Mandag aften blev den nye sæson skudt i gang med simultanskak mod klubmester Svend Hartling.
Svend tog kampen op mod syv modstandere på én gang – med fire hvide og tre sorte partier. Og udfordrerne bed godt fra sig.
Torben og Morten M vandt deres partier, mens Jan, Bo og Erik spillede remis. Peter og Jens måtte strække våben efter deres opgør med klubmesteren.
Dermed endte simultanen helt lige: 3½-3½.
En både hyggelig og spændende start på den nye sæson – og et godt bevis på, at klubmesteren ikke får noget foræret, når han tager kampen op mod klubbens medlemmer! ♟️




