Mere Optur af Jan Ambirk

Når man som holdleder kan samle en flok, som kæmper r…. ud af bukserne – ja så er det nemt at være holdleder……..

Til dagens kamp var vi underdogs på samtlige brædder. Ret klart endda, Dr. ELO sage 3,83-2,17, men ham ELO har ikke haft kampgejst og høj moral med i den Ligning da han opfandt rating systemmet.

  1. Førstemand færdig var undertegnede, som fik serveret en fugl i Åbningen, eller retteligt Birds (f4), jeg kastede mig frem på dronning fløjen med c5,b5 og a5, det beskæftigede min modstander så meget at han aldrig kom igang med noget modspil på Kongefløjen. Vandt en kvalitet – der var dog investeret så meget på klokken, at jeg begyndte på  småfejl – først røg der en bonde, og lidt senere blev hans begravede hvid feltede løber aktiv. Så i begyndende tidnød, tilbød jeg remis og han modtog   ½-½
  2. Næste mand færdig var Lars på Bræt 1, som efter modstanderens træk 1 udstødte et dybt suk. Modstanderen er kendt for at spille en noget “tvivlsom” gambit, hvor han ofrer hele kongefløjen i noget Hollandsk, eller “The Fred” som den vist er døbt. Lars fik dog samlet sig, modgiften var sund udvikling og aktivering. Modstanderen prøvede på noget modspil på dronning fløjen men Mr. Cool Søndergård fejede det væk og vandt.  1-0
  3. Næste mand færdig var vist Peter på bræt 6 som ret hurtigt fik en dårlig stilling en møgirriterende springer plantet lige i hans “forhave” det var kun spil til et mål og Peter blev stille og roligt spillet ud over 8. række. Peter må sande, at der er “dybt” at falde ift hans flotte parti i Maribo. Op på hesten igen   0-1
  4. Henning  kom også ret hurtigt  ud i en  storm, et angreb som Henning ikke kunne modstå. Hans kongefløj blev pillet ned – han kæmpede dog. Men forgæves. Der var vist fra “Uglesiden”  tale om det man kalder spil til et mål. 0-1
  5. Sebastian fik en lidt passiv stilling, men forsvarede sig godt imod en højere ratet modstander, jeg fik desværre ikke afviklingen med for pludselig stod de ude i gangen og han havde vundet og   1-0
  6. Sidste mand færdig var Bo, kæmpende som altid, fik han ret hurtigt vundet en bonde, og stod godt. Bo`s trofaste følgesvend, Trætheden, var heldigvis ikke kommet med i bilen, og Bo afviklede bare og til sidst havde hans modstander set nok og opgav en komplet tabt stilling for ham. Nede med minimum to bønder og handlingslammede brikker, ja der opgav han. Flot Flot spillet Bo.  1-0
  • 3½ -2½

En flot sejr over Faxe 2, som hvad angår rating hørte til en af favoritterne i gruppen – lige indtil de her til aften løb ind i en forhammer ifa et  præstø hold. Vi er ikke de højest ratede – men hvad vi mangler i rating har vi i kampånd.

Godt kæmpet drenge, “Far” er stolt 😉

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar

5-3 hjemmesejr i 2. division over Sydøstfyn 1

Ingen afbud til dagens hjemmekamp mod Sydøstfyn. Og så alligevel – Mike var forhindret som dommer, men heldigvis var Johannes hjemme, så det blev debut til Johannes som kampdommer. Tror det er den yngste dommer i historien – uden jeg skal kloge mig på det – og Johannes leverede en pletfri dommergerning. Tak Johannes. Der var nu heller ingen problemer, der skulle tages stilling til. Det hører heldigvis sjældenhederne til 🙂 Vi var svage favoritter, nemlig med en forventet score på 4,7 points, som vi lige akkurat opnåede.

13.40 Finn tar en remis i en lige stilling. Det blev et lidt åbent spil, men kunne godt lide Finn’s stilling, og troede på et tidspunkt på fordel, måske med en bondegevinst, men i en lidt længere trækfølge, ville Finn’s modstander vinde bonden tilbage. 0,5-0,5

13.50 Holdlederen vinder efter kun 15 træk. Mener selv, jeg står lidt passivt med de sorte brikker, men får mulighed for at spille springer frem på e4, som min modstander vælger at slå, men den slåes tilbage med en bonde, og så er der lige pludselig vundet en officer for en bonde, hvorefter min modstander giver op. 1,5-0,5

15.20 Oscar får en stensikker remis. Lige mange bønder og uligfarvede løber. Ingen chancer for mere end det halve. Mener ikke den var meget over remisgrænsen på noget tidspunkt. 2-1 til os.

15.21 Næsten samtidig vinder Peder i fin stil. Får tidligt en kvalitet, hvorefter modstanderen står ganske forfærdeligt. Har stort set ingen udvikling, og jeg troede der ville gå kort tid, før det var vundet. Sådan gik det ikke. Tror Peder vælger den forkerte gevinstvej. Peder sagde bagefter, at modstanderens kunne have spillet Lg7 med trussel på Peders dronning og bagved på Sc3, som vist havde været vindende 🙁 Sådan gik det heldigvis ikke. Peder fik gaflet yderligere en løber, og så var det game over. 3-1

16.05 Madsen giver fortabt. Der var vist en trussel om mat på 8. række. Jeg syntes ellers, at Morten havde fået udlignet helt. Havde stået presset , hvor modstanderens stærke løberdiagonal h1-a8 truede med at vinde materiale, men der blev afviklet meget, og mente en “sikker” remis, men sådan gik det ikke. Synd Morten – havde afslået 2 x remistilbud 🙁 3-2

16.10 Morten tilbyder/accepterer remis’en. Havde afslået tidligere og forsøgte sejren. Havde en lille fordel – tror jeg – men modstanderen holdt nemt det halve. 3,5-2,0

16.40 Bjarne spillede/kæmpede dagens parti. Det var vildt. Det blev meget hårrejsende at være tilskuer til. Jeg ved ikke om man kan sige hårrejsende om en spiller, hvor skægget er længere ned hårlængden på max 5 mm 😉 Hvis det havde været en tenniskamp, havde det været sådan en kamp, hvor man var blevet pisket fra det ene hjørne til det andet, og bare forsøgte at returnere bolden. Bjarne spillede sin sædvanlige åbning, hvor man kommer til at stå meget passivt. Der skal god tålmodighed til. Bjarne fik skubbet bønderne på dronningefløjen lidt frem og pludselig stod modstanderen med en løber på b1 og et tårn på a1. Begge brikker kunne ikke komme i spil. Det så pludselig lovende ud. Ved så ikke lige, hvordan modstanderen fik befriet sig, men nu var det Bjarne der virkelig var i problemer. Alligevel lykkedes det at ride stormen af. Tidsdrama var der også. Bjarne trak træk nummer 40 med 2 sekunder tilbage på klokken. I en svær stilling. Fik byttet til slutspil med en løber i overskud, men der manglede 3-4 bønder. Heldigvis var der isoleret dobbeltbonde, så stille og sikkert gaflede Bjarne den ene bonde efter den anden. Pyh-ha. Flot spillet Bjarne. 4,5-2,5

17.05 Tilbage sad Erik og kæmpede med et tårnslutspil med en ekstra bonde. Håbede det ville vinde, men modstanderen spillede de bedste træk. Tiden blev også til sidst en afgørende faktor. Der blev afviklet til remis. 5-3 sejr til os

Alt i alt en godkendt dag på kontoret. Med sejren rykkede vi op på en delt 3. plads. Den bliver dog svær at beholde, da vi i næste runde spiller mod det suveræne førerhold Næstved. Næstved er nedrykker fra 1. division. Vi skal virkelig overpræstere, for at få et godt resultat om 14 dage.

/ Holdleder

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Præstø 2 – Optur ??

I stærkeste opstilling drog vi til Maribo – til en kamp som ifg Dr. Elo var meget lige 2.99 – 3.01 i vores favør. Må siges at være det man mener når de siger “svag” favorit !!

1. færdig var holdlederen, som fik snydt modstanderen i åbningen og vandt en bonde. Modstanderen fik dog åbnet en h-linie og det så voldsomt ud, angrebet dels pgra af truende sort feltet løber der pegede lige ned i kongestillingen. Han tilbød da også remis – men her kom Morten F`s lille spark så  til hjælp …….. JEG AFSLOG. Og vandt. 1-0

2. færdige var Sebastian som faktisk spillede et godt parti – om det var med vilje eller hvad vides ikke men han kom ud af nogle komplikationer – med to tårne og løber, for sin dronning. Modstanderen fik dog en grim binding på baglinien. Med lidt mere is i maven kunne Sebastian ha holdt det ½ point – men han overså det og gik mat. Kom igen Sebastian. 0-1

3 Bo havde en kæmpe stilling, vandt tidligt en bonde, fik en fin løber diagonal, stærk springer dybt inde i modstanderens stilling – det havde fortjent meget bedre. Ud på de sene timer glippede Bo`s koncentration – det er desværre Bo´s kedelige følgesvend, trætheden…….må jeg foreslå nogen gambitter, og matsætning inden for en time ?! . Ærgerligt nederlag. 0-1

4. Og så var der Henning som vandt en officer for to bønder – modstanderen strittede dog godt imod, og fik mere modspil end han havde fortjent….Henning fik dog dirigeret tropperne – tårn og Dronning – ned på baglinjen og til sidst gav modstanderen efter for det langvarige press. Flot arbejdssejr. 1-0

5. Dagens mand i “skysovs” – Peter Ravn. Håber Peter tager sit parti med og viser det til en af vores cafè aftener – det var virkeligt et flot angrebsparti, så meget indviklet ud. Stille og roligt pressede Peter på og til sidst kunne modstanderen faktisk har taget remis ved evig skak – men nej og Peter slog til med dagens Kombi – ikke en men hele TO GANGE satte han sin dronning i slag – og leverede til sidst aftenens flotteste mat. Flot flot. 1-0

6. Sidste mand var Lars – det var et  parti som bølgede meget frem og tilbage. Uglerne gik fra gevinst til Lars over tab – for at ende med fordel til Lars igen, eller i hvert fald remis chance, i et kap løb med bønder imod deres respektive forvandling felter kom Modstanderen altså bedst ud af slutspillet – tror det der her kostede det ½ point, var Lars` tidsforbrug….det er svært at spille et Spinger Dronning slutspil med så lidt tid på uret – og Lars bøffede da også til sidst. Øv. 0-1

Så udfra den forventede score jo godkendt – men spillet taget i betragtning, så fik vi for lidt ud af meget godt spil. Optur / Nedtur – vi tabte trods alt ikke – 3-3 så vælger optimist hatten og siger “Optur”

Godt kæmpet drenge……

Jan Ambirk

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar

Remis 4-4 ude mod Nyborg i 2. division

Velkommen til endnu en sæson i 2. division, måske vores sidste i denne omgang ? Der er jo vedtaget en ny struktur med 4 1. divisioner og ingen 2. divisioner mere fra næste år. Det betyder, at det sandsynligvis kun er de bedste 3 i år, der spiller i 1. division til næste år, mens resten rykker ned i M-rækken. Vores mål er derfor en 3. plads i år, men det er vi jo ikke ene om 🙂 Vi var knebne favoritter til dagens kamp mod Nyborg med en forventet score på 4,7, men Nyborg er ingen dårlig modstander og vi har spillet mange tætte kampe mod netop Nyborg. Og sådan skulle det også blive i år.

14.40 Erik vinder sikkert. Allerede i træk 7 spiller Eriks modstander forkert. Laver en løberafbytning på a3, hvor modstanderens springeren så kommer til at stå udækket på a3 og herefter snupper en dronningeskak på a5 springeren i næste træk. Derefter var det spil til et mål, o sejren sikkert kørt hjem. 1-0

15.25 Vores formand må give op i en stilling med 3 bønder for lidt til sidst. Havde påtaget sig en isoleret centrumsbonde, som faldt på et tidspunkt, og der røg tilsyneladende en bonde mere og så var der ikke noget håb mere. 1-1

15.25 Peder spiller remis. Fik ikke set så meget. På et tidspunkt var der 4-5 bønder til hver samt D + L. Peder skulle passe på på baglinjen, at løberen ikke blev fanget, men der blev taget remis. 1,5-1,5

15.30 Hanus tar også remis i en lige stilling med T + 3 bønder til hver. Hanus havde en lidt svagere bondestruktur, men det aktive tårn klarede remis’en. Havde i løbet af partiet stået ganske godt. 2-2

15.35 Bjarne taber. Kom til at stå meget trykket og fik aldrig befriet sig og overlevede ikke bondefremstødende mod kongen. 2-3

15.40 Madsen vinder. Som tilskuer var det en lidt rodet kamp. Madsen scorer a-bonden og rykker sin egen bonde fremad. Tror modstanderen overser en D-skak i centrum, hvor det bliver fatalt at sætte dronningen i mellem Madsens dronning og konge, da en tårnskak i h-linjen tvinger kongen væk fra dronningen, så den kan bare gafles. Udlignet 3-3-

15.50 Oscar får remis med en bonde mindre. Oscar har fået e-bonden helt frem på 7. række, og dette holder et konstant tryk, så modstanderen ikke kan befri sig. Ellers ville modstanderens tre bønder mod en på dronningenfløjen nok have afgjort det til Nyborgs fordel. 3,5 – 3,5

16.20 Holdlederen er den sidste, der bliver færdig. Har afslået 2 remis-tilbud og satser måske lidt for hårdt på gevinst. Kommer lidt i problemer med at dække alle bønderne efter modstanderen får sit tårn ind på 3. række, men får aktiveret tårnene og får modspil til at sikre remis’en. 4-4

Vi havde som sagt håbet på en sejr, men alt i alt et fair resultat, som kampene udviklede sig. Vi må se, om vi kan kravle lidt op i tabellen efter næste runde, hvor vi allerede om 14 dage spiller hjemme mod Sydøstfyn.

/ Holdleder

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Lars Christensen – Østsj.Mester 2023

Lars Christensen blev Østsj.Mester 2023 foran Søren Sørensen og Morten Madsen på delt 2.plads. Tillykke.

Udgivet i Hurtigskak | Skriv en kommentar