Da der har været positive tilbagemeldinger, starter vi op med Åbnings Workshop på onsdag. Det bliver som udgangspunkt sidste onsdag i måneden kl. 17:45 til 19:15.
På onsdag vil jeg fortælle lidt om vigtigheden af et åbningsrepertorie og om hvordan jeg selv har arbejdet med mit eget.
Vores workshop bliver en blanding af noget vi viser på demobræt til inspiration og læring, samt noget selvstændigt arbejde med bærbar pc, tablet, bøger eller bræt og brikker. Bjarne og jeg vil hjælpe med, at man selv kan skabe sit eget repertorie. Vi kommer med ide’er og tips til, hvor man bla. kan finde hjælp på nettet og i bøger.
Vi vil gerne have man tilmelder sig fra gang til gang, så vi ved hvem og hvor mange der kommer. Der er jo ingen grund til at åbne klubben, hvis der ikke er andre der kommer den dag.
Tilbuddet gælder alle voksenmedlemmer og de større børn.
Den afsatte 1½ times tid gik hurtigt. Det er utroligt hvor meget nyttig viden, der kan foldes ud om noget så enkelt, som i den korte version er: En god åbning er at få alle brikker i spil.
Ja Lis, men som du ved “vil du gerne have ry som lærd, så tag det lette og gør det svært!”
Hej Bjarne – Noget væsentligt, som jeg vil forsøge at huske, vil alligevel være, at det er klogt at vælge det kendte og gennemprøvede.
Nemlig, de dybe tallerkener er opfundet, der er ingen grund til at gære det igen
Henning Jakobsen og Jørgen Olsen har også meldt deres ankomst 🙂
Følgende har meldt deres ankomst på onsdag: Lis, Peter, Henrik, Michael og Mike. Jeg glæder mig allerede!
På gensyn!