Venlige Victor og onde Oscar

Torsdagens kampe magede det således at Victor i første kamp skulle op mod en stærk pige fra Tjekkiet. Victor kom stille og roligt ud af åbningen, men satte så en bonde overstyr, og charmen nyttede intet. Hun var kold og gik direkte efter sejren.
Oscar havde revance tilgode efter onsdagen. I første kamp mod en tjekke (ja, der er mange af dem hernede) fik Oscar 2 bønder helt ned i bagenden og tårnet ned, afbytninger, og Oscar endte med en dronning i stedet. Så ville modstanderen ikke mere.
I dagens anden kamp tjekkede Victor ind mod endnu en tjekke med nogenlunde lige megen rating. Efter et længere, lettere kedeligt parti hvor ingen kunne (ville) forsøge noget endte det med en remis.
Oscar fortsatte sit togt mod tjekkerne, endnu en gut fik ørene i maskinen da han mistede en officer, og derefter var det spil til et mål.
Summa sumarum: Efter 4 runder ligger Victor med 1 1/2 point og ca. som forventet og Oscar har 2 1/2, ligeledes som forventet.
Fredag er der en enkelt runde og fri om eftermiddagen.

Dette indlæg blev udgivet i EMT, Ungdom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar