Morten,
Claus, Erik og Torben kørte tidlig lørdag morgen (kl. 07:45) mod Valby
medborgerhus. Det er 11. gang turneringen afholdes, men det er første gang
Præstø stiller med et hold. Vi var meget spændte på hvad vi kunne præstere. Vi
havde jo stadig vores flotte præstationer fra holdturneringen i baghovedet.
Turneringen
er en 3 mands holdturnering evt. med en reserve som må indsættes hvor det
passer holdet. Vores opstilling: Bønderne (holdnavn): 1. Morten 2. Claus 3.
Erik og Res. Torben. Hver spiller har 20 min. Til hele partiet. Hvis et hold
vinder, modtager de også et match point som lægges til brætpointene. D.v.s. det
er noget bedre at få 2 point frem for 1½ point…. 2 point giver automatisk 1
helt point oveni. Det bliver altså dobbelt så meget. Der var tilmeldt 30 hold.
Holdenes gennemsnits rating lå mellem 1318 til 2184. Vores holdrating var 1901.
(Det er gennemsnittet af de 3 højst ratet).
1.
runde: Bønderne (1901) –
Drengerøvene (1318) 4
– 0
Holdopstilling:
Claus, Erik & Torben. Oversidder: Morten
Det blev en pligtsejr over holdet fra Holbæk, og den blev hevet sikkert hjem. 3 point + 1 matchpoint = 4 point.
2. runde: Bønderne
(1901) – Ballerups Bløde Børster (1763) 3
– 1
Holdopstilling: Morten, Claus & Erik. Oversidder: Torben
Både Morten og Erik kørte sikkert pointet hjem. Claus havde ellers spillet godt, men lige pludselig blev der lavet noget skidt, og pointet forsvandt. Vi fik dog det meget vigtige matchpoint hjem. 7 point samlet.
3. runde: Bønderne (1901) – Ridderne som siger nii
(2103) 1½ - 1½
Holdopstilling: Morten, Claus & Torben. Oversidder: Erik
Denne kamp blev noget hårdere end de tidligere. Morten kørte med fremragende spil modstanderen ud af brættet for anden gang i turneringen. Claus hev et sikkert ½ point hjem mod en 2072 mand. Kun Torben måtte ned. Havde ellers spillet godt, og det kunne godt være gået anderledes med lidt held. 8½ point samlet.
4. runde: Bønderne (1901) – PED (2184) 0 – 4
Holdopstilling: Morten, Erik & Torben. Oversidder: Claus
Så kom det uundgåelige nederlag… Vi har ligget i toppen indtil nu. Jeg skulle møde FM Karsten Larsen (DSU 2293 / ELO 2307). Jeg kom skidt fra start med sort og tabte en løber for en bonde. Derefter kæmpede jeg som en gal, for at rette op på stillingen. Jeg fik inden slutspillet næsten udlignet, så jeg have 4 bønder for et tårn! Men min stilling var blevet for hullet, og Karsten kørte mig over til sidst. Erik var oppe imod Peter Larsen (2183). Der var heller ikke meget at komme efter, men rigtig godt kæmpet. Torben var oppe mod Dimitri Boganov (2077) med samme udfald som i de andre partier. De var bare den tand bedre på alle fronter. Stadig 8½ point.
Frokost pause
Så var der frokostpause…. Vi gik en tur op på torvet og fandt en smørrebrødsforretning, hvor vi købte nogle gode burgerboller med div. indhold samt en cocacola. Mens vi sad på torvet og nød maden og solen (den første rigtige sommerdag i år), hyggede vi os, over den gode start vi havde fået, og var ganske godt tilfreds med os selv. Det skulle dog vende efter pausen.
5. runde: Bønderne (1901) – Belyen (1782) 0 – 4
Holdopstilling: Claus, Torben & Erik. Oversidder: Morten
Claus startede meget fornuftigt med at vinde et par bønder ubesværet…. Meeennn så skete der noget. Claus ville undgå indtrængning på 2 række og derfor flyttede Td1-d2? BANG! Tårnskak på baglinien og vupti en løber mindre…. ØV. Derefter prøve Claus alle mulige finter og fiduser… men intet virkede. Torben som i denne match gik ind på 2. brættet blev bare langsomt men sikkert kørt ned, både stillingsmæssigt og tidsmæssigt. Eriks parti forløb efter samme opskrift. Total afklapsning af et B-hold. Nu skal det lige siges, at netop dette B-hold endte på en meget flot slutplacering, og spillede flere af de sidste kampe oppe i den høje ende af tabellen. Holdet som bestod af udlændinge, er ganske givet meget under ratet. Men det hjalp ikke på vores holdmoral, som efter denne kamp var meget rystet. Stadig 8½ point.
6. runde: Bønderne
(1901) – Striberne (1702) 3½
- ½
Holdopstilling:
Morten, Claus & Erik. Oversidder: Torben
Efter
den lange pause siden 4. runde, var jeg blevet lidt ukoncentreret. Jeg mistede
i et midtspil (Aljechins forsvar med hvid) en meget vigtig bonde i centrum.
Derefter måtte jeg kæmpe for at holde remis… Dette lykkedes også kun lige
netop. ½ point. Claus & Erik vandt begge deres partier i flot stil. 12
point og vi var tilbage på kursen.
7. runde: Bønderne
(1901) – Haubro (1621) 3
– 1
Holdopstilling:
Morten, Claus & Torben. Oversidder: Erik
Haubro
er et rent familiehold: Far (2175), mor (1640) & sønnike ca. 8 år (1047).
Vi forventede en sejr på mindst 3 – 1, men ikke lige på den måde som det skete.
Jeg kom i et rent stormvejr, dog med lige materiale og en ødelagt
kongestilling. Men jeg fik aktiveret min dronning og reddede det halve point
hjem med meget præcist spil. Puh ha. Claus kørte konen meget solidt ud af
brættet! Torben som spillede med den lille dreng, havde opnået en klar gevinst
stilling, men tog lidt for let på det, og lige pludselig stod han til tab.
Torben reddede kun lige netop remis i hus, med en bonde tilbage mod en
dronning. Godt spillet af knægten…. Vi fik dog gudskelov vores matchpoint i
hus. Vi havde nu 15 point og kom dermed igen op i den øverste del af tabellen.
8. og sidste runde: Bønderne (1901) – Dupont, Dupont
& Dupont (1859) 1 – 3
Holdopstilling:
Morten, Claus & Erik. Oversidder: Torben
Vi
var desværre hægtet af rating præmien for hold under 2000. Belyen var stadig
oppe i den øverste del og spillede topkamp. Men vi kunne da afslutte
turneringen med et godt resultat. Vores modstandere tilbød alle remis inden vi
startede og i starten af partierne. De var meget tilfredse med 1½ point mod os,
men vi afslog alle sammen. Claus vandt et flot parti, og vi var 1 point oppe.
Jeg stod på det tidspunkt med en bonde mindre, men et stort pres på
modstanderens kongestilling. Og kunne med lethed holde det til remis. På det
tidspunkt blev Erik tilbudt remis, men afslog tilbuddet selvom han næsten ingen
tid havde tilbage (havde ikke set min solide stilling). Det medførte at Erik
tabte partiet på tid… Nu kunne jeg ikke nøjes med remis mere. Hvis vi skulle
have matchpointet med hjem, skulle mit parti vindes. Derfor prøvede jeg at ofre
mig igennem hans kongestilling, men materiale tabet blev for stort, selvom jeg
var meget tæt på at kunne afgøre kampen. Jeg måtte til sidst kapitulere. Vi
tabte derfor 1 – 3 i stedet for at vinde 3 – 1, ærgerligt. Næste gang vil vi
lægge en bedre taktik. Systemet medfører jo at ½ point let kan blive til 1½
point, et fedt system.
En
ting er sikkert, vi stiller med samme hold igen til næste år. Måske vi også kan
lokke andre fra klubben til at deltage? Helt igennem en herlig dag med skak,
sol og hygge!
Morten