Gøngeturneringen EMT 2015

Hej allesammen!

Så er grupperne klar i årets udgave af Gøngeturneringen. Der er indkommet 3 afbud, disse er noteret under hver gruppe. Sørg for at aftale afviklingen snarest muligt.

Der er 3 alle mod alle grupper samt en monrad gruppe.

Følg turneringen her på linket:  http://p-skakklub.dk/wordpress/goengeturneringen-emt-2015/

God fornøjelse, jeg glæder mig til at jer på torsdag.

Morten F. Jensen
Skakdommer

Udgivet i Gøngeturneringen EMT | 2 kommentarer

Pokalskak

Så er der igen pokalskak i Sorø. Det foregår søndag den 26. april og interesserede kan melde sig her. Se mere om stævnet her. Madsen koordinerer.

Udgivet i Klubliv | Skriv en kommentar

Talentlejr 2015

Midt i juni tager vi igen imod unge talenter fra hele landet sammen med Mads Boe og et par trænere. Går det som de tidligere år bliver det dejligt vejr! 🙂 og en spændende, sjov og lærerig weekend. Der er brug for folk til at hjælpe og støtte og der er nogle konkrete arbejdsopgaver som skal laves.
På menuen “Talentlejr 2015” er det muligt at melde sig hvis man har lyst til at bidrage. Det er selvfølgelig også muligt blot at kigge forbi klubben den weekend og fornemme stemningen, suge indtryk til sig og måske høre lidt visdom fra landstræner Lars Schandorf.
Lidt billeder fra tidligere år:

Udgivet i Klubliv, Nyheder | Skriv en kommentar

DM 2015 slut

Hermed en lidt forsinket afsluttende beretning fra DM 2015.
Denne sidste dag til DM bød også på fantastisk forårsvejr med solskin fra en skyfri himmel og dejligt lunt. Skønt at mærke forårets komme, ikke mindst som en lille trøst oven på en dårlig turnering for mit eget vedkommende i hvert fald.
Bo spiller en kongeinder mod Søren Christensen fra Viby skakklub (ham vandt jeg selv over tidligere i turneringen, og jeg satsede på at Bo kunne gøre det samme). Søren spillede positionelt og passivt, som han også gjorde det mod mig.. Bo får et minoritetsangreb i gang på dronningefløjen, og i samspil med at Søren vælger nogle forkerte officersafbytninger kommer Bo afsted med 2 merbønder. Det ender ud i at Bo´s modstander giver op med ordene ”jeg aner ikke hvad jeg skal trække, jeg giver op”.
Bo ender på 3 point og en lille ratinggevinst.

Bjarne spiller sort mod Per Andersen fra Midtfyns Skakklub, og spiller selvfølgelig nok engang sin elskede sniper. Bjarne mister dog en bonde i åbningen men får rettet op på stillingen, og jeg overværer så tilfældigvis lidt senere i partiet da Bjarne snyder sin modstander for en officer. Den er dog ikke gratis men koster 2 bønder, og samtidig med den mistede bonde i starten er status til sidst dronning, springer og 2 bønder mod dronning og 5 bønder. Dette kan desværre ikke blive til mere end remis.
Bjarne ender på 3 point.

Jeg selv spiller sort mod Dennis Lauge Rose fra Frederiksberg, og kunne jo knap nok med en sejr redde en miserabel turnering. Jeg var dog indstillet på at sætte alt ind for en sejr ! Jeg spiller hvid og møder Sveshnikov varianten i siciliansk. Jeg bliver lidt forskrækket for min modstander kører de første mange træk af som den største selvfølge, hvor jeg selv måtte søge lidt efter de rigtige træk. Dem tror jeg dog jeg finder.. Dennis spiller så det lidt sjældne tror jeg nok.. 8.-, f5. Jeg vælger og slå med min e-bonde da jeg ellers kommer til at stå passivt med begge mine løbere. Til gengæld har jeg ikke nogen centrumsbønder tilbage og sort får etableret et angreb på min kongestilling,  som jeg så må forsøge at stå i mod og samtidig holde sorts centrumsbønder passive. Dette lykkedes i nogenlunde sikker stil og jeg får tilmed udført en springergaffel på tårn og dronning. Herefter har sort reelt ikke mere tilbage og jeg kører pointet sikkert i hus.
Jeg ender som Bo på 3 point og indkasserer et kæmpe ratingtab.
De 2 eneste jeg vandt over blev sidst og næstsidst i gruppen.

Morten lå som den eneste af os til at vinde præmie, og tilmed med chance for at vinde gruppen. Morten og 3 andre lå i spidsen med 4,5 point, og skulle mødes indbyrdes, så det kunne ikke være mere spændende. Morten spiller sort mod Christian Karstensen fra Tønder, og vælger at fravige sin sniper som ellers er blevet brugt gennem hele turneringen. Men Morten lå inde med en mistanke til at Christian kan have forberedt sig mod dette, og derfor vælger Morten at spille Nimzowitch. Men ak… Morten undervurderer et angreb på kongefløjen og bliver fanget i et matnet.
Men med korrektionen på sin side ender Morten dog trods alt på en præmiegivende 3.plads.
Derpå kunne vi så småt begynde at tænke på at vende næsen hjemad, hvilket var ret nervepirrende med hensyn til min bil. Den har været ustabil hele påsken. Ville den starte ?? Eller ville den ikke starte ??
Vi sagde farvel til værterne og roste dem for et meget flot og vellykket arrangement, og vi lovede vel næsten og komme tilbage næste år, og gerne med flere fra klubben !
Herfra skal lyde et særligt tak til mine 3 medrejsende fra klubben for godt selskab hele påsken.
Og bilen ville starte.. så vi kom også hjem igen J

Afslutningsvis kan det da nævnes at GM Sune Berg Hansen blev danmarksmester for 7. gang efter remis i sidste runde mod tilbagevendte GM Curt Hansen. Curt bliver nr. 2 i sit comeback DM. Kandidatklassen blev vundet af FM Bjørn Møller Ochsner.

 

DM 2015 gruppebillede

Udgivet i EMT, Nyheder | Skriv en kommentar

Sidste runder fra Tjekkiet

I de sidste 3 runder mødte Victor en spiller fra Polen og 2 englændere. Det resulterede i 1/2 point. Victor sluttede som nr. 49 af 64 spillere men som forventet som nr. 40. Han mister ca. 35 af sine ELO point, men det positive fra Victor i denne turnering var at han nu er begyndt at bruge sin tid, han sætter ikke sine brikker direkte i slag og han lavede mange rigtig fornuftige træk. Hvis han fortsætter sådan ser det lyst ud for ham.

Oscar spillede hele turneringen i den sjove ende, men desværre hver gang han havde muligheden for at blande sig helt i toppen, glippede det. i 6. runde mødte Oscar en slovak med over 1600 og Oscar pillede han stille og roligt ned. Flot gevinst. I næste runde ventede en tysker som også var højere rated end Oscar, og med henholdsvis 3 og 5 minutter tilbage blev de enige om remis. Oscar havde her 2 springere og et tårn mod en dronning og en løber samt en bonde mere. Meget kompliceret. Sidste runde var han oppe mod en tjekke med over 1600 og Oscar havde et rigtig godt angreb i gang, men overser en skak fra modstanderen som resulterede i en mat i næste træk. En sejr havde bragt Oscar i top 10 af 104 spillere, men nu måtte han nøjes med en placering som nr. 28. Men da han var forventer som nr. 48 tjente han aligevel over 60 ELO point.

Alt i alt en meget vellykket tur som givetvis vil blive gentaget til næste år (gerne med flere deltagere fra Præstø).

Udgivet i Ikke kategoriseret | 1 kommentar