Spil skak på Svend Gønges Torv

Præstø Skakklub har indgået en aftale med Lille By • Stort Hjerte / Sweet & Coffee, som fremover kan udlåne klubbens store skakbrikker til turister, lokale borgere og andre interesserede.

Det betyder, at der bliver mulighed for at tage et parti skak under åben himmel på Svend Gønges Torv i Præstø. Man behøver hverken at være erfaren eller medlem af en skakklub. Alle er velkomne til at prøve kræfter med de store brikker.

Sammen med skakspillet følger en enkel vejledning, som viser, hvordan brikkerne skal stilles op fra begyndelsen. Der er også en QR-kode til en kort introduktion til skak, så nye spillere hurtigt kan komme i gang.

Vi er glade for samarbejdet og håber, at skakspillet vil skabe hyggelige dueller, nysgerrighed og lidt ekstra liv på torvet. Måske bliver et parti på Svend Gønges Torv også begyndelsen på en ny interesse for skak.

De praktiske forhold omkring udlånet er stadig under udarbejdelse. Vi offentliggør mere information om udlevering og eventuelle vilkår, så snart det hele er på plads.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar