Afbytning i slutspil

Stillingen i mit parti mod Bjarne Haar efter Bjarnes 36. – Da3a7. Han havde desværre set fælden Ta1 med dronningegevinst. Vi er begge i tidnød. Hvid fører med en bonde og har en god fordel. Men hvilke brikker skal byttes af? Jeg må indrømme at jeg først efter partiet har tænkt i disse baner. Jeg var forhippet på at bytte og spillede 37. Ta1 ?. Jeg mener dette træk fortjener et spørgsmålstegn selvom Fritz stadig mener jeg føre med mere end +1,0. Problemet er bare, at efter tårnafbytning bliver det meget svært at konvertere fordelen. Sort kan enten fuske med dronningen eller bytte dronning og så bytte bønder samt ofre den ene lette officer på den sidste bonde og dermed ende i et remisslutspil med 2 lette mod 1 let som er remis. Lidt senere kom dronningeafbytningen og Fritz bliver ved med at påstå at hvid fører med +1.0 men det er bare ikke nok til at vinde…. Ræsonnementet i stillingen bør derfor være: Byt ikke tårn, byt alle andre officerer hvis muligt og kig efter en åbning. Der ville så være en chance for at finde kanontrækket 37. c5! som ser ud til at give stor fordel for hvid. Alternativt kan hvid vente med alle mulige droningetræk og håbe på at åbningen kommer senere.

Stilling efter 36. - Da7

Stilling efter 36. – Da7

Udgivet i Gøngeturneringen EMT | 1 kommentar

Morten i hårde kampe i CCC

Afgørende tidspunkt i 7. parti

Afgørende tidspunkt i 7. parti

Morten har jo valgt at prøve kræfter i Copenhagen Chess Challenge hen over bededagsferien. Og mon ikke det er en udfordring! 9 runder på 5 dage – pyhha, bare tanken. Det ser ud som om han har fundet sit “gamle” åbnings repertoire frem igen, og med rimelig succes. I første runde havde han en fin stilling mod IM Bjarke Sahl, men fik spillet lidt unøjagtigt og måtte ned. Pligtsejr i 2. runde og et unødvendigt nederlag i 3. Stillingen var lige, Morten havde løberpar og to bønder for meget mod tårn og springer, men modstanderen pressede videre og lige pludselig vandt han. Der efter 3 kampremisser hvor slutspilsteknikken blev testet. 7. runde bød igen på et spændende opgør.
Her er stillingen fra billedet ovenfor:

Sort i trækket

Sort i trækket


Sort kan slå på d3, hvor efter både a2 og c4 er klare til at blive spist og sort får en farlig bonde i a-linien. Morten vælger at spille Da4. I betragtning af modstanderens svar, nemlig Db3 ikke nogen dårlig beslutning! Nu er SxLd3 endnu stærkere – sort står meget bedre. Morten tænkte og talte forkert så han spillede Tf8 i stedet og partiet var slut i løbet af kort tid. Ærgerligt. Søndagens partier kan følges her.

Udgivet i Klubliv, Nyheder | 4 kommentarer

Sjællandsmesterskabet 2014 i Køge

Vi havde en dejlig dag i Køge til det årlige sjællandsmesterskab. I alt deltog vist 95 unge. Vi var 8 der tog turen fra Præstø Skakklub. Mike, Mark, Justin, Victor, Oscar, Villiam, Marius og Johannes. Mike og Mark deltog i Elite 2 gruppen og Mark opnåede med 3½ point af 5 mulige 2.pladsen, Mike fik 3 point. I Elite 3 deltog Justin som fik 3 point af 5. Gruppe D fik Victor en 3.plads med 5 point af 7 mulige. Gruppe E var med Villiam og Oscar, Villiam fik 3 af 7 og Oscar fik præmie for sin 6.plads med 4½ af 7 mulige. Havde Oscar vundet i sidste runde, var det blevet en 2.plads. I yngste gruppe F deltog Marius og Johannes. Marius fik sit gennembrud og opnåede 2½ point af 7 mulige og Johannes fik 2 af 7.

Vi havde en rigtigt hyggelig dag, og havde base i biblioteket på skolen. Unn, Jesper og jeg nød at ungerne klarede sig selv det meste af dagen. Vi fik besøg af Lis som lige kom forbi Køge.

Udgivet i Ungdom | 1 kommentar

Træningsaften: Benko Gambit!

I går aftes havde vi vores månedlige workshop i skakklubben (sidste onsdag i måneden). Emnet var Benko Gambitten. En god blanding af voksne og unge mødte frem. Justin, Mark, Villiam, Victor, Oscar, Lis, Henning Jak. & Jørgen.

Det var denne stilling vi tog udgangspunkt i ved træningen.

Udgangsstillingen ved træningen!

Der blev vist et par partier af undertegnede med gambitten, både i den rene form og ad træk omstilling fra en anden åbning. Vi undersøgte et par standard stillinger som kan opstå af åbningen, og talte om hvor de sorte brikker hører hjemme og hvad de typiske planer er.

Hovedvarianten blev gennemgået, og bagefter spillede vi en ur-simultan med 20 min. til begge parter. Jeg spillede hvid mod alle 8 fra diagramstillingen: 1.d4,Sf6 2.c4,c5 3.d5,b5 4.cxb5,a6. Det blev nogle heftige partier. Jeg måtte ned til Mark, Villiam og Henning. Bagefter spillede vi de første 10 træk fra alle partierne igennem på demobrættet, og talte lidt om hvad der var lykkedes og hvad der evt. kunne gøres anderledes.

Udgivet i Træning | Skriv en kommentar

Madsen skriver fra Tølløse!

Weekendturnering i Tølløse – jeg ville lige prøve mit nye rating af, og det blev i en 6.mandsgruppe hvor jeg med mine 1994 havde mindst !! av tænkte jeg bare det ikke går helt galt – MEN det skete ikke, jeg mener selv, jeg spillede bedre end i Præstøåben jeg lagede ud mod Leif Jensen Tølløse ( 2010) det blev en lidt stille remis . 2.runde skulle jeg prøve kræfter med Mikkel Jacobsen BMS ( 2107 ) ham spillede Madsen ud af banen ( nok mit bedste parti ) kun 23 træk bagefter kom turen til Hans Dahl Køge 2150 efter et langt parti måtte han tage mod remis tilbud så kunne jeg flyve hjem til Vordingborg !! og sove lidt inden det var op igen kl.8 og se om søndagen blev lige så god – Næsten må man sige , remis mod Henrik Dahl Køge (2083 ) jeg måtte tage evig skak da jeg desværre kun havde 3 sek. tilbage !! jeg stoppede med at notering i træk 55 da jeg kom under 5min. spillet sluttede i træk 76 !! i sidste runde ventede Preben Dalberg Holbæk ( 2060 ) efter igen en god kamp sluttede vi med remis – så endte jeg uden nederlag på en delt andenplads efter Hans Dahl og med ny Præstø mand over 2000 nemlig 2018 !! tag den – desværre gik Gønge uden po, sidste år og den er efter jeg har hørt den stærkeste nogensinde !! så jeg håber jeg kan forsætte det gode spil ,så jeg kan tage til Horsens med 2000 i rating. Se turnering her!

Udgivet i EMT | 3 kommentarer