Ingen afbud til dagens hjemmekamp mod Allerød i 1. div. grp 2. Så er det nemt at være holdleder 🙂 Målsætningen til dagens kamp var 4-4 trods en forventet score på kun 3,1. Allerød mødte op med 2000+ på alle pladser, så det kunne jo også gå rigtig galt. Efter de første par timer, så det faktisk meget pænt / lige ud alle steder. Finn havde en fremskudt h bonde på 6. række, Erik havde en garderet randbonde på 6. række, Hanus havde en dobbeltbonde, men godt initiativ, Madsen med godt pres på modstanderens dronningefløj, Oscar havde et lille tryk på modstanderen, Morten stod trods en springer på randen ret lige, holdleder skulle holde tungen lige i munden på modstanderens kongeangreb, Bjarne stod ganske fint, så det var en optimistisk holdleder.
Der sker så det, at jeg kommer til at skulle bruge meget tid – for meget – på mit eget parti, så jeg havde ikke tid til at se afslutningen på de først færdige 4 partier 🙁 Da min tidsnød er overstået kan jeg blot konstatere, at 4 partier er færdige.
Flemming Bo Larsen, 2088 – Morten Madsen: Madsen har tabt på tid. Startede ellers som sagt ganske fint, og har på et tidspunkt gevinst i 2 træk. 2 træk!!! Sådan er det bare, når uheldet er ude. Taber til sidst på tiden i en tabt stilling. 0-1
Per Sættergren Sørensen, 2009 – Erik Hansen: Erik taber, bliver vist sat mat midt på brættet. Erik havde ellers en bondemand helt fremme på a6 garderet af bonde på gb. En god fribonmde at have i banken til senere brug, men det går desværre galt i partiet. 0-2
Finn – Jesper Bruun, 2022: Finn spiller frisk sin h-bonde helt frem til h6, modsat lang rokade og kongeangreb. Tror det var et nogenlunde lige parti hen ad vejen. 0,5 – 2,5
Hanus – Jesper Schultz-Pedersen, 2106: Hanus spiller et flot parti. Måske tvunget til at påtage sig en dobbelt bonde i b-linjen, men godt tryk, og 2 fine centrumsbønder mod modstanderens 2 randbønder afgør slaget. Hanus får sit tårn fint ind på 6. række og gafler bønder. 1,5 – 2,5
16.00 Torben – Frode Benedict Nielsen, 2005: Holdlederen vinder efter at have afvist et lidt farligt kongeangreb. Et fejltræk af modstanderen, der flytter sin springer hjem på f6 taber en kvalitet, og så er det bare ren teknik. Holdlederen veksler flot sit tårn med modstanderens springer i slutspillet, og så kan fribonden ikke længere forhindres i at gå i dronning. Helt lige 2,5 – 2,5
16.10 Bjarne – Lukas Marcher Jensen, 2008: Bjarne viser her stor teknik i et lige bondeslutspil med 5 bønder til hver. Begge får en dronning, men Bjarne har også en bonde tilbage, som afgør partiet til Bjarnes fordel. Flot 3,5 – 2,5
16.40 Jan Kauy-Mortensen, 2006 – Morten: Morten må give fortabt. Oppe med en kvalitet, men Mortens tårn er låst inde på b8 af bonde på b7 og løber på c8. Modstanderens 2 bønder mod en afgør partiet. Helt lige igen 3,5 – 3,5
16.50 Peter Larsen, 2211 – Oscar. Oscar starter med at lægge et godt pres på modstanderens dronningefløj. Afvikles til et slutspil, hvor Oscar akkurat lige med det yderste får redet remis’en hjem. Det var en sjov stilling. Begge får ny dronning på samme tid, og derudover har begge en bonde i d-linjen. Den bonde kan Oscar ikke holde, men finder de rigtige dronningeskakker, uden at modstanderen får mulighed for at sætte sin dronning i mellem. Til sidst evigskak i et hjørne. Flot kæmpet Oscar. 4-4
Vi har nu prøvet at få et lille matchpoint – ganske flot. Der er dog stadig langt op til en redningsplads.
/ holdleder