Far og søn bliver Klub- & Ungdomsmester!

Så blev vi færdig med sæsonens store Præstø Åben EMT 2022-23 – 11 runder Schweizer. I alt har 25 deltaget undervejs fordelt i 5 grupper.

Far og søn klubmester og ungdomsmester
Far og søn bliver klub- og ungdomsmester i samme sæson

Bedste Præstø-medlem får titlen ”Klubmester”. Ved ligestilling afgøres titlen ved korrektion. Bedste Præstø ungdomsspiller får titlen “Ungdomsmester”. Der vil være en lille præmie til den bedst placeret i grupperne. De 2 der vinder mesterskabs-titlerne, kan ikke vinde præmiegrupperne, og præmien vil gå videre til nr. 2 i den pågældende gruppe.

I gruppe 5 vandt Lena Daibess med 5½ point af 11. Fik faktisk samme antal point som Johannes der vandt ungdomsmesterskabet på bedre korrektion

I gruppe 4 vandt Jesper Koch-Müller med 5½ point, ½ point foran Henning Jakobsen.

Gruppe 3 blev vundet af Peter Henrik Ravn med 5½ point, foran Mike Bahnsen med samme antal point pga. bedre korrektion.

Gruppe 2 blev vundet af Henning Jensen med 6 point. ½ point foran Bo Munksgaard og Johannes Frank Jensen.

Ungdomsmester blev Johannes Frank Jensen med 5½ point. Samme antal point som Lena men med bedre korrektion.

Klubmester blev Morten Frank Jensen med 10 point af 11 mulige. Gruppe 1 præmien går videre til Peder R. Lehmann Larsen med 8½ point, ½ point foran Torben B. Jensen.

Mød frem d. 15/5 til vores generalforsamling og frokost. Her bliver præmierne uddelt og der vil også være en skakbog til alle deltagere og medlemmer af klubben. Vi har fået doneret en masse skakbøger af Mogens Nielsen, tidligere Præstø medlem.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar

Nederlag i sidste kamp på 3-5 til oprykkerne

Sidste runde i 2. div. grp 2 blev flot afviklet i Haslev af Faxe i gode spillelokaler m.v. 🙂 Vi var inden kampen sikret mod nedrykning, så vi kunne spille helt uden nerver. Målet var dog at bibeholde 3. pladsen i rækken – i hård kamp med Holbæk. Dagens modstander var rækkens absolut stærkeste hold Læseforeningen I, som inden start var sikker på oprykning til 1. div. Det var nok også derfor, at Læseforeningen I kom med et lidt reservespækket hold på de nederste brætter, således så de kunne mønstre en stærkt Læseforeningen II, der i værste fald også kunne ende på en af nedrykningspladserne. Dr. Elo forudsagde derfor en meget lige kamp med en forventet score på 3,79 til os. Det kunne vi dog ikke leve helt op til 🙁 Vi var endnu engang i fuld styrke til kampen. Vi har stillet med fuldt hold 5 gange i år (FLOT !) og i de 2 øvrige kampe kun haft 3 afbud. Nu lidt om de forskellige kampe – kampstart kl. 12

13.00 Morten J tar en hurtig remis med Jesper Knudsen. Mortens stilling så fin ud, så helt ok med en tidlig remis. 0,5-0,5

15.03 Madsen taber. Det var meget usædvanligt – måske er det ikke sket tidligere – men Madsen mødte samme spiller igen – Adam Christensen -, som også var modstanderen i sidste runde mod Læseforeningen II. Her med omvendte farve, så der var ellers lagt op til revanche. Syntes dog Madsen spillede sine bånder for hurtigt frem og kom tidligt til at stå næstbedst. Forsøgte at give en springer for en fribonde og angrebschancer, men det løb ud i sandet. 0,5-1,5

15.45 Hanus spiller remis. Det var et spændende parti mod Dimitros Xiloiannis, hvor Hanus ikke var helt tilfreds på et tidspunkt, men tror ikke at vi var i tabsfare der. Til sidst var der en 4-6 bønder til begge og en dronning, og så var der hele tiden evigskakkerne. Fint parti. 1-2

16.00 Finn vinder. Flot parti, hvor Finn først trykker godt på modstanderens – Alexander Johansen – kongefløj, hvorefter Finn omstiller brikkerne til kampen om centrum, En springer ofres, og den anden springer plantes på e3, hvor den fanger Alexanders dronning på c2, der ikke har nogle flugtfelter. Godt og sikkert spil. Vi er nu lige med 2-2

16.05 Erik opgiver. Kom i problemer mod Morten Topholm, der tidligt spillede sin dronning ud i g-linjen, som gav Erik problemer med at få udviklet sine brikker og måtte til sidst opgive. 2-3

16.13 Bjarne taber kort tid efter til Jan Stage. Det så ellers længe meget godt og lige ud, men kunne se, at der pludselig var røget en vigtig centrumsbonde (så ikke hvordan det skete), men der var herefter for mange gennembrudsfelter, så det var ned ad bakke. 2-4

16.30 Torbens modstander Niels Henrik Cappelen opgiver et slutspil med 2 bønder mindre. I midtspillet lykkes det at vinde en bonde, og efter afbytninger af tårne og dronninger er kun de hvide løbere og 5 bønder mod 4 bønder tilbage. En bonde vindes mere lidt længere henne i spillet, og så er det slut. 3-4

16.50 Oscar må give fortabt mod Steffen Pedersen. Oscar spillede et flot parti, men fik en lidt åben konge, som kostede en kvalitet, og så var det derefter kun spil til et mål. 3-5

Vi kunne desværre ikke helt leve op til vores forventede score, ligesom 3. pladsen forduftede til Holbæk. Men en flot og sikker 4. plads. Det har været en fin sæson. Stort tillykke til Læseforeningen I med oprykningen.

Læseforening I fik suverænt 41 p, Sydøstfyn blev nr. 2 med 33 p, og Holbæk 3 med 29,5. Vi fik 29 p på 4. pladsen. Nedrykker – desværre rykker vores gode venner fra Faxe ud af rækken efter blot et år og lidt overraskende rykker Kalundborg også ud af rækken. Ny i rækken bliver oprykker Maribo, som vi glæder os til at spille mod igen, og så må Næstved en tur ned til os efter en sidste plads i 1. div. Det bliver også spændende til næste år.

Lidt statistik:

Vores forventede score i alle 7 kampe ligger på 28,44 p. Vi fik 29 p, så kun lige et halvt over vores forventede.

Top 3: Torben med 4,5 i 6 kampe, Hanus 4,5 i 7, Finn 4,5 i 7

Det skal fremhæves, at Hanus på bræt 2 scorer 4,5 🙂

Vi tjente 118 nye ratingpoints og tabte 108, nettogevinst på 10

Top 3: Torben får 32 ratingpoints, Bjarne 24 og Hanus 20 til kontoen.

Tak for en god sæson til alle. Vi ses til næste år.

/ holdleder

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Udesejr på 4,5-3,4 over Læseforeningen II

Så er vi nået til 6. runde i 2. div. 2022/23. Læseforeningen havde dobbeltkamp på hjemmebane. Læseforeningen I mødte Kalundborg, som fik lammetæv på 7,5-0,5, og vi skulle møde Læseforeningen II. Det er jo en meget stort klub med rigtig mange medlemmer. Opstillingen har været meget forskellig fra kamp til kamp, men tror måske at holdet i dag har været det stærkeste til dato. Vi selv var i “stærkeste” opstilling – uden afbud. Vi var knebne favoritter. Dr. Elo forudsagde 4,48 til os. Vi ankom i god tid efter fin køretur i flot sol. Starttid kl. 12

13.15 Her var holdlederen allerede færdig. Modstanderen unge Villads på 12 måtte give op med bonde og springer mindre. Villads troede han truede en gaffel med sin springer, så han kunne vinde en bonde tilbage, men der var ingen gaffel, så der røg en bonde, og springeren kunne så ikke komme hjem bagefter. Holdlederen skulle lige afvise et kongeangreb, og så var sejren i hus. Det lignede ikke en ellers stærkt spillende Villads, der indtil dato havde fået remis mod modstandere på 2038, 1973 og 1758. Det bliver en spiller vi kommer til at høre mere til. 1-0

14.10 Bjarne Haar vinder. Jørgen Lynggaard opgiver. Bjarne havde efter lige spil efter åbningen fået hul på h-linjen og en bonde var kommet helt frem til h6 og springer på f7 truede fælt med dronning på h7 mat. Bjarne havde efter sigende vist ofret sin springer 2 gange. Flot Bjarne 2-0

14.35 Morten J var næste mand, der var færdig. Remis på Jørn Moestrup, der jo er blevet en ældre herre, men spillestyrken fejler absolut ikke noget. Morten gav en bonde væk i åbningen, fik den igen, og havde den mest aktive stilling, men da der blev byttet lidt af, kunne det på intet tidspunkt komme ud over remisgrænsen. 2,5-0,5

15.25 Finn vinder over – også over en ung spiller – Noah Skælbæk. Det så ellers ikke helt godt og sikkert ud. Finn havde fået åben g-linje ned mod modstanderens konge, men Ta8 og Lc8 blev ikke udviklet, så Finn måtte vandre med sin konge til f, til g7 og sidst til h8. Begge tårne kom efterhånden til at stå begge i den åbne g-linje, og efter løber-slag på f2 var det helt forbi for modstanderen, der forsøgte nogle træk yderligere. Godt Finn. 3,5-0,5

15.33 Oscar taber mod Lars Munk Jensen på bræt I. Det blev langt hen i partiet meget lukket, men med terrænfordel til Oscar og kontrol over den åbne b-linje og vi “andre” bedømte stillingen rigtig god for vores mand. Modstanderen spillede dog stærkt på angrev, smed 2 springere ind foran Oscars konge, og en løber og Dronning deltog også. Der var vist i lang tid officerer i slag, dog uden at Oscar kunne/turde slå nogle af dem. Det endte med mat. Desværre. Kom igen Oscar. 3,5-1,5

15.40 Hanus må opgive mod Jannick Skoww. Hanus påtog sig en isoleret d-bonde, men efter modstanderens stærke løbertræk til c7, der truer et Tårn og bonde bliver Hanus nødt til at slå den stærke løber, men så ryger Hanus’ egen løber på c5, og så er der en svag bonde mere, som ikke kan holdes, og denne merbonde går langsomt – men sikkert – frem. 3,5-2,5

15.42 Madsen er også oppe mod en yngre spiller – Adam Christensen. Madsen giver op. Det blev en lidt mærkelig kamp. Madsen opgiver løberparret. Har 2 springere mod 2 løbere – dog uden kompensation efter min mening. Må give en bonde, men får til gengæld rokeret. Kan dog ikke holde sine egne bønder efter afvikling af Tårn og Dronning. Her er løberen klart bedst. Øv. 3,5-3,5

17.15 Sidste mand er Erik. Oppe i mod Alexander Johansen. Erik havde sort havde i slutspillet spil/tryk mod hængende bånde i c-linjen, men modstanderen forsvarede længe bonden med sine egne 2 tårne. Erik forsøgte skiftevis angreb i c og h-linjen, men modstanderen fulgte “bare” med med sine egne tårne. Erik fik efterhånden sin konge ind centralt på brættet, mens modstanderens konge var i g-linjen. Da først d og e blev åbne og domineret af Eriks 2 tårne, kunne det ene tårn med fordel byttes af, og så fik Erik hele pointet i hus. Godt og flot fightet. 4,5-3,5

Vi fik dermed lige akkurat den forventede sejr på de 4,5 points. Og rykker forbi Holbæk i stillingen. Vi har 3.-pladsen til “låns” til sidste kamp, hvor vi nok må tage til takke med en flot 4. plads, da vi i sidste runde skal op i mod divisionens absolut stærkeste hold Læseforeningen I, der allerede er så godt som sikre på oprykningen. Sidste runde spilles 12. marts og afvikles af Faxe i Haslev.

/holdleder

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kneben 4,5-3,5 sejr over Kalundborg

Dagens modstander hjemme var i dag Kalundborg. De har i år haft nogle fine resultater, og ligger kun et halvt efter inden denne runde. Vi stiller igen i dag op uden afbud og er iflg. Dr. Elo favoritter med 4,5-3,5. Vi ville gerne prøve at vinde lidt mere, og efter den første time så det også meget lovende ud flere steder. Men…….

1,35 Erik vinder lige pludseligt 🙂 Carl Erik Møller fik vist byttet om på et par træk, og så var der officers gevinst med Se7 skak. Dejligt 1-0

2.20 Finn må opgive, da en mat ikke længere kan afværges. Rigtig ærgerligt. Jeg vil vove den påstand, at Finn stod klart til gevinst, men Finns modstander Flemming Christensen spillede den eneste chance, og Finn fik problemer på g2, hvor Lb7 truede godt og grundigt. 1-1

2.40 Madsen vinder igen. Havde længe stået til gevinst. Truede med at åbne h-linjen og andre mattrusler. Skulle dog lige først passe på modstanderens angreb på Mortens konge, men da det var afværget, var det spil tit et mål. 2-1

3.15 Bjarne vinder i fin stil. Et kompliceret midtspil kommer Bjarne bedst og klart ud af, og så går der ikke længe, før Tommy Christensen opgiver. 3-1 er vi nu foran

15.40 Hanus vinder også. Fik tvunget en løber væk fra et felt, hvor Hanus så kunne plante en springergaffel. Med den kvalitet i oveskud kørte Hannus fint og sikkert sejren hjem over Jens Nording. 4-1

4.00 Oscar er oppe mod stærke Jesper Nørgård. Det ser egentlig længe lige og pænt ud, men der ryger en kvalitet i forbindelse med et angreb, og dette kører Jesper desværre sikkert hjem. 4-2

4.20 Torben må nøjes med remis. Var kommet en bonde foran, fik faktisk også bonde nr. 2 på godt spil, men i slutspillet med 1 løber og springer mod 2 løbere, lukkes det Amdi Hildebrand at få byttet af til uligfarvet løbere, og så hjalp merbønderne ikke. 4,5-3,5

4.30 Morten er sidste mand, der er færdig. Taber, da modstander Esben Christensen har 2 dronninger mod kun 1 dronning hos Morten. Det så ellers fint ud længe, men modstanderen fik udbytte af sit bondevertag på D-fløjen. 4,5-3.5

Slutresultatet blev altså som Elo havde forudsat. Vi kan ikke være helt tilfredse med dette resultat, men vi ligger lunt og godt i midterfeltet. Vi magler nu kun at spille mod Læseforeningen, nemlig først Læseforening 2 og til sidst rækkens tophold Læseforening 1. Vi må efter dagens resultater afgive 3. pladsen til Holbæk, og ligger nu som nr. 4. Tak for idag 🙂

Nu står resten af aftenen på håndbold 🙂

/ Holdleder

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Storsejr 6-2 ude over Faxe i 2. div.

I 4. runde skulle vi op i mod Faxe i 2. division. Dejligt at møde et lokalt hold. Næsten som en hjemmekamp, da vi kun skulle køre til Haslev, hvor Faxe spiller deres hjemmekampe. Faxe rykkede suverænt op sidste år, men har haft det svært i starten i den nye division. Vi har tidligere haft rigtig mage lige kampe mod netop Faxe. Da spillerne blev sat til at spille, havde holdlederen lidt kækt forudsagt et resultat på 6-2 til Præstø (!) Dr ELO lagde dog op til en mere lige kamp med en forventet sejt på 4,26-3,74 til os. Spillestedet var i dejlige lokaler på Haslev Bibliotek/rådhus. Undskyld Faxe, vi håber på overlevelse for jer.

2.30 Holdleder er som den første færdig. Kim Mikkelsen opgiver. En bonde nede, men stillingen er håbløs. En lidt for defensiv tilgang resulterer i tab af bonde på a6 og der vil mistes yderligere materiale, hvorfor Kim opgiver. En god start. 0-1

2.40 Erik opgiver. Der er mat. Erik kom aldrig med i dette spil, og kunne ikke modstå de forskellige trusler, som en stærkt spillende Mihai spillede. Kom igen Erik. Lige 1-1

2.50 Bjarne vinder i fin stil over Bent Petersen. Bjarne får givet Bent en dobbeltbonde i kongestillingen og da Bent forsøger at spille bønderne frem, får Bjarne et flot angreb. Det så rigtig godt ud 🙂 Vi er nu foran 2-1

3.05. Madsen vinder flot. Sætter modstanderen mat. Meen, Madsen havde overrasket Martin Andersen i åbningen, men det var Martin der snuppede en bonde, da en springer kom i vanskeligheder på randen. Heldigvis lykkes lidt fusk, og en officer kan ikke slås tilbage p.g.a. en løberbinding på D og K. Typisk Madsen. Når at afslå remis 2 gange med en bonde nede. 3-1 føring til os.

3.40 Morten J vinder et flot parti over Torben Teimer. Det så ellers lidt farligt ud for Morten, men et dronningen-indhop til f6 med grimme trusler over for sorts konge gav et par fribønder i overskud til Morten i stedet og en klar vundet stilling. Flot så det ud. 4-1 føring 🙂

3.45 Oscar er oppe i mod stærke Flovin Næs, men der er vist ingen slinger i valsen. Når Oscar er i det humør, så er det svært at få noget med derfra. Vant lidt bøner, fik 2 officerer for et tårn, og en fribonde der var umulig at stoppe. Det så flot ud og sikkert! 5-1 til os.

4-10 Finn accepterer en remis. Fik vel nok spillet lidt forkert i åbningen mod Kaj Johansen, men præcise og gode træk, fik stillet lidt trusler op, og der blev taget remis efter godt 4 timers spil. 5.5-1,5

5.15 Tilbage sad Hanus og kæmpede for et helt point mod Lars Christensen i rigtig lang tid. Et tårnslutspil med en merbonde. Men Lars kender jo teorien og beholdte tårnet bag fribonden. Det kunne kun vindes, hvis Lars lavede en fejl, men det gjorde Lars ikke. Men flot parti Hanus. 6-2 til os.

Derved blev det til den spåede 6-2 sejt til os og vi rykker lidt op i tabellen. Ligger nu på en 3. plads med 17 points, men både Holbæk og Kalundborg ligger lige bag ved med 16,5. Og vi møder netop Kalundborg i næste runde. En ny spændende runde venter om 14 dage.

/ Holdleder

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar