Præstø Skakklub – Ude og hjemme

victor-oscar-2016-mallorcaVictor og Oscar Koch-Müller tilbragte efterårsferien på Mallorca, men ikke på en badeferie. I lynturneringen for U16 hentede de begge topplaceringer. Både før og efter var der hård træning i form af turneringspartier på Mallorca mod overvejende stærkere spillere. traeningaften-2016-rev

Ved træningsaftenen hjemme i klubben rustede de fremmødte sig bl.a. til den forestående holdturnering.
Præstø Skakklub stiller op i 2.division, A-rækken og C-rækken (2 hold).

 

Udgivet i Holdturneringen, Træning, Ungdom | Skriv en kommentar

Sol og skak i Spanien

Vejret er fint hernede, cirka 22-25 grader og sol. Men, det er jo ikke nogen badeferie vi er på, det er for at blive bedre til skak og efter søndag formiddags succes i blitz turneringen var det alvor igen om aftenen.
Victor var oppe mod en 1851 spiller fra Frankrig. Det blev et langt parti hvor Victor måtte ned til sidst. Efter analysen med franskmanden viste at Victor med et enkelt bondetræk i midtspillet kunne have fået en rigtig god stilling, men desværre så han det ikke.
Oscaar spillede mod Jesus fra Spanien og om det var Oscar som var flink eller Jesus stadig kan gå på vandet står hen i det uvisse, men fakta er at Oscar måtte ned.
I dag mandag var Victor s¨oppe mod endnu en 1800 spiller, denne gang fra England og her kom Victor helt galt afsted allerede i åbningen og inden en time og 22 træk var det farvel og tak. Oscar havde en på papiret lettere modstander, endnu en englænder, dog kun med omkring 1300. Dette udnyttede Oscar ved stille og roligt at trykke ham tilbage, vinde en bonde, bytte lidt af, nappe endnu en bond og derefter lave et solidt slutspil. Fin sejr.

Udgivet i EMT | Skriv en kommentar

Calvia Festival

Så er Victor og Oscar på tur igen. Denne gang går turen til Spanien, nærmere betegnet Mallorca, hvor de deltager i Calvia Festival. 1, runde, lørdag aften, var de begge op imod meget stærkere modstandere, nemlig 2 mesterspillere fra Spanien. Begge havde over 2000 i rating og efter 1 times spil måtte Victor strække gevær.
“Han var bare stærk og lokkede mig i en åbningsfælde” var Victor´s kommentar efter kampen. Oscar holdt længere, cirka 3 timer, og mente selv han havde en mulighed på et tidspunkt.
Søndag formiddag var der blitz turnering for U16 og nedad. Så kom Præstø drengene på banen. Victor hentede en flot 3. plads U16 og Oscar vandt U12 og var såmænd også bedste spiller i U14. Så et flot spansk trofæ med hjem.
I aften skal de igen begge op imod spillere med 1800-1900 i rating, så der forventes intet, men håbes.

Udgivet i EMT | 1 kommentar

Ungdoms Grandprix i Præstø

DSU 2-hovedkreds og Præstø Skakklub inviterer til UGP. Turneringen er åben for alle juniorer født 2002 eller senere.
Der spilles i aldersgrupperne U-08 (2008-2009), U-10 (2006-2007), U-12 (2004-2005) og U-14 (2002-2003).

Mere information om U-GP kan findes her: Se reglerne her!

Tidspunkt: Søndag d. 23 oktober 2016 kl. 10.00 – ca. 15.00.
Spillested: Præstø Skakklub – Abildhøjgården Skoleklub, Rugvænget 72, 4720 Præstø.

Indtegning: Fra kl. 9.00 til kl. 9.50

Turneringen spilles som hurtigskak i en Monrad/Schweizer gruppe for hver aldersrække.

U-08 og U-10 spiller med 15 min. pr. spiller til hele partiet + 5 sek. pr. træk. Der spilles 7 – 9 runder (vælges af arrangøren).
U-12 og U14 spiller med 20 min. pr. spiller til hele partiet + 5 sek. pr. træk. Der spilles 5 – 7 runder (vælges af arrangøren).
Der spilles efter DSU’s regler for hurtigskak, med den undtagelse at ulovligt træk først fører til tab ved det 2. ulovlige træk af spilleren i et parti.

Alle grupper rates i DSU med dansk hurtigskakrating.

Indskud på 40 kr. betales ved ankomst.

Tilmelding sker i aldersgrupperne efter fødselsår her i Dansk Skak Union’s Turneringssystem. Husk at vælge den rette aldersgruppe! Og oplys navn, fødselsår, klub og e-mail.

Tilmelding her!

Eller til elvis.mfj@gmail.com senest d. 21.10 Oplys fuldt navn, fødselsdato, by samt mail og telefon. Vi glæder os til at se jer alle sammen – i topform!

Der vil på spillestedet være mulighed for at købe kaffe, sodavand, slik, pølser med brød m.m. Der må medbringes madpakke.

Udgivet i Ungdom | Skriv en kommentar

Alle 4 deltagere i DM for ungdom mødte op til 2. runde af EMT

victor-ungdomsdm-u16-kopiJuniorspillerne i Præstø skakklub er mere end almindeligt seje. Victor Koch-Müller, Oscar Koch-Müller, Villiam Vestergaard og Johannes Frank Jensen havde deltaget i DM for ungdom og derfor spillet skak mere eller mindre uafbrudt fra fredag aften til søndag aften; men det skulle ikke få dem til at melde afbud til 2. runde i klubturneringen, som blev spillet mandag aften. De havde oven i købet stadig kræfter til at yde en flot indsats. I den hjemlige turnering måtte kun Victor Kock-Müller som nyslået danmarksmester i aldersgruppen U16 se sig slået i kamp mod de voksne spillere. Overmagten på 5. bræt var på mere en 300 ratingpoint, og det var trods alt for stor en mundfuld. Oscar og Villiam tog ½ point hver; men mest bemærkelsesværdigt må være, at Johannes Frank Jensen nappede et helt point i partiet mod Brandur Ellingsgaard.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar