Vigtig sejr på 5-3 over Frem 2

Der var dømt bundgyser i dagens kamp i 2. div. mellem Præstø 1 (nr. 7 med 11,5) og Frem 2 (nr. 6 med 13).  Optakten var “Vind eller forsvind” Kun en sejr kunne vi bruge til noget. Holdleder havde sagt 5-3 på forhånd! Det viste sig, at Frem 2 kom svækket med 5 reserver, men Frem 2 skal roses for deres fight og udbytte af kampen. Vores forventede viste sig at være 5,68, så igen en kamp med et resultat under vores forventede. Hmm. Men vi klarede at vinde med 5-3, og rykkede dermed lige akkurat forbi Frem 2. Holbæk gav os så en hjælpende hånd med deres store sejr på 7-1 over Kalundborg. Vi gik dermed også forbi Kalundborg, der nu blander sig i bundstriden. De to sidste kampe bliver meget spændende. Intet er afgjort endnu.

Til dagens kamp ingen afbud.

1.55 Bjarne Haar var tilbage igen som vinder! Det blev ikke noget langt parti mod Erik Pedersen, tidligere Nyk. F. Fik en kvalitet, som det lykkedes Bjarne at beholde, og da Erik så spillede sin dronning til h5 affgjorde Lg4 partiet. Dronningen var fanget 🙂 Godt Bjarne. 1-0

2.45 Madsen var næsten en time mere om at vinde. Spillede mod en junior, som tilsyneladende stod fin i starten, men så begyndte Madsen at trevle stillingen op. Der blev skubbet bønder frem og byttet lidt af, og stillingen blev bare bedre og bedre og til sidst var der kun et håndtryk tilbage. Godt igen Madsen. 2-0

3.06 Uffe var også oppe mod en junior spiller. Og trods få elo spillede knægten fint og sikkert. Trods hvid til Uffe kom der ingen fordel ud af det. F-linjen blev åbnet og der var optræk til kongeangreb fra Uffes side, men det ebbede ud, og en remis blev resultatet. 2,5 – 0,5

3,25 Erik giver op. Og det var bare ærgerligt. Erik stod ellers fint og efter min mening måske med en lille fordel, men Erik fik dummet sig. Fik stillet dronning på c3 og tårn på d1, og når så modstanderen kan sætte løberen på b4, så ryger der en kvalitet. Og senere partiet. Sjovt nok, var Erik advaret om en tilsvarende mulighed tidligere, hvor modstanderen ikke fik set det, men 2. gang gik den altså ikke. Kom igen Erik 2,5 – 1,5

4.25 Morten Jensen kom rigtig galt afsted i åbningen. Måtte give en bonde for at få lidt plads til en løber, men modstanderens d-bonde fremme på 6. række, var en forfærdelig stilling. Og Mortens løber på f8 kunne ikke komme ud, så Morten valgte en kongevandring ud på brættet. Fik så ikke set mere, før til sidst, hvor der var afviklet yderligere brikker med en bonde i underskud, men det lykkedes Morten at kæmpe sig til remis. Godt kæmpet! 3-2

4.30 Finn må tage remis. Alle bønder var fastlagt og der var ikke gennembrudsmuligheder med kongen. Finn havde ellers fået en god stilling og mener, at der var en ekstra bonde, men med ens farvede løbere. Ikke noget at gøre til sidst. En meget sikker remis, der måske på et tidspunkt, kunne have givet mere. 3,5 – 2,5

4,40 Hanus havde et godt spil. Ved ikke, om der var mere end til det halve. Tror det ikke. Havnede i et slutspil med 4 bønder til hver og Hanus en springer mod løber. Hanus havde centrumsbønder, men modstanderens fribonde i h-linjen sikrede – desværre – remissen. 4 – 3

4.55 Torben vinder til sidst. Modstanderen får lidt klodset spillet Le6 (foran e7-bonden)  tidligt i spillet og der forsøges lagt pres på e6 feltet. Lg4 tvinger dog Torbens dronning på afveje, Modstanderens Lh4 er dog en fejl efter h3, men den kan ikke umiddelbart hentes. Dog er der en bedre mulighed end det spillede i partiet på et senere tidspunkt. Dog giver det fordel efter Se6, der truer Tf8 og afbytning af L på g7. Havner i et T-slutspil med en bonde mere og til sidst er modstanderen mør og opgiver. Måske lidt tidligt, da gevinsten til sidst ikke var ligetil, men det ville kun være et spørgsmål om tid. 5-3

Med dette resultat og rundens øvrige resultater giver det en stilling i den nederste ende af tabellen:

5. Præstø 16,5 og 4 matchpoints                                                                                                                                  6. Frem    16 med 2 matchpoints                                                                                                                                  7. Kalundborg 14,5 og 3                                                                                                                                                8. Sydøstfyn  12,5 og 2

/ Holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar