Uetze tur

14. september – 16. september 2001

Sædvanen tro, har vi i år besøgt vores skakvenner i Uetze. Det er ikke mindre end 14. gang at vi mødes. P.g.a. to sene afbud, var vi således kun 7, fra Præstø skakklub, som tog af sted fra Præstø Bibliotek, fredag d. 14. kl. 11.45.

Det var: Morten F. Jensen, Mogens Jensen, Torben Jensen, Henning Jensen, Thomas Wesche,

Jacob Larsen og undertegnede. Så var der jo også lige Niclas, Thomas søn, som skulle med for at besøge sin farmor og farfar.

Torben og Thomas havde frivilligt valgt at lægge bil til.

Turen til Rødby gik planmæssigt og vi nåede den forudbookede færge. Om bord blev der provianteret, men der blev også tid til at spille lidt lyn-skak.

Efter en lille halv times kørsel fra Puttgarten, blev alle biler ledt ind på en resteplads, hvor der

blev taget stikprøvekontrol af pas. (Så det var vel nok godt, at vi ikke tog Bassam med, ikke fordi han ikke er en fin fyr – men fordi han ikke var i besiddelse af sit pas).

Torben som indtil nu havde ført os sikkert frem, blev pludselig overhalet af Thomas – og hvad skete der så ?? Thomas blev pludselig ramt af en polio agtig ting i højre ben, og farten blev sat

betydeligt ned. Lige før Hamburg, syntes Thomas, at det kunne være sjovt at se på andre biler, så

han ledte os ind i en kø, som varede ca. en times tid !!

Lad aldrig en tysker føre an i Tyskland – Det går aldrig godt.

Med en times forsinkelse ankom vi hos Frank Soyka´s forældre ca. 18.10. Der fik vi dejlig varm mad – lige hvad vi trængte til. Thomas havde valgt at spise hos sine forældre, og han pralede med at han nu skulle hjem og have Wienerschnitzel. Det var vist noget vi alle godt kunne have brugt.

Da vi ca. ved 20 tiden mødtes for at spille lyn-turnering, i en lille landsby, lidt væk fra Uetze, lyste skuffelsen ud af Thomas.

Det med bespisningen var vist kommet bag på Thomas mor, så han fik et stykke rugbrød med rå

fars på. Bvadr. nej må jeg så bede om en.......... en........ grankogle.

Lynturneringen blev sat planmæssigt i gang, og kyndigt ledet af Helmuth. Vi var 21 deltagende, så det var en stor turnering. En af vores egne favoritter, Torben, startede med 3 huller – så var det ikke ham vi skulle regne med. Morten derimod, havde godt vind i sejlene – så det var ham vi skulle sætte vores lid til.

Resultatet blev at det blev den forsvarende mester, Morten, som igen i år kunne rende med pokalen. Han fik 19 ud af 20 mulige, altså kun et nederlag. Det var Jacob, som fik skovlen under

Morten.

Aftenen sluttede ved ca. 24. tiden for nogle. For andre noget senere, derefter vi kørte med vores respektive værter hjem.

Lørdag, skulle vi mødes hos Frank Soyka´s forældre, kl. 10.00. Det har et dejligt stort hus, med

et lokale i haven, som var udemærket til at spille skak i.

P.g.a. hvad der var sket i Amerika, var der ikke nogen arrangementer i Tyskland – alt var aflyst, så derfor skulle vi starte med holdkampen kl. 10 og ikke som vi plejer om eftermiddagen.

Vi stillede op som følger: 1) Morten F. Jensen, 2) Mogens Jensen, 3) Torben Jensen,

4) Thomas Wesche, 5) Lars B. Olsen, 6) Henning Jensen og 7) Jacob Larsen.

Efter ca. en times spil, stod vi ikke for godt. Det her kunne gå rimelig galt syntes jeg.

Jacob var kommet ud i noget helt vildt, og han havde ikke nogen dækning for sin konge, så Jacob

blev den første der måtte strække våben. Mogens Jensen blev den næste som måtte opgive.

Bagud 2-0, og vi stod stadigvæk af H-til. Thomas var presset. Han havde sort, og hvis der havde

været en 9. linie – så var han med garanti, kravlet der ned !!

Han kom ikke over 5. linie før i træk 17 !!

Jeg selv var kommet rimeligt godt fra start, havde presset min modstander tilbage på brættet, og

der var mange bindinger. Jeg fik dog lavet et dumt træk, som gjorde at jeg mistede en bonde. Jeg

havde dog stadigvæk initiativet – men spurgte for en sikkerheds skyld, vores holdleder, om jeg måtte tage remis. Dette måtte jeg godt. Så altså 2,5 – 0,5.

Hennings modstander spillede en gambit, og Henning var allerede fra start 2 bønder foran – men

meget meget stærkt under pres. Men hver gang at han skulle trække, fandt han en løsning på

problemerne – og kampen så ud til at vende ! Henning kom yderligere en bonde foran, men han

var stadigvæk under pres.

Det så altså ikke for godt ud.

Men pludselig så lykken ud til at vende. Mortens modstander overså en løbergaffel og opgav da han ville tabe sin dronning. Bagefter var Morten selvfølgelig glad for sejren, men han var lidt utilfreds med at han kunne have foretaget trækket en postgang inden. Altså nu 2,5 – 1,5.

Jeg fik desværre ikke mulighed for at studere Torbens parti, men han vandt, nu også 2,5 –2,5.

Henning fik nu mere og mere fat i sin modstander og han vandt således også. 2,5 – 3,5. Nu havde vi mindst uafgjort, og pokalen var således stadigvæk vores.

Thomas´ parti, trak ud, og det blev afsluttet som et lynparti, da begge parter ikke havde meget tid tilbage. Det jerngreb, som Thomas ellers var blevet holdt i, døde ud, og Thomas fik godt modspil, og vandt i fin stil. 2,5 – 4,5 !

Altså sejre til os både i holdkamp og i lyn, igen !

Efter at vi havde spist, tog vi til Hannover, hvor vi var inde og se et regnskovsmusseum. Det var

meget flot sat op, men der var ikke rigtigt nogen dyr, at se på. Enkelte syntes at det var lidt en skuffelse.

Morten og jeg, fandt et lille listigt sted, hvor vi satte os til at vente på de andre. Efterhånden blev

det lille listige sted fyldt op. Selvfølgelig fordi vi var der.

Det var ellers meningen at vi skulle have været på cykeltur, men p.g.a. regnvejr

Godt tilbage i Uetze, blev der nu tændt op i grillen, og vi fik rigtig dejlig mad. Aftenen gik med at

spille lidt skak, rafle og puste ølkort.

Vi fik alle fornøjelsen at opleve Mogens. Jeg ved ikke rigtigt hvad han havde spist, men han var

i hvertfald blevet svimmel. Mogens overtog mit raflebæger – og forsøgte, efter bedste evne, at

se hvad øjnene viste. Men helt godt gik de nu ikke, for Mogens melder pludselig 5 femmere, hvor

efter Jacob siger: ”Mogens, der er kun 4 terninger med”, derefter siger Mogens: ”Det kunne du jo

bare have sagt”

Derefter tror Mogens at jeg er med i spillet, men jeg må jo meddele ham at han har fået mit bæger, og jeg ikke længere er med i spillet. Igen lyder dommen fra Mogens: ”Det kunne du jo bare have sagt.”

Med en slagside der er Titanic værdig, blev Mogens fulgt hjem, da festen sluttede.

Torben overnattede, som sædvanlig hos Herbert, men Herbert gik lidt tidligere hjem end Torben, så det blev Herberts søn, der skulle følge Torben hjem. Men det så mistænkeligt ud som om det

var omvendt da de gik. Dog var Torben en lille smule skeptisk, da han udbryder: ”Er du nu sikker

på at det er den rigtige vej ?”

Søndag formiddag skulle vi mødes hos Franks´ forældre kl. 11. Det morgenfriske havde været på

et loppemarked, hvor der var en masse skrammel, lige som her hjemme.

En efter en kom vi alle. Selv Mogens kunne nu gå lige igen !

Vi manglede en – Det var selvfølgelig Thomas, som åbenbart heller ikke kunne klokken. Han ankom 11.37 præcis, iflg. hans eget ur. Så var vi alle samlet.

Det var ellers meningen at vi skulle have været til et arrangement i en naboby, men som før nævnt var alle arrangementer aflyst, så vi besluttede at drage nord på. Kl. 12. kørte vi og vi var ved færgen i Puttgarten kl. 15.15, lige nøjagtig lidt for sent, så vi måtte tage den kl. 15.45.

Vi var således i Præstø kl. ca. 17.15, og vi var alle enige om at det igen har været et godt arrangement, som vores venner har stillet på benene.

I år 2002, er det således vores tur, til at lave et arrangement for dem. Vi regner med at det bliver i september måned.

17. september 2001

Lars B. Olsen