Holdlederens
beretning
Alle læsere
ønskes hermed godt nytår, og bydes igen velkommen til at følge forårssæsonen
for Præstø’s mesterrækkehold i skak her på hjemmesiden.
Præstø’s
første match i det nye år byder på ingen ringere end Slagelse. Slagelse er klart
favoritter til at vinde mesterrækken i kraft af, at de har et meget bredt og
stærkt hold. Som om det ikke skulle være nok, har de også rustet op. IM Mikkel
Antonsen repræsenterer nu Slagelses 1 bræt.
Igen…… og
igen…… og igen……er Præstø’s mandskab på forhånd levnet små chancer. Med en
forskel på omkring 200 ratingpoint beregnet på gennemsnittet, bør det kun være
en formsag for Slagelse at slå Præstø. Vi plejer dog at være gode til at drille
sådan nogle modstandere, så et realistisk resultat er nok et nederlag på 5–3.
Hvis Morten så vinder over IM Mikkel Antonsen, så står den altså 4-4. Det er
altså taktikken før ”move off”
Igen bød denne
runde på afbud fra Johan Chang, og til at hjælpe os i nødens stund fik vi
Præstø’s ”nye unge talent” Uffe til at hjælpe os. Tak for det Uffe.
Bræt
|
Farve
|
Slagelse Ratingsnit:
1942 |
Farve
|
Præstø Ratingsnit:
1735 |
Resultat
|
1 |
Sort |
Mikkel
Antonsen Rating: 2358 |
Hvid |
Morten F
Jensen Rating: 1999 |
1 – 0 |
2 |
Hvid |
Søren
Dybjerg Laresen Rating: 1948 |
Sort |
Torben
Jensen Rating: 1818 |
0 – 1 |
3 |
Sort |
Jan Flemming
Jensen Rating: 1913 |
Hvid |
Claus Hansen Rating: 1863 |
0 – 1 |
4 |
Hvid |
Morten Lyck
Hansen Rating: 1900 |
Sort |
Erik O
Hansen Rating: 1832 |
0 – 1 |
5 |
Sort |
Per Henrik
Nielsen Rating: 1889 |
Hvid |
Mogens
Jensen Rating: 1689 |
0 – 1 |
6 |
Hvid |
Morten
Rytter Rating: 1856 |
Sort |
Peter
Thomsen Rating: 1582 |
1 – 0 |
7 |
Sort |
Villy
Lindskov Rating: 1850 |
Hvid |
Knud Hansen Rating: 1650 |
0 – 1 |
8 |
Hvid |
Bjarne
Møller Rating: 1825 |
Sort |
Uffe
Christensen Rating: 1443 |
1 – 0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Slutstilling: |
3
- 5 |
Morten skulle
med hvid forsvare Præstøs 1. bræt mod IM Mikkel Antonsen. På forhånd lyder det,
som en komplet umulig sag, men Morten gik frisk til den, og med hvid i fransk
skabte han en acceptabel stilling. Morten lavede dog en lille fingerfejl,
hvilket desværre er nok for en IM’er. Trods bravt modpil fra Morten, måtte han
som næstsidste mand opgive sin stilling. Mikkel var lige den klasse bedre, men
havde skam kun 10 minutter tilbage ved partiets slutning. Så nemt har han
heller ikke haft det.
Bræt 2.
Så skal hatten
tages af. Torben fik i en Spansk variant etableret 2 fribønder på
dronningefløjen. Søren Dybjerg skabte dog modspil i centrum, og Torben måtte
finde de virkelige gode træk frem. I et uoverskueligt midtspil med åbne
kongestillinger på begge sider, fik Torben gang i stillingen med to
springerofre med samme springe, hvor sidste offer var med dødelig udgang for
Søren. Skarpt og flot spillet af Torben.
Bræt 3.
Holdelederen
kom ud i en Hollandsk åbning med hvid, og Jan Flemming spillede Stone-wall
opstillingen. Flemming kom dog i klemme, og fik aldrig etableret noget angreb
på kongefløjen, som ellers er traditionelt. Uden at holdlederen fik udviklet
sin løber på c1 maste han stille og roligt Flemming så meget på
dronningefløjen, at der til sidst opstod en gevinststilling. En solid sikker
indsats af holdlederen.
Erik gjorde
det minsandten igen. Med sort i Fransk overså Morten Lyck mere end man må. Med
et flot springeroffer på f4 erobrede Erik hr Lyck´s Dronning, og efter et par
yderligere træk strakte Morten hånden over bordet. Efter min vurdering et af
matchens mest spændende partier, og selvfølgelig flot mestret af Erik.
Hvordan skal
man næsten kunne udtrykke det. Mogens ( den gamle med synet i ved nok ) var
igen sin modstander totalt overlegen. Per Nielsen mistede hurtigt en bonde, og
røg ud et slutspil med 2 tårne og en let officer på begge sider. Med den rette
teknik plejer sådan nogle stillinger at kunne vindes, og den teknik må man sige
Mogens kender til fingerspidserne. Med stort overblik og erfaring vandt Mogens
stillingen. Endnu en flot indsats af Mogens.
På 6. bræt kom
Peter ud i en taktisk affære mod Morten Rytter. Med sort i Farajowicz-gambit
fik Peter for gambitbonden skabt et udviklingsforspring. Morten spillede dog
med stor autorisation, og havde stillingen nogenlunde under kontrol hele tiden.
Morten fik med sine 2 tårne for dronning etableret et dræbende angreb på Peters
konge, hvorfor stillingen var tabt. En absolut acceptabel indsats af Peter, som
med held godt kunne have opnået mere.
På bræt 7
spillede Knud hvid imod Villy Lindsskov. I en kompliceret affære fik Villy
overtaget, og vandt et tårn mod en løber og bonde. Villy spillede dog et
forkert træk, hvilket gjorde at Knud fik etableret sig én fribonde. I et
kompliceret slutspil fik Knud, med præcist spil med løberpar og konge, bragt
bonden ned til en ny dronning. Villy var derfor fortabt, og måtte strække
våben. En stærk indsats af Knud, som viste sig fra sin farligste side. Nemlig
at udnytte en stillings kontrachancer.
Det ”nye unge
talent” Uffe spillede med sort sin specielvariant mod Bjarne Møller. Jeg syntes
at Uffe hele vejen igennem midtspillet stod en smule bedre end Bjarne, men han
fik ikke rigtigt fundet et hul. Stillingen endte derfor op i et remislignende
tårnslutspil, hvor Bjarne dog havde en lille fordel i kraft af en fribonde.
Uffe fejlede desværre ved at åbne spillet, og måtte dermed indkassere et
nederlag. Med hele partiet i betragtning, mener jeg dog at Uffe gjorde en
rigtig god figur, og jeg ser ham gerne deltage en anden gang.