Generalforsamling for Præstø Skakklub Mandag d. 26. maj 2025 kl. 19:30

Referat v/Erik O. Hansen
Tilstede
Bestyrelsen: Mike Bahnsen, Morten F. Jensen, Torben Jensen, Morten Madsen samt Erik O. Hansen, med suppleanter Peter Ravn og Jesper Koch-Müller.
Medlemmer: Bjarne Haar, Jan Ambirk, Lars Søndergaard, Peter Emil Olsen, Uffe Christensen,
Nicky Terp og Jens Kongstad

Dagsorden
1.Valg af dirigent

  • Bjarne Haar vælges enstemmigt.
  • Bjarne Haar konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indkaldt indenfor den vedtægtsmæssige
    varsling.
  • Bjarne konstaterer også at forsamlingen er beslutningsdygtig ihht til antal fremmødte medlemmer.

    2.Formandens beretning

    Kære fremmødte
    Det er blevet den tid på året igen, hvor vi samles dels for at sige tak for en god sæson, men også
    for at få en status på klubben. Det er min første beretning som formand, og det er med en vis
    ærefrygt jeg i dag fremlægger denne beretning.
    Meget er som det plejer, men noget har ændret sig. Selvom vi har haft et år til at vænne os til det,
    så er det altså en ny formand. Kan andre end Morten Jensen overhovedet holde denne beretning?
    Og for at citere en anden ”ny i jobbet” H.M. Kong Frederik X – ”Nogle har måske været nervøse på
    mine vegne”, og tro mig. I har ikke været alene.
    Sæsonen og året har i særdeleshed været ”det nyes år”. Kigger man ud i den internationale
    skakverden, har vi fået en ny verdensmester i (Gukesh Dommaraju), i hurtigskak (Volodar Murzin)
    og i lynskak, for første gang nogensinde, en delt sejr mellem (Magnus Carlsen og Ian
    Nepomniachtchi).
    Kigger man på mere hjemlige breddegrader, fik vi en ny danmarksmester i Jesper Thybo, som med
    8 ud af 9 mulige point suverænt satte de andre deltagere til vægs. Tillykke.
    Men lad os starte med at tage et hurtigt kig tilbage på sæsonens aktiviteter i klubben:
    Vi startede i år lidt senere end sædvanligt, men stadig med vores Østsjællandsmesterskab med
    vores venner fra Faxe/Haslev. 27 forskellige spillere var med, Torben vandt, og 2. pladsen måtte
    deles mellem Morten, Morten, og Lars fra Faxe.
    Ind imellem der nåede vi også at have besøg af 8 medlemmer af vores tyske venskabsklub Uetze,
    hvilket blev vores 35. træf. Fredag var der lyn, Morten J. vandt efter omkamp mod tyske Heiko. 18
    spillere deltog. Lørdag var vi på tur i Præstø til gyldne dage, og om eftermiddagen var der
    traditionen tro holdkamp, hvor vi desværre led et nederlag på 3,5 – 4,5. Æv.
    Som noget nyt, efter diverse ønsker prøvede vi i år et nyt system til afviklingen af Præstø Åben
    EMT. I stedet for vores normale 11 runders, prøvede vi i stedet en 7 runders, i 8-mands grupper,
    hvor man på forhånd kendte sine modstandere og spilledatoer. Det blev til i alt 24 deltagere, og
    med Morten Jensen som klubmester. Tillykke.
    Som vi plejer, sluttede vi kalenderåret af med vores julelyn og julefrokost. 16 medlemmer deltog,
    og efter 15 spillede runder, kunne vi krone Finn som mester med 13 ud af 15 mulige point. Morten
    J. tog 2. pladsen, og Erik tog sig af den sidste plads på skamlen. Tillykke.
    Vi afholdte også 2 UGP i år, med en fin deltagelse fra unge spillere. Til vores stævne i november
    deltog 12 børn og unge. Lena, Sebastian og Johannes delte 1. pladsen, med 4 af 5 point. De tabte
    kun indbyrdes til hinanden. Vores stævne i februar have besøg af 23 deltagere, og her vandt
    Johannes med 6 ud af 6 mulige point. Sebastian fik en flot 3. plads efter Frida Hagen fra Næstved.
    Det er ingen skam.
    Før Gøgen EMT gik i gang afholdte vi for 4. gang Gønge Lyn. Her deltog 14 spiller og Morten
    Jensen tog sig af førstepladsen med 13 point ud af 13 mulige og en præstation på 2533. Det er
    landsholdsklasse 😉
    Vi sluttede sæsonen af med vores Gønge EMT. Her spillede vi 5 runder i 3 6-mandsgrupper.
    Gønge mester blev Morten Madsen med 4 af 5 mulige point. Det hjælper åbenbart at hedde
    Morten hvis man gerne vil vinde noget.

En ting som ikke har været ny i løbet af året, men faktisk en af de faste traditioner, og også
højdepunkter i løbet af mit skakår, er DM i påsken. Vi var igen i år en delegation af medlemmer,
tidligere medlemmer og venner af klubben afsted i påsken. Og selvom spillet for nogen måske ikke
levede op til egne forhåbninger og håb, så var det som altid en hyggelig og udbytterig turnering
målt på det sociale.
Fra klubben deltog Morten J, Johannes, Matthæus, Bo, Jan, Erik, Oscar, Jesper og undertegnede.
Det svarer til ligegodt 1/3 af klubbens medlemmer, det vil jeg gerne se andre klubber præstere. Det
er fandeme stærk gået. Og hvis vi er lidt frække og tælle tidligere medlemmer og venner af
klubben med, så var vi faktisk repræsenteret i alle klasser på nær Landsholdsklassen. Måske det
kommer en dag?
Der bliver spillet en del skak i løbet af året, ikke kun i klubben. Præstø Skakklubs medlemmer har
bredt klubbens navn og farver til udlandet også. Både i min tid i klubben, men også før, har der
været deltagelse i turneringer i Tyskland, Tjekkiet, Grækenland, og senere bliver det også
Portugal, og så har jeg sikkert glemt andre steder også.


En anden ting som vi nu skal vænne os til, er at vi fra næste sæson skal spille i Mesterrækken.
Dette er sket på baggrund af en sammenlægning af divisionerne og fjernelse af 2. division, som vi
har til hørt i mere end 10 år. I indeværende sæson prøvede vi for første gang at spille i 1. division,
og med de velkendte manglende marginaler, og nogle velspillende modstandere blev det for stor
en opgave for denne gang. Vi arbejder derfor videre i næste sæson i mesterrækken, hvor målet
må være oprykning, selvom modstanderne også ser dygtige ud, og forstærket Kalundborg nok må
ses som den største konkurrent om den ene oprykningsplads.


Mange har været medlemmer i mange år, nogle 10, andre 20 og nogle vistnok snart 50? (Torben)
Det viser er vi er stærk klub, med et godt fællesskab. Man får lyst til at blive her. Heldigvis
tiltrækker vi også nye medlemmer en gang imellem. Det har ligget den tidligere formand på sinde
at så snart man træder ind i klubben, skal man bydes velkommen, og ikke bare stå henne i hjørne
uden at blive budt velkommen, introduceret til medlemmer eller spillet etc. Det føler jeg vi er gode
til, og jeg håber at nyere medlemmer føler at de er blevet taget godt imod og det har hjulpet med
deres lyst til at forblive i klubben.
Kigger man på tallene for hovedkredsen og unionen, kan man se at medlemstallet desværre er
faldende i de fleste klubber. Pr. d. 31. marts, var der 4403 medlemmer af unionen, et fald på 18 i
forhold til samme tidspunkt sidste år, mens der i hovedkredsen var sket et fald på 37 medlemmer
fra 521 til 484 medlemmer, et fald på 7%. Vores eget medlemstal er faldt fra 29 sidste år til 27 i år.
Desværre må vi i den nye sæson sige farvel til Finn, der pga. privatlivet skifter til Guldborgsund
Skakklub. Og herfra skal ønskes han al held og lykke fremover, og tak for de 25 år i klubben.


I løbet af sæsonen har Præstø Skakklub faktisk kunne fejre 90 års fødselsdag. Selvom vi ikke
holdte den store fejring af jubilæet, Det er selvfølgelig en stor bedrift i sig selv, men også både for
de spillere som har været med til at holde klubben i live, men især også de ildsjæle som har sørget
for at lede klubben på vej i alle årene.
Herunder kan nævnes Holger Andersen og Karl Rasmussen som var med til at starte klubben og
varetog pladserne som formand og kasserer. Men også tidl. medlemmer som Knud Hansen og
Preben Karstensen. Hertil må ikke glemmes Torben Jensen arbejde både i bestyrelsen men også i
klublivet, og Morten Jensen som vi vist alle kan blive enige om er en af hovedgrundene til at
Præstø Skakklub er velfungerende klub den dag i dag.
Og så vil jeg gerne love at 100 års fødselsdagen fejrer vi med et brag – I kan bare vente jer 􋆰􋆫􋆬􋆭􋆱􋆮􋆯


I årenes løb har der været skiftende tiltag, som er kommet på baggrund af forslag fra både
medlemmer og bestyrelse.
Vi har i sæsonen prøvet at få UGP på programmet, hvilket jeg synes er lykkedes med nogle fine
stævner, der selvom vi ikke har så mange ungdomsspillere, viser at det stadig er et område som
man bør tage seriøst som klub. I næste sæson vil mit eget mål være at få endnu nogle stævner, og
prøve at få bredt kendskabet ud til diverse skoler i området. Det er ikke sikkert at det giver nogle
nye medlemmer, men forhåbentlig vil børn og forældre få øjnene op for spillet og klubben. Og med
1230 elever der var samlet til skolernes skakdag, tænker jeg at der statistisk set nok må være en
enkelt eller 2 børn som kunne være interesseret.
Jeg mener at det er vigtigt at vi bliver ved med at finde på nye forslag til forskellige tiltag, og jeg
opfordrer derfor jer medlemmer, at hvis I synes noget kunne være spændende at prøve af, så kom
frem med det. Om det er en ændring af Præstø EMT, en ny slags skak eller turnering, eller må
undervisning i brug af analyseprogram, så kom frem med det og så vil vi gøre vores i bestyrelsen
for prøve at det kan blive til virkelighed.


Til at slutte med vil jeg gerne sige tak for at I havde lyst til at møde frem her i aften, at I ikke mindst
har lyst til at komme og spille i klubben, og den tillid og opbakning som I giver os i bestyrelsen, og
som jeg håber I vil fortsætte med at give i mange år endnu.
Præstø Skakklub længe leve!
Mike Bahnsen, maj 2025
KOMMENTARER TIL BERETNINGEN

  • Jan Ambirk kommenterer på turneringsformatet. Jan foreslog ved sidste års generalforsamling at
    vi skulle gå fra 11 til 7 runder, men bibeholde Schweizer formatet. I praksis blev det dog alle-modalle
    grupper som gik imod Jans oprindelige forslag. Jans supplerende ide med at spille færre
    runder var også at der skulle frigives plads til andre aktiviteter på de nu ledige aftener, skakcaféer
    som de blev kaldt. Fremmødet til disse aftener var dog meget begrænset, som Jan udtrykte
    skuffelse over. Morten J. bakker tilslutter sig denne skuffelse. Der foreslås at inkorporere andre
    sideturneringer til disse aftener. Jan summerer op og foreslår med baggrund i realiteterne og
    debatten at vende tilbage til 11 runder. Bestyrelsen behandler det frem mod næste sæson.
  • Generalforsamlingen godkender beretningen.

3. Fremlæggelse af regnskab

  • Torben fremlægger regnskabet
  • Året giver et lille forventet underskud på kr.2500,-
  • Formuen er på ca. kr. 67.000
  • Inden generalforsamlingen er regnskabet godkendt ved revisorer Uffe Christensen og Bjarne
    Haar

4. Fastlæggelse af kontingent

  • Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, som vedtages af generalforsamlingen.

5. Behandlingen af evt. indkomne forslag

  • Formanden har ikke modtaget forslag.

6. Valg af kasserer

  • Torben er på valg, og genvælges.

7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (Erik O. Hansen er på valg)

  • Erik genvælges uden modkandidater.

8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Jesper Koch-Müller og Peter Ravn er på valg)

  • Begge genvælges

9. Valg af 2 revisorer (Uffe Christensen og Finn Holmsø er på valg)

  • Uffe genvælges
  • Finn er meldt ud af klubben, men Bjarne Haar indstilles til den anden revisor post, og vælges.

    10. Turneringsledernes beretning

    Præstø Åben EMT. Hoveddommer og organisator på turneringen Morten F. Jensen gennemgår
    årets turnering og resultater. Turneringen blev for første gang i mange år afviklet med kun 7 runder,
    og i 3 alle-mod-alle grupper.
    Klubmester Morten F. Jensen
    Ungdomsmester Johannes F. Jensen
    Morten fremhæver et par enkeltstående resultater, bla. årets største overraskelse hvor Peter Emil
    vinder over Nicky.
    Gøngeturneringen. Hoveddommer og organisator på turneringen Erik O. Hansen gennemgår
    årets turnering og resultater.
    Morten Madsen vinder af Gønge EMT 2025

    11. Holdledernes beretninger
  • 1.division: Holdleder Torben Jensen gennemgår årets sæson, og konkluderer at den forventede
    nedrykning blev en realitet.
  • A-række: Holdleder Jan Ambirk gennemgår sæsonen. Holdet blev nr.4 i rækken.
  • B-række: Holdleder Jesper Koch-Müller gennemgår sæsonen. Holdet blev nr.2 af 3 i rækken.
  • Morten J. roser holdledernes præstationer, og fremhæver stabiliteten på holdene.

    12. Uetze

    Organisator på samarbejdet med Uetze Torben Jensen får ordet. Torben supplerer formandens
    beretning med at fremhæve Johannes parti. Torben takker for Karina og Josie for at stå for maden
    de 2 dage. Torben fortæller generelt om samarbejdet, og opfordrer klubbens medlemmer til at
    deltage i klubbens tur til Uetze til september.

13. Evt.

  • Turneringsformatet diskuteres igen. Der snakkes videre med udgangspunkt i Jan Ambirks
    kommentarer til formandens beretning. Mange deltager aktivt i debatten, og der kommer mange
    vinkler på. Der er fordele og ulemper ved alle formater.
  • Der ønskes fortsat noget organisering omkring skakcafeerne, f.eks undervisning. Morten F.
    Jensen fremhæver problematikken omkring det meget sløve fremmøde til de aftener. Ønskes
    forsøges dog imødekommet til den kommende sæson.
    Herefter afslutter dirigent Bjarne Haar generalforsamlingen.
Dette indlæg blev udgivet i Klubliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar