Tur til Uetze 1/9 – 3/9

Hej alle medlemmer af Præstø Skaklub og venner af klubben 🙂

Så er det endeligt snart tid til at gense vores tyske venner. I år foregår det i weekenden fredag 1/9 til søndag 3/9. Vi kører fra fra Bårse ca. kl 9. Hjemme igen søndag ca. kl. 18

Til dem, der ikke har været med før: Vi spiller lynturnering fredag. Lørdag har vi udflugt til en seværdighed, spiller matchen mod Uetze senere lørdag, og så er der ellers dømt skak og hygge. Vi bor privat hos vores tyske værter. Ingen udgifter ud over brændstof og færge. Det er i år 34. gang vi mødes siden 1989, hvor vi startede det hele op.

Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne fylde 2 biler, altså komme op på 10 deltagere. Meget sjovere og billigere 🙂

Deltagerpris ca. 500 kr. – lidt afhængig af hvor mange, der er til at dele udgifterne

Tilmelding snarest og hurtigst til undertegnede, så vi kan få bestilt de billigste færgebilletter.

PS! At kunne tysk er ingen forudsætning for at deltage 🙂

Med håbet om en kanon god tur – Torben, 4059 1032

Udgivet i Uetze | 7 kommentarer

Lars Christensen GøngeMester 2023

Lars Christensen vandt et meget spændende parti i sidste runde over Sigurd, der havde ført turneringen igennem, og blev derved GøngeMester med 4 point af 5. Sigurd Marthendal og Henrik Sandberg Jensen delte 2.pladsen med 3,5 point. Tillykke🤗

Udgivet i Gøngeturneringen EMT | Skriv en kommentar

Sebastian og Lena vinder basis 1 og 2

Vores 2 unge talenter satte sig fuldstædigt på basis 1 og 2 i årets Gøngeturnering EMT.

Lena vandt topopgøret mod Lis i sidste runde, og opnåede Max 5 point! Lis blev nr.2 og donerede sin præmie til sodavand og slik i sommervarmen.

Sebastian vandt basis 1 med 4½ point af 5. Nr. 2 blev Mike med 3½ point.

Udgivet i Gøngeturneringen EMT | Skriv en kommentar

Generalforsamling for Præstø Skakklub

Mandag d. 15. maj 2023 kl. 19:30

AUIF, Enghavevej 2a, 4720 Præstø

Der indbydes til forårsfrokost kl. 18:30 inden Generalforsamlingen begynder.

Pris: 50,-. kr. inkl. 1 øl eller vand. (Tilmelding til formanden: formand@p-skakklub.dk eller på telefon 25854720 senest mandag d. 8. maj).

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  1. Formandens beretning for det forløbne år
  1. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år
  1. Fastlæggelse af kontingent
  1. Behandling af evt. indkomne forslag
  1. Valg af kasserer (Torben B. Jensen er på valg)
  1. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (Erik O. Hansen er på valg)
  1. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Jesper Koch-Müller & Peter E. Olsen er på valg).
  1. Valg af 2 revisorer (Uffe S. Christensen & Finn Holmsø er på valg).
  1. Turneringsledernes beretninger
  1. Holdledernes beretninger
  1. Uetze
  1. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen m.m. bedes fremsendt til

Morten F. Jensen, Sneserevej 7, Bårse, 4720 Præstø. Tlf: 2585 4720.

E-mail: formand@p-skakklub.dk senest d. 5. maj 2023.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Far og søn bliver Klub- & Ungdomsmester!

Så blev vi færdig med sæsonens store Præstø Åben EMT 2022-23 – 11 runder Schweizer. I alt har 25 deltaget undervejs fordelt i 5 grupper.

Far og søn klubmester og ungdomsmester
Far og søn bliver klub- og ungdomsmester i samme sæson

Bedste Præstø-medlem får titlen ”Klubmester”. Ved ligestilling afgøres titlen ved korrektion. Bedste Præstø ungdomsspiller får titlen “Ungdomsmester”. Der vil være en lille præmie til den bedst placeret i grupperne. De 2 der vinder mesterskabs-titlerne, kan ikke vinde præmiegrupperne, og præmien vil gå videre til nr. 2 i den pågældende gruppe.

I gruppe 5 vandt Lena Daibess med 5½ point af 11. Fik faktisk samme antal point som Johannes der vandt ungdomsmesterskabet på bedre korrektion

I gruppe 4 vandt Jesper Koch-Müller med 5½ point, ½ point foran Henning Jakobsen.

Gruppe 3 blev vundet af Peter Henrik Ravn med 5½ point, foran Mike Bahnsen med samme antal point pga. bedre korrektion.

Gruppe 2 blev vundet af Henning Jensen med 6 point. ½ point foran Bo Munksgaard og Johannes Frank Jensen.

Ungdomsmester blev Johannes Frank Jensen med 5½ point. Samme antal point som Lena men med bedre korrektion.

Klubmester blev Morten Frank Jensen med 10 point af 11 mulige. Gruppe 1 præmien går videre til Peder R. Lehmann Larsen med 8½ point, ½ point foran Torben B. Jensen.

Mød frem d. 15/5 til vores generalforsamling og frokost. Her bliver præmierne uddelt og der vil også være en skakbog til alle deltagere og medlemmer af klubben. Vi har fået doneret en masse skakbøger af Mogens Nielsen, tidligere Præstø medlem.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar