Præstø Skakklub blev stiftet den 11. oktober 1934 og blev året efter tilsluttet Dansk Skak Union.
Af personer, der har haft størst betydning for klubben, kan nævnes Holger Andersen og Karl Rasmussen, der var med fra starten og som sørgede for at holde liv i klubben som hhv. formand og kasserer i en menneskealder. Preben Karstensen der har siddet i bestyrelsen i ca. 40 år, heraf ca. 15 år som formand. Knud Hansen har været medlem af bestyrelsen i ca. 30 år.
Præstø Skakklubs bedste resultat var da førsteholdet i 1973 vandt mesterrækken og dermed fik en sæson i 3. division. I 2012 gentog 1. holdet bedriften at vinde mesterrækken, så 1. holdet spillede i 2. division i sæson 2012-2013. Siden da har Præstø været næsten fast inventar i 2. division.
I 1989 blev der etableret kontakt med Uetze (venskabsklub i Tyskland) med årligt tilbagevendende forlænget weekend arrangement.