Den Fede dame HAR sunget

En lidt underlig afslutning på mange måder, idet stort alt var afgjort . Maribo havde en mikroskopisk chance for at redde sig fra nedrykning – men det var ude i det yderste af teoretiske muligheder, og det lykkedes da heller ikke.

Det, vores hold spillede for, var om vi skulle være nr. 4, 5 eller 6. Vi var 4èr inden runden – og sluttede som 5èr – en plads under det var seedet til

  1. Hvis man kan nå at sige “formand”, så er vi desværre ude i at Mike var færdig før man kunne fuldføre ordet. Umiddelbart så det ellers lovende ud. Nåede simpelthen ikke at se hvad der skete, og altså 0-1
  2. Undertegnede var også hurtigt færdig – fik udlignet fuldstændig i Hollansk – og da modstanderen ikke var indstillet på at koge suppe på en sten, røg vi fredspiben ½-½
  3. Holdets topscorer, Peter Ravn ( efter sidste runde 5 af 7, det ganske flot ) er altid garant for spændende partier. Denne gang var der vist tale om en af de korte ½-½
  4. Det skulle gå lang tid før næste mand var færdig. Vores altid velspillende Reserve Bo, så ud til at have sovet til middag. Han var frisk og fik manøvreret rundt i en ellers lukket stilling. Og vupti – så havde han en officer for 2 bønder ( som jeg husker det ) – men som det er med fribønder skal de holdes under streng kontrol. Et dårligt løber træk – og Bo kunne ikke stoppe den ene fribonde – mega ØV 0-1
  5. Johannes, fik stillet klodserne  lidt passivt op – og passivitet imod en særdeles velspillende modstander – det er gift. I en slagudveksling, røg der først en bonde. Johannes forsøgte at holde skruen i vandet trods presset – men stillingen faldt stille og roligt fra hinanden. Der var kun fusk tilbage – fusk som modstanderen ikke bed på 0-1
  6. Aftenens nat forestilling stod Henning for. Et spændende slutspil, som kun ud af en meget lige stilling efter åbningen. Modstanderen pressede godt nok på, og afslog Hennings remis tilbud. Men Henning bed sig fast i bordkanten og kæmpede, og havde endda visse gevinstchancer ifg de altid bedrevidende “ugler”. Det hele sluttede dog med en fredspibe, og som det sidste parti i hele fællesstævnet, med remis. Men virkelig flot kæmpet Henning ½-½

Summa summarum, så blev det altså til et nederlag på 1½ – 4½ imod oprykkerne fra Næstved. Og vi rykkede lige en enkelt plads ned og sluttede som nr. 5, en plads under forventet. Så sæsonen må siges at være godkendt. Tak til holdet fordi I kæmpede og mødte trofast op. Tak til vores super reserven Bo – som var reserve de 3 gange, 3 forskellige af de faste havde afbud. Holdet styrke – og vel også klubbens – er vel den stabilitet der er på holdene. Det gør det også let at være holdleder.

  1. bræt Johannes   2 af 7  
  2. bræt Jan             4 af 7
  3. bræt Sebastian 3½ af 6
  4. bræt Henning    3½ af 6
  5. bræt Peter Ravn  5 af 7
  6. bræt Mike            2 af 6
  7. Bo                       ½ af 3

Tak for denne sæson

Jan

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar