Præstø i Tjekkiet

Nej, der er ikke tale om en by i Tjekkiet, men om 2 juniorer der deltager i 35. Youth Talent Tournament i Frydek Mistek i den østlige del af Tjekkiet. Efter 900 km. i bil og overnatning i Polen, ankom vi onsdag til Frydek Mistek. Torsdag spillede vi de 2 første runder og Oscar kom ud med 1/2 point efter nederlag til og remis. Han blev dårlig i det andet parti og tilbød remis selvom han var en bonde oppe og modstanderen accepterede.

Victor spillede mod 2 tjekker med ELO på 1562 og 1628 og fik 2 flotte remisser. Meget flot af Victor. Fredagens 2 runder bød desværre på 4 nederlag. Oscar var stadig ikke helt på toppen og Victor spillede, som sædvanlig, for hurtigt.

Lørdag bød på en runde, og nu lignede Oscar sig selv igen. Sejr efter 14 træk, gaffel på konge og dronning, hvorefter modstanderen, som havde over 1300 i ELO, opgav. Victor spillede lidt langsommere, men måtte ned igen.

Så stod den på simultan imod selveste Sergei Movsesian, nr. 76 på verdensranglisten. Victor tabte da modstanderen manglede 38 sekunder på uret, men Oscar vandt. Er det ikke første gang en Præstø spiller slår en af verdens bedste?

Nu, søndag er vi ved at gøre klar tiæl 2 runder mere, inden vi mandag spiller sidste runde inden afgang mod Danmark.

Udgivet i EMT, Ungdom | 1 kommentar

2 runder, 6 partier og 3,5 point.

Vores lille trio sidder lige nu i hytten med en “enkelt” samt en kold øl og reflekterer over de seneste par dages begivenheder.

4. runde i går bød på sejr til undertegnede efter et meget langt parti mod vores lokale unge talent Markus Strange fra Vordingborg. Hans far Mikkel, som vi jo kender godt, spiller i øvrigt selv i kandidatklassen. Formand Morten havde efter lange opslidende overvejelser gjort op med mig selv at han til dagens parti ville spille noget mere aktivt end han plejer, så det blev til en accelereret drage mod Claus Rossen. Partiet blev tæt hvor Morten desværre i åbningen overser nogle fordelagtige taktiske muligheder, samt senere misser muligheden for remis, og må derfor til sidste afgive det hele point. Bjarne spillede igen sin hvide sniper mod Kjeld Johansen fra Skørping. Langt hen af vejen et korrekt spillet parti, som ender remis, hvor Bjarne finder de rigtige træk i slutspillet.

5. runde i dag måtte jeg igen igennem et meget langt parti mod Kjeld Ehlers fra Vejlby-Risskov. Jeg spillede i et klassisk Najdorf-rabalder med rokade til hver side. Jeg modstod angrebet mod min konge, og ender til sidst ud i et tårnslutspil hvor jeg har 2 sammenhængende fribønder, som vinder let. Morten spiller sort mod Hans Ulrich Falch Christensen, og spiller remis efter et med hans egne ord heftigt parti med mange muligheder til begge parter partiet igennem. Bjarne møder med sort meget unge Thomas Thybo, hvis storebror vi har stiftet bekendtskab de 2 år klubben har lagt hus til DSU´s talentlejr. Af alle træk møder Bjarne 1.g4,…. og her går vi og tror at vores egen Mogens var den eneste som spiller dette træk ! Men nu er det altså at finde blandt de yngste danske talenter, det var pudsigt og overraskende at se. Bjarne vælger at blive på sin hjemmebane og spiller sin sniper-opstilling mod dette skelsættende åbningstræk. I en kompliceret stilling med masser af brikker i slag, bliver Bjarne usikker på sin beregninger og tager i mod remistilbud.

Vi venter stadigvæk på runden hvor vi alle 3 vinder ! 🙂

I dag havde vi også den store fornøjelse at modtage besøg af Finn, med frue og søn, da de alligevel var på ferie i nærheden. Det var vældigt hyggeligt og de blev hængende en stund og fulgte lidt med i partierne..

I går overværede jeg semifinaler og finaler i auditoriet med partierne på storskærm så den forholdsvis store tilskuerskare kunne følge med og til sidst til lyden af massive klapsalver kåre Mads Andersen som danske mester i lyn, hans første senior titel.  Mads Andersen har til gengæld svært ved for alvor at gøre sig gældende i landsholdsklassen i kampen om den “rigtige” DM titel, her slog Allan Stig i dag Sune Berg og må nu betragtes som favorit til DM-titlen med 1 points forspring inden sidste runde i morgen.

Morten og Bjarne sidder lige nu og spiller lyn, for ja hvad skal vi ellers lave når vi har både bræt og brikker 🙂

God påske til alle klubbens medlemmer fra Morten, Bjarne og unertegnede…

Erik…

 

Udgivet i EMT, Nyheder | 1 kommentar

Lang rokade og næsten fuldt hus

De sidste to dage har været voldsomt omskiftelige med hensyn til resultater. Efter tre nederlag i går var kursen lagt: 3 gevinster! – og det lykkedes …æhh næsten!
Eriks modstander var i gavehumør og der skulle kun bruges 13 træk og ca. en time før pointet var i hus. Ingen af modstanderens bønder kom over 3. række før det var for sent og så slog Erik til, skånselsløst og satte ham mat med Dg7.
Morten og jeg fik lov at spille præcis samme åbning med sort indtil træk 8 hvor efter vore modstandere valgte hver sin vej.

Stilling

Jeg selv får hurtigt en god stilling, vinder en bonde, spiller lidt unøjagtigt, satser på et ALL-in angreb med 2 tårne på anden række, som er lige ved at lykkes indtil min modstander udnytter sin ret til at trække hver anden gang og giver mig en springergaffel der hapser en løber fra mig. Netop den løber der skulle bruges i matsætningen. Nå, heldigvis sikrede de 2 tårne remissen, men det var ikke helt optimalt.
Morten var oppe mod Mølvig junior som var mere kreativ end min modstander i stillingen men formanden var vendt tilbage til sin kreative, taktiske stil og vandt en bonde, senere en kvalitet og afsluttede med at lamme Juliuses løber fuldstændig hvorefter Mortens fribønder afgjorde sagen. Her er stillingen inden Mortens smukke sidste træk. Forslag kan skrives i kommentarerne.

current_board

Udgivet i Nyheder | 2 kommentarer

DM 1.runde

Efter en lang tur til det jyske, fandt vi Rebild Bakker og campingpladsen. Vi blev installeret i en primitiv hytte, uden vand og toilet. Men hvad skal vi også med det, når vi har øl, rødvin og 1 enkelt. Vi så os lidt omkring på spillestedet, og fulgte også lidt med i landsholdsklassen. Vi skulle først i ilden kl. 17:00 den første dag. De næste 4 dage starter vi kl. 13:00 og de sidste to kl.: 09:00. Resultatet i første runde var godkendt 2 af 3. Bjarne vandt, Erik og undertegnet spillede remis. Mit parti ligger på DM sitet da det blev spillet på livebræt.

Nu er vi bare trætte, og skal forsøge at få lidt hvile, så vi er friske imorgen. Godnat!

Udgivet i EMT, Nyheder | Skriv en kommentar

Delegeretmøde i 2. hovedkreds

Lørdag eftermiddag brugte formanden, Mike og jeg i Tølløse til det årlige delegeretmøde i hovedkredsen, mødet hvor der gøres status over året og hvor der træffes beslutninger om den kommende sæson.
Det store emne i år var holdturneringens struktur og ikke mindre end 4 forslag var lagt frem til diskussion. Inden den kom rigtig i gang meddelte Morten Olsen fra Ringsted at de ikke stiller med et 8 mandshold i næste sæson så Kalundborg sikkert får et år mere i M-rækken.
Det blev vedtaget at der næste år kun er én A-række bestående af formentlig Vordingborg, Haslev, Maribo 2, Nordfalster, Skovbo, Holbæk 3, Sorø 2 og enten Nykøbing S eller Sydøstlolland. En række med store transportudfordringer, men også med sportslige udfordringer! En del af transportproblemerne kunne måske løses ved at lade “yderhold” mødes mere centrale steder som fx Haslev.
De øvrige A-hold bliver til 4-mandshold i B-rækken og så oprettes en C-række så det bliver muligt for alle at få sportsligt rimelige og udfordrende kampe. Faktisk er det muligt for alle hovedkredsens klubber at stille mindst eet hold i c-rækken. Betænkningstiden i C-rækken bliver 1½ time pr. spiller til hele partiet med start kl. 19.00 og så længe der ikke deltager spillere over 2200 kan den Elo-rates.
En anden drastisk beslutning der blev taget var at dette gælder allerede for indeværende sæson!

Udgivet i Nyheder | 1 kommentar