker Mogens. En sikker
og flot sejr til manden med det klare, men knapt så nye syn.
YES. Peter
spillede klart dagens parti. Med hvid spillede Peter sin favoritvariant i
Siciliansk. Dette medførte et vildt spil (selvfølgelig) hvor John Hansen fik et
kraftigt angreb mod Peter’s konge på dronningefløjen. Peter satte dog tungen
lige i munden, og styrede uden om de farligste skær, og fik med et modangreb på
sorts konge, skabt sig en gevinststilling. En meget flot sejr af Peter, der
hele tiden havde den vanskelige stillingen under kontrol.
Knud fik med
sort i Philidorsforsvar en lidt trykket stillingen. Steinar Frederiksen fik dog
ikke mere ud af det end, at ende op i et slutspil ( hvis man da kan sige det er
et slutspil) med dronning+tårn+6 bønder for dem begge. Desværre stod Knuds
bønder lidt svagere og hans officerer en smule mere passivt. Dette kunne ikke
stå distancen ( det kunne det måske nok hvis Dronningefikserede Morten F
spillede de sorte brikker ) så Knud måtte desværre give fortabt. Ærgerligt,
ærgerligt. Kom du blot igen Knud. Det skal du ikke hører noget for……
Das Kraftwerk
( altså Thomas Wesche ) kom med hvid ud i heftigt modvind i afbytningsvarianten
i spansk. Niels Mondrup spillede skarpt, og havde i længere tid en løber
stående til salg, som Thomas ikke kunne slå. Thomas fandt dog heldigvis
resurser i forsvaret, med en lille fiks dronningemanøvre. Spillet ebbede derfor
ud i remis, hvilket spillerne også hurtigt enedes om.
En god start
fra Thomas på mesterrækken.