Talentturnering i Tjekkiet

På den igen. For sjette år i træk er vi draget til Tjekkiet til en stor ungdomsturnering, men på grund af eksamensforberedelser mangler vi Victor i år. Så Oscar må tegne Præstø/Danmark på egen hånd.
I første runde mødte han en slovakisk spiller, som havde lidt mindre rating end Oscar, og hun ville absolut ingenting. Selvom hun ifølge Fritz stod lidt bedre i midtspillet, så blev der bare rykket frem og tilbage med tårne og dronning, og Oscar brød sit hoved med at finde en åbning.
Tiden gik og vanen tro var Oscar nede på tid, absolut nede, cirka 50 min. Men så ville hun bytte en officer af og det gav et lille musehuls åbning som Oscar så og så gik det ellers stærkt med at få en bonde ned og bytte til dronning med under 2 min. tilbage var sejren i hus.
Jeg klarer ikke 7 runder mere af denne slags.
2. runde om eftermiddagen bød på en Oscar på bræt 1, live og mod turneringens højestratede spiller, endnu en slovak. Men denne slovak ville spille skak.
Efter at være kommet godt ud af åbningen, kom slovakken mere med i midtspillet og pressede Oscar bagud. Da der på et tidspunkt var tale om at miste et tårn eller få endnu dronning imod sig, var det slut.
Men Oscar kunne godt være sin indsats bekendt.
Morgendagen starter mod en tjekke som Oscar skulle have en rimelig chance imod.

Nedenunder ses Oscar på live.

Dette indlæg blev udgivet i EMT. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar