2. div. vinder hjemme over Sydøstfyn 2 5,5 – 2,5

2. kamp bød på hjemmekamp mod et af rækkens forventelige hold i bunden, Sydøstfyn 2, der i deres første kamp havde tabt 7,5-0,5 mod deres eget førstehold. Og efter vores egen dårlige udlæg mod Holbæk var en sejr meget påkrævet. Holdleder havde en forventning om 6-2 sejr, som næsten blev opfyldt. Sejer på 5,5 – 2,5 var lige, hvad elo forventede. Til kampen havde vi afbud fra Uffe p.g.a. arbejde, og da en del andre heller ikke kunne, så blev der debut til unge Oscar. Og fortsætter Oscar fremgangen, så ser vi sikkert Oscar på holdet igen. Der var lidt betænkeligheder med Erik og noget arbejde, som måske kunne komme på tværs, men det hele flaskede sig. Vi er startet de 2 kampe med 3 afbud. Det er helt uhørt 🙂

1.50 Debutanten Oscar hentede det første halve point. Efter det jeg så, så stod Oscar fint med måske fordel, men helt fin med det halve i sin første kamp på divisionen.

2.10 Finn var den næste, der tog remis. Det var vist en meget afviklet stilling, uden de store chancer. 1-1

2.15 Hanus tar imod remis. Havde afslået tidligere, men stillingen var ikke god mere, og meget bagud på uret, så det halve var vist helt fint. 1,5 – 1,5

2.48 Torben tar remis i stilling med 3 bønder til hver og løber mod springer. Forsøgte, afslog 2 remis-tilbud, men modstanderen fik, hvad han kom efter. 2-2

2.55 Morten J vinder i fin stil. Får i midtspillet en binding på et tårn og vinder en kvalitet, og så var det bare at komme let i mål. Godt Morten. 3-2

3.00 Madsen vinder kort tid efter. Havde fået en ulige stilling. Gav tårn for 2 lette, og fik vist oveni en bonde, og da kongestillingen blev åbnet, så blev truslerne for store. Flot Madsen. 4-2

3.20 Erik må “nøjes” med remis. Havde ellers stået godt, ført med en bonde, men modstanderen kom ud af det, og Erik havde ikke meget tid tilbage på uret, så der blev taget remis. I en vist lige stilling. 4,5 – 2,5

4.50 Tilbage sad Bjarne og kæmpede for hele pointet. Det var et meget spændende parti, hvor Bjarnes modstander gik hårdt på angreb. Ofrede vist en kvalitet, og det så ikke helt trygt ud for vores mand, men der er Bjarne skarp. Gav kvaliteten tilbage, og havde en merbonde. Godt nok en dobbeltbonde, men alligevel. Og en smart afvikling af dronningerne gav så et slutspil med samme farve løbere og bønder på hver side af brættet. Og her var ingen rysten på hånden. En bonde truede til sidst med at gå i forvandling, og så opgav modstanderen. Stærkt spillet Bjarne, men hvorfor skal du sidde og spille så lang tid hver gang 🙂 5,5 – 2,5

Sejr til os, og vi rykker op på 5. pladsen. Men bunden er stadig meget tæt, så der skal vises gode resultater, og næste kamp er allerede her om 14 dage.

Sjovt nok, var det alle Præstø’s hvid-spillere, der måtte nøjes med remis.

/ Holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar