Afslutningen i Grækenland

I 3. sidste runde skulle Victor op imod den spiller som slog Oscar i partiet med dommerindblandning. Det endte i et slutspil hvor Victor havde 5 bønder og tårn imod 2 bønder og tårn. Problemet var bare en meget farlig og ustoppelig fribonde til modstanderen, så Victor valgte at ofre sit tårn mod bonden. Selvom Victor kæmpede bravt og brugte 20 min. på et træk (det gjorde han virkelig), så endte det desværre med endnu et nederlag.
Det skulle vise sig at det blev Victor´s sidste kamp, da han blev syg og måtte melde fra til det næste opgør og så sad han over i sidste runde.
Victor endte med 2,5 point og måtte aflevere ca. 76 ELO i det græske.
Oscar skulle i 6. runde møde endnu en græker og det blev Oscar vanen tro en lang kamp. Lige hele vejen igennem og et slutspil med 5 bønder placeret overfor hinanden og ensfarvede løbere. Bege var enige om remis.
Næstsidste runde for Oscar´s vedkommende var endnu et af de partier som man helst vil glemme hurtigst muligt, men også et af dem man kan lære mest af. Oscar kommer skidt ud af åbningen, i midtspillet siger Stockfish af han er bagud med 6 bønder, og intet kunne reddes i slutspillet.
Så endnu et nederlag imod en lavtrated græker, der som de øvrige er rigtig meget underrated.
I sidste runde skulle Oscar så spille mod en 1576 mand. Oscar vinder i starten en bonde, men modstanderen får fint kæmpet sig tilbage i midtspillet og får måske også en lille fordel. Oscar kæmper videre og i slutspillet laver Oscar en taktisk finesse hvor han havde regnet ud at et springeroffer ville give han en fordel. Denne udregning var rigtig god, for Oscar vandt derefter en løber og et tårn for 2 bønder. Derefter ofrede Oscar sit tårn for en bonde mod at modstanderens konge blev placeret helt nede i hjørnet hvorefter hans 2 resterende bønder fik friløb i modsatte side.
En smuk sejr og afslutning for Oscar der som sidste mand lukkede og slukkede turneringen.
Oscar endte på 3 point og gav ca. 115 ELO point væk.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar