Whitsun – runde 3-5

De sidste 3 runder blev en lidt blandet affære. Men det var sjovt…

De afgørende fejl laver jeg typisk når jeg glemmer at vurdere stillingen grundigt og blot spiller det træk jeg havde forberedt tidligere. Ved nærmere eftersyn viser der sig ofte huller i de tidligere planer når man står med en konkret stilling.

Tredje parti kunne være spillet mod Morten F. J. .. Det ligner en variant efter 1. b3 hvor der bliver lagt tryk på e5.

Whitsun0

Vi har denne stilling efter hvids 8. Sbd2 og hvid vil nu spille Lb2 og Sc4 for at presse e5. Der er flere måder at reagere på dette. Her er et par sjove varianter : 8. – Dc7 9. Lb2 0-0 10. Sc4 Sg4 11. h3 b5 12. Scd2 Sgf6 eller 8. – Dc7 9. 0-0 10. Sc4 e4 11. Sfd2 b5. Nøgletrækket er hele tiden b5 der vinder et tempo.

Jeg valgte dog bevidst den helt kompromisløse variant med bondeoffer på e3, da hvid ikke har fået e bonden frem. Vi har nu denne stilling:

Whitsun1

 

Det er her jeg trækker 11. – Lf6? uden at overveje alternativer. Jeg regnede 12. Sd6+ Kf8 som ufarligt og var klar til at slå på e3 eller a1. Lidt nærmere eftersyn havde vist, at løberen skal holde diagonalen f8-a3 og at springeren på f5 skal trues. Så trækket 11. – Sde5 ! giver sort +1.0 og stærkt angreb ifølge Fritz. 12. Sxg7+? Kf8 duer slet ikke. Efter denne fejl var det spil til et mål. Hvids La3 og Sxf7 er gode træk der helt paralyserer sort. Så partiet fik fortjent skønhedspræmie i mestergruppen. Heldigvis fik taberen af et skønhedsparti også præmie…

I fjerde parti holdt jeg fokus og spillede et godt parti. Selv efter hvids bedste 15. dxe5 Sxe5 16. Dg3 Ld6 17. Sf5 Sh5 står sort fint. Jeg overså 25. Dxh5 med mattrussel og skulle bare spille 24. Lxg5. Men heldigvis var der ressourcer nok i stillingen.

I femte parti spillede jeg en god åbning. Hvid har ikke fordel, men stillingen er svær at spille for sort.

Vi har denne stilling:

Whitsun3

 

Uden at tænke spiller jeg 19. Lxd4 ? En positionel misforståelse. Springeren på d4 skal byttes mod en springer. Nu bliver sorts sortfeltede løber for stærk og det går hurtigt ned ad bakke for mig. Suk…

Men alt i alt en sjov turnering…

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Whitsun – runde 1+2

Så er de to første runder i Whitsun spillet. Partierne ligger allerede på hjemmesiden.

I runde 1 havde jeg sort mod Frode Benedikt Nielsen, en gammel kending i skakmiljøet.Han spillede lidt frisk og undlod at rokere mens han havde chancen.. I træk 10 tog han fat i dronningen og ville trække Dg3 men så med det samme at sort så ville spille Sxe4! Den kan ikke slås pga. Lh4. Så han blev nødt til at trække Df2. Han laver en selvmat med 22. Kc3 men 22. Kd1 er heller ikke sjovt at spille videre på…

Anden runde blev et langt parti. Jeg spillede nok lidt for passivt, men det var først i træk 40 jeg lavede den afgørende fejl med 40. Te2. Jeg havde kigget på 40. Tf5 Txf5 41. Dxf5 Tf8 42. Dd5+ Dxd5 43. cxd5 men kongen kan holde de to fribønder mens sorts løber og tårn laver ballade. Jeg havde kun kigget lidt på 40. Txf8 og troede han bare ville bryde ind og tage min b bonde. Men efter 40. Txf8 Txf8 41. Kh1! Tf2 42. b3 Tb2? 43. Lg2 Txb3? 44. e5 står hvid bedst..

Alt i alt en fin dag. Jeg kæmper videre i dag.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Sommerfest lørdag d. 28. juni

Så er det igen tid til vores årlige skak sommer hygge!

  • Kl.: 10:00 – Terrassen i Bårse åbner og de første øl åbnes
  • Kl.: 11:00 – Handicap turnering efter hyggeskak reglerne
  • Kl.: 17:30 – Grillen er varm og det begynder at dufte
  • Kl.: ??.?? – Lynturnering med dertil hørende hygge
  • Kl.: ??.30 – Hygge indtil vi ikke gider mere :o)

Pris 100,- kr. for det hele.

S.U. senest 25. juni men gerne så tidligt som muligt ;o)

Udgivet i Klubliv | 8 kommentarer

Super turnering i Norge starter for alvor i dag!

Så er der igen superskak. Magnus vandt lynturneringen igår med 7½ af 9. 1.runde starter idag kl. 15:30. Carlsen skal være hvid mod Giri. Super stærk turnering med et gennemsnit på 2774. Af de 10 deltagere er 7 spillere fra top 10 samt nr. 13 og 14. Kun Simen Agdestein er langt nede i tabellen med sine 2628 i rating (160).

http://norwaychess.com/en/supertournament/program/

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Workshop onsdag 28/5

Vi havde igen workshop sidste onsdag i måneden. Ialt 11 deltog i træningen.

Først viste jeg, hvorledes jeg arbejder med mit åbnings repertoire. Hvorfor jeg har valgt forskellige åbninger, og hvorledes jeg arbejder med dem. Hvilke hjælpemidler og metoder jeg benytter. Bagefter gennemgik Bjarne forskellige internet sider og programmer som kan hjælpe os med vores skak. Alle fik lektie for, hvor man skal notere ned hvilke træk/åbninger man vil spille mod de vigtigste åbninger/modsvar.
Vi skal fremover arbejde videre med dette, da målet er at få lavet et godt åbnings repertoire, som der kan arbejdes videre med og udvikles.
Aftenerne bliver også krydret med lidt hjernegymnastik af forskellig art. Håber at se mange flere i fremtiden. Workshoppen er for alle mellem 10 og 100 år, der gerne vil gøre lidt mere ved deres skak. Bjarne og jeg vil hjælpe med ide’er, teknikker, materiale og alt mellem himmel og jord 🙂 Hvis nogle af klubbens stærkeste medlemmer også har lyst til at give en hånd med, er de også velkommen til det 🙂

Udgivet i Træning | Skriv en kommentar