ACO – et par billeder

rho rho1

Udgivet i Klubliv, Ungdom | Skriv en kommentar

ACO på Rhodos

Onsdag blev der spillet en dobbeltrunde her i Grækenland. Oscar havde lovet at komme stærkt igen efter de første runders nederlag, og sandelig om han ikke holdt ord. Det blev en sejr på tid og en remis. Godt at Oscar kom på tavlen.

Victor fortsatte det flotte spil. Han fik skovlen under 2 tyskere og avancerede til 7. pladsen.

Torsdag var det fridag som blev benyttet til en bådtur ind til Rhodos by inden det fredag igen gik løs. Træerne vokser ikke ind i himlen og de måtte begge ned, Oscar mod en anden dansker og Victor fik russer-klø.

I dag lørdag blev så næstsidste runde spillet og desværre måtte Oscar ned igen. Han er i en hård gruppe så de 1 1/2 point han har er nok også et udtryk for hvor han er lige i øjeblikket.

Victor mødte igen en af sine favorit nationaliteter, en tysker. Han vandt i 21 træk og er avanceret til 7. pladsen igen inden søndagens finale.

Her håber vi at Oscar sætter et fint sidste aftryk med et halvt eller helt point, og hvis alt flasker sig, (et par remisser og de rigtige vinder) samt at Victor vinder, så vil Victor kunne slutte som nr. 3.

Udgivet i EMT, Ungdom | 2 kommentarer

ACO World Amateur Championship

En aften i efteråret 2013 så vi en indbydelse til denne turnering, som ville blive afholdt på Rhodos i Grækenland i juni 2014. Min kone og jeg så på hinanden og besluttede os for at det ville være en sjov tur for Victor og Oscar for at deltage i turneringen og samtidig kunne deres lillesøster (som også er Præstø juniorholds Mascot) samt min kone og jeg holde lidt ferie.

I lørdags tog vi så afsted og sidder nu på et dejligt hotel, med fri bar masser af faciliteter – og en stor skakturnering med deltagere fra over 30 lande og næsten 300 deltagere.

Turneringen er delt ind i rating grupper med intervaller på 200. Oscar deltager i gruppen fra 1200 – 1400 og Victor i gruppen 1000-1200. I første runde om søndagen tabte Oscar efter en flot lang kamp mod en tysker mens Victor fik en lidt blødere start mod en anden tysker som Victor let besejrede.

Om mandagen var der en dobbeltrunde og igen måtte Oscar ned mod 2 tyskere, men igen efter lange hårde kampe hvor stillingerne var meget lige langt hen ad vejen, men små fejl fra Oscar gjorde udslaget. Victor spillede ligeledes mod en tysker i den første kamp og var noget nede, men med lidt snedighed samt lidt held lykkedes det ham at få pat til modstanderens tydelige ærgrelse. I den anden kamp mod en russer med navnet Oleg Binder var der ikke så meget at stille op. Victor måtte ned at ligge.

I dag tirsdag spilledes så 4 runde og Oscar var meget opsat på at få point på kontoen. Sådan skulle det dog ikke gå. Efter 4 timer mod en svensker måtte han desværre indkassere sit fjerde nederlag. Ærgeligt da han i alle partier har haft mulighederne, men er havnet i en stærk gruppe. Oscar siger at han kommer stærkt igen i de næste runder.

Victor var igen oppe imod en tysker og efter et flot gennemtænkt parti kunne Victor hive hele pointet hjem. Victor har nu 2 1/2 af 4 og ligger nr. 18 i en gruppe med 53 deltagere. En flot start og bedre en han selv havde håbet.

Udgivet i EMT, Ungdom | 1 kommentar

Whitsun – runde 3-5

De sidste 3 runder blev en lidt blandet affære. Men det var sjovt…

De afgørende fejl laver jeg typisk når jeg glemmer at vurdere stillingen grundigt og blot spiller det træk jeg havde forberedt tidligere. Ved nærmere eftersyn viser der sig ofte huller i de tidligere planer når man står med en konkret stilling.

Tredje parti kunne være spillet mod Morten F. J. .. Det ligner en variant efter 1. b3 hvor der bliver lagt tryk på e5.

Whitsun0

Vi har denne stilling efter hvids 8. Sbd2 og hvid vil nu spille Lb2 og Sc4 for at presse e5. Der er flere måder at reagere på dette. Her er et par sjove varianter : 8. – Dc7 9. Lb2 0-0 10. Sc4 Sg4 11. h3 b5 12. Scd2 Sgf6 eller 8. – Dc7 9. 0-0 10. Sc4 e4 11. Sfd2 b5. Nøgletrækket er hele tiden b5 der vinder et tempo.

Jeg valgte dog bevidst den helt kompromisløse variant med bondeoffer på e3, da hvid ikke har fået e bonden frem. Vi har nu denne stilling:

Whitsun1

 

Det er her jeg trækker 11. – Lf6? uden at overveje alternativer. Jeg regnede 12. Sd6+ Kf8 som ufarligt og var klar til at slå på e3 eller a1. Lidt nærmere eftersyn havde vist, at løberen skal holde diagonalen f8-a3 og at springeren på f5 skal trues. Så trækket 11. – Sde5 ! giver sort +1.0 og stærkt angreb ifølge Fritz. 12. Sxg7+? Kf8 duer slet ikke. Efter denne fejl var det spil til et mål. Hvids La3 og Sxf7 er gode træk der helt paralyserer sort. Så partiet fik fortjent skønhedspræmie i mestergruppen. Heldigvis fik taberen af et skønhedsparti også præmie…

I fjerde parti holdt jeg fokus og spillede et godt parti. Selv efter hvids bedste 15. dxe5 Sxe5 16. Dg3 Ld6 17. Sf5 Sh5 står sort fint. Jeg overså 25. Dxh5 med mattrussel og skulle bare spille 24. Lxg5. Men heldigvis var der ressourcer nok i stillingen.

I femte parti spillede jeg en god åbning. Hvid har ikke fordel, men stillingen er svær at spille for sort.

Vi har denne stilling:

Whitsun3

 

Uden at tænke spiller jeg 19. Lxd4 ? En positionel misforståelse. Springeren på d4 skal byttes mod en springer. Nu bliver sorts sortfeltede løber for stærk og det går hurtigt ned ad bakke for mig. Suk…

Men alt i alt en sjov turnering…

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Whitsun – runde 1+2

Så er de to første runder i Whitsun spillet. Partierne ligger allerede på hjemmesiden.

I runde 1 havde jeg sort mod Frode Benedikt Nielsen, en gammel kending i skakmiljøet.Han spillede lidt frisk og undlod at rokere mens han havde chancen.. I træk 10 tog han fat i dronningen og ville trække Dg3 men så med det samme at sort så ville spille Sxe4! Den kan ikke slås pga. Lh4. Så han blev nødt til at trække Df2. Han laver en selvmat med 22. Kc3 men 22. Kd1 er heller ikke sjovt at spille videre på…

Anden runde blev et langt parti. Jeg spillede nok lidt for passivt, men det var først i træk 40 jeg lavede den afgørende fejl med 40. Te2. Jeg havde kigget på 40. Tf5 Txf5 41. Dxf5 Tf8 42. Dd5+ Dxd5 43. cxd5 men kongen kan holde de to fribønder mens sorts løber og tårn laver ballade. Jeg havde kun kigget lidt på 40. Txf8 og troede han bare ville bryde ind og tage min b bonde. Men efter 40. Txf8 Txf8 41. Kh1! Tf2 42. b3 Tb2? 43. Lg2 Txb3? 44. e5 står hvid bedst..

Alt i alt en fin dag. Jeg kæmper videre i dag.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar