For stort nederlag på 2-6 i kampen Præstø 1 – Ringsted 1

Efter nederlaget på 2-6 til Ringsted, må vi se i øjnene, at vi ikke klarer den. Der er nu for langt op til 6. pladsen, så nu gælder det i sidste kamp om at slutte rigtig godt af, så vi ikke bliver sidst i rækken.

Det er rigtig mange år siden vi sidst har mødt Ringsted 1, så det var en kamp vi så frem til, og så det spændende brødre-opgør, idet vores Morten Madsen kom til at spille mod bror Hans Henrik Madsen.

Formand Morten Jensen havde for første gang i 100 år meldt afbud. Morten fik kone + lille søn hjem fra sygehuset, så det var helt ok, at familien denne dag krævede Mortens tilstedeværelse. Farmand Mogens havde så lovet at træde til istedet, men søndag morgen måtte Mogens melde afbud, så Knud Hansen trådte til

Vores forventede score var på 2,55. Så igen en kamp under det forventede.

2.45 Uffe mod Lasse Appelquist. Remis. Synd jeg ikke fik set så meget af partiet. Uffe sagde, at han ikke fik den store fordel med hvid, men stod fint, så remis helt ok.

3.00 Finn tabte til Jens Abildlund. Finn spillede sin velkendte opstilling, og forsvarede sig længe fint, men fik ikke Ta8 + Lc8 med i spil, og så kunne Finns modstande slå på f7, som først kostede en bonde, og så så stillingen skidt ud. ½ – 1½

3.00 Samtidig ta’r Torben remis mod Poul Buhl. Jeg har partiet igennem haft en god stilling og Fritz siger + 1,13, så sorry – jeg burde nok have spillet videre. Men det så faktisk ok ud på flere brætter på dette tidspunkt. 1 – 2

3.15 Bjarne taber til Morten Henrik Olsen. Bjarne kom i midtspillet til at stå presset. Der var en bonde der slog til på f7, som lavede problemer, så Bjarne fik aldrig rettet stillingen op igen. 1-3

3.30 Thomas taber til Karsten Jensen. Thomas fik lidt uheldigt spillet sin dronning til a4, hvor det ellers lykkes at komme med i spillet igen, men i slutspillet glemmer Thomas at spille – mener e5 – hvor der så ville blive udlignet, men i stedet får modstander en fribonde og pres på et par bønder, og tårnet bliver farligt på 2. række. Kunne måske ha’ holdt det halve ved at trække løberen tilbage? 1 – 4

4.00 Morten vinder over brormand Hans Henrik Madsen. Stærkt Madsen! Du troede ikke selv på det, og det så da heller ikke sådan ud. Madsen kom en kvalitet bagud, men fik et godt pres på modstander med springer + løber + tårn, og det lykkedes i fin stil at køre et helt point hjem 2 – 4

5.00 Knud taber mod Vagn Larsen. Havner i en stilling med uligfarvede løbere. Knud skulle nok tidligere selv ha’ åbnet f-linjen, men stillingen bør nok alligevel kunne holdes.  Et ærgerligt nederlag. 2 – 5

5.30 Erik taber til Hans Henrik Hansen efter 93 træk. ØV. Remis’en var sikker omkring træk 77, hvor Erik vælger et forkert springertræk. Et meget spændende parti. Erik har fordel i åbningen og står fint. På et eller andet tidspunkt går noget galt. Kommer bagud med en bonde, og her troede de fleste nok, at Erik ville tabe på kongefløjen. Men – nok lidt slapt spil af modstander – lykkes det at få afviklet alle disse bønder, og så er bønderne på dronningefløjen tilbage. Her når Erik også at komme over med konge og springer, og vælger desværre et forkert springertræk. 2 -6

Ærgerligt. Vi havde til mere. Bu må vi slutte godt af i den sidste kamp, og så håbe på mirakler!

/ Torben – undskyld det sene tidspunkt for kampreferatet

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar