Præstø satte sig i respekt i A B og C rækken

a-raekke-holdet-2016revEfter divisionsholdets sviende nederlag i kampen mod Køge søndag den 6. november bed de øvrige hold for alvor tænderne sammen og hjembragte oprejsning og ny energi.
Mandag aften spillede Præstø 4 sig til en 3½ – ½ sejr i C-rækken mod et ungdomshold i Faxe og fulgte dermed parolen: Man skal slå de unge, mens man kan. Præstø 3 spillede samtidigt hjemmekamp i B-rækken mod et mere jævnbyrdigt Faxe 3. Dette møde endte med resultatet 2 – 2.
Tirsdag aften i samme uge trodsede Holbæk og Præstø en dyster vejrudsigt og mødtes i A-rækken på halvvejen, i Skovbo. Præstø 2 scorede et helt point mere end forventet med resultatet 4 – 4

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar

Vi undgik æg i kampen Præstø 1 – Køge 1 i 2. devision

Velkommen til en ny sæson i 2. division. Vi sprællede forgæves for 3 år siden i 2. division, men det tyder på en lidt svagere division i år, så i år skal vi forsøge at bide os fast.

Sidste gang i division lagde vi ud med en sejr over netop Køge 1, men Køge har til denne sæson nærmest forstærket sig med et helt nyt hold med GM Jon Ludvig Nielssen Hammer i spidsen på bræt 1, så Køge er den helt store favorit til 1. pladsen i år. Det kan der ikke være tvivl om. Køge var store favoritter på alle brætter, men alligevel kun en forventet score på 6,7-1,3, men når alle Køge-spillere ligger med 200 – 500 mere på hvert bræt, så kan det være svært at se, hvor vi skal hente vores point.

Velkommen til Bjarke, som med en flot sæson sidste år og med gode resultater i år er ny mand på bræt 7.

Madsen havde til dagens kamp smurt en masse gode sandwich, så vi skulle ikke gå ned på tom mave 🙂

De første par timer var vi egentlig sådan nogenlunde med.

2.15 Madsen måtte give op. Spillede mod stærke Niels Jørgen Fries Nielsen, der ret tidligt i spillet fik overtaget og fik 2 officerer for et tårn, og så var det næsten kun spil til et mål. Og da først Madsens tårn bliver fanget bag bonde og løber er det slut. 0-1

2.30 Hanus må opgive med GM Jon Ludvig Hammer. Hanus kommer tidligt i spillet til at stå faretruende, og så er det jo den nemmeste sag for en GM’er at gøre arbejdet færdigt. Det er sjældent at se Hanus bruge så meget tid. 0-2

2.45 Torben sørger for, at det ikke bliver et æg. Spiller en meget sikker remis mod Kasper Henriksen. Spillet er ikke på noget tidspunkt over +/- 0,35. Efter 31. træk tilbydes remis af Torben, som modtages med det samme.  0,5 – 2,5

Og på dette tidspunkt stod Erik og Uffe OK, Morten J ligeså mod IM Mikkel Antonsen, meeeen, nu går det stærkt ned ad bakke..

3.25 Uffe taber. Går mat på baglinjen men sandsynligvis på dette tidspunkt er det tabt trods uligfarvede løbere. Ærgerligt, for Uffe stod faktisk OK, men bonde d4 bliver svag efter Bjarne Hjort Andersen får sin dronning med i spil. 0,5 – 3,5

3.27 Kort tid efter opgiver Bjarke mod Henrik Mølvig. Bjarke får problemer med d-linjen, så der Bjarke vælger at give d-bonden for angreb, men dette afvises desværre fint af Mølvig, og så bliver det svært. 0,5 – 4,5

3.32 Morten J må give op mod IM Mikkel Antonsen, der i slutspillet får gaflet en bonde, og et springerslutspil bliver afviklet med 2 bønder i overskud til Mikkel Antonsen. 0,5 – 5,5 Men et godt parti af Morten.

3.40 Erik havde et fint parti på Henrik Dahl Pedersen, og jeg havde en overgang et håb om remis eller gevinst her, men Henrik fastholder presset, og Erik får ikke truslen Db3 med, der både truer med skak på d6 og bonderov på b7. Og så falder hele stillingen desværre sammen. Øv. 0,5 – 6,5

3.46 Finn opgiver til sidst mod Björn Ahlander efter at have stået presset gennem hele partiet. Der var farlige bindinger, Finn havde 2 dårlige springere, der bare skulle forsvare, så det hele blev langsomt pillet fra hinanden. Det blev så dagens længste parti. Godt kæmpet Finn. 0,5 – 7,5.

Næste modstander bliver Læseforeningen 2 om 14 dage. Deres resultat i dag kendes ikke i skrivende stund, da det endnu ikke er indberettet 🙁 Men kampen bliver utrolig vigtig. Det er et af de hold, som vi skal slå, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at blive hængende.

/ Torben

Udgivet i Holdturneringen | 1 kommentar

Præstø EMT 2016 – 2017 – efter 3. runde

Gøngemester 2016: Hanus Brekka (tv). Morten Madsen (th) tog førstepladsen i Mester 2Hanus Brekka og Morten Madsen fører turneringen uden at have afgivet point til modstanderne; men med 8 runder igen er der stadig lang vej hjem. Før 3. runde havde de følgeskab af Mike Bahnsen og Henning Jakobsen. I kombinationen af at være bedst placeret i seedningsgruppe 2 og med et ulige antal spillere i seedningsgruppe 1 fik Henning Jakobsen en forsmag på, hvad der venter, når der fra 4. runde bliver spillet alle mod alle. Omvendt vil de lavest placerede i seedningsgruppe 1 kunne se frem til lidt lysere tider.
Med et lille forbehold bringes her, hvem der lige nu ligger i toppen i hver af de 5 ratinggrupper:

Morten Madsen og Hanus brekka deler førstepladsen i ratinggruppe 1
Jan Robert Ambirk og Phillip Adolf deler førstepladsen i ratinggruppe 2
Oscar Koch-Müller og Lars Byrge Olsen deler førstepladsen i ratinggruppe 3
Peter Ravn og Villiam Vestergaard har lagt sig alene frem på førstepladsen i henholdsvis ratinggruppe 4 og 5.
Næste runde spilles allerede førstkommende mandag den 31. oktober kl. 19.00.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar

Endelig lidt pointhøst

6. runde her i Spanien magede det således at Victor skulle op mod en spansk spiller igen, denne gang med mere spiselige 1650 i rating. Victor kom rimeligt ud af åbningen men så gik det desværre igen modstanderens vej. Langsom blev Victor trykket tilbage og nederlaget var i orden.
Oscar mødte en englænder med lidt mindre rating og efter et smart træk af Oscar hvor han vinder 2 bønder var vejen åbnet for et velfortjent point.
Fredag aftens kampe var også spændende. Victor oppe mod en englænder som tidligere i turneringen havde tabt til Oscar, så der var håb om point. Det blev dog kun til et halvt, men partiet var ifølge Fritz også helt lige hele vejen igennem.
Oscar, igen oppe mod en 2000 spiller, denne gang en sympatisk tysker, som trak det længste strå efter 3,5 timers kamp. Ved analysen sammen med ham efterfølgende sagde han at Oscar kom bedst ud af åbningen og flere gange gav ham problemer. Men et par upræcise træk i slutningen vendte det til hans fordel.
Lørdagens runde ligger allerede kl. 15 så forberedelserne er i fuld gang. Igen er håbet fuld pointhøst.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

4. og 5. runde samt blitz

I 4. runde var Oscar igen oppe mod en spansk spiller med næsten 1900 og igen gjorde han en flot figur men i slutspillet gik det galt. Han spiller faktisk ganske fint men mod spillere på dette niveau kan man se at han lige mangler det sidste for at kunne matche dem hele vejen. Men vi håbede så at han i 5. runde kunne gøre det.
På veje ned til spillestedet siger Oscar “jeg VIL vinde”. Modstanderen, en franskmand på igen næsten 1900, havde tidligere i turneringen slået Victor så vi vidste lidt om ham. Og sikke et parti. Da der var spillet 71 træk, næsten 5 timer, sidste parti færdigt i runden og klokken nærmede sig 01.00 om natten, spillerne skiftedes til at have 10-15 sekunder tilbage, så måtte Oscar give op. Fantastisk synd efter denne indsats.
Victor mødte i 4. runde en dame fra Spanien, og skal man være blot lidt flink, må man sige at hun spillede meget uortodosk. Flere brikker blev sat i slag og efter 1 time havde Victor vundet og erobret sit første point i turneringen.
Så håbet var stort til 5. runde, men her røg Victor tilbage til sin gamle spillestil, jeg prøver lige dette det ser fint ud. Hmm, ikke godt, under i time så var han færdig og havde kun bruge 8 min. på uret plus de 30 sek. pr. træk. Ikke godt.
Om formiddagen var der blitz turnering for alle, voksne såvel som juniorer, og her gik det meget bedre. Oscar lavede 3 af 7, og 6 af modstanderne havde højere rating. Bl.a. slog han en spiller med 2140 i rating. Flot.
Victor scorede 4 af 7 og blev bedste spiller under 1600 og dermed igen en flot præmie. Chess Base´s database 2016, så nu kan der forberedes.
Aftenens kampe ser meget lige ud, men nu skal vi have fuldt hus.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar