-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- Morten J til Maribo 2 – Præstø 2
-
En anbefaling af et trænings-værktøj samt en lille opgave.
Udgivet i Nyheder, Opgaver, Træning
Skriv en kommentar
Afslutning i Ascona
I 4. runde var Victor oppe imod en spiller af samme styrke som ham selv og Victor valgte at give ham en fordel mod en svækket centrum bonde. Senere vandt Victor en kvalitet med efterfølgende mattrussel. Fin sejr til Victor.
Oscar var med sort oppe mod en 1941 spiller i et parti som var meget lige det meste af vejen. Nogle upræcise træk gav Oscar problemer men modstanderen kvitterede også med upræcise træk i tidnøden som gav Oscar muligheden for at få sit tårn bagom. Oscar sagde mange tak og vandt.
I sidste runde skulle Victor spille mod en 1900 mand og i en meget lige stilling og efter afbytninger enedes de om remis. Victor sluttede som nr.13,4 pladser over seedningen og en ratinggevinst på 23.
Oscars sidste kamp mod en FM var lige langt hen af vejen, men et bondeoffer som Oscar tog imod kostede. Han havde overset at det kostede en kvalitet og så måtte han ned. Oscar sluttede som nr. 8 og var seedet 12. Gevinst på 52 ratingpoint.
Alt i alt en vellykket tur, dog var Oscars gevinst som bedste U 16 spiller noget skuffende. En nøglering.
Udgivet i Ikke kategoriseret
1 kommentar
God lørdag i Schweiz
I lørdagens anden runde spillede Victormoden schweizer med en anelse mindre rating end ham selv. Han mistede en bonde i starten men vandt den igen efter dronningeafbytning og stod derefter bedst. Dette udnyttede han til sejr.
Oscar var oppe imod en 2000 spiller og det blev et langt og sejt parti hvor de begge til slut fik en dronning, men Oscar kunne skakke og presse modstanderens konge og til sidst vinde dronningen. Flot sejr.
Victors anden kamp blev mod Oscars modstander fra første kamp og det blev en ensidig affære hvor Victor hurtigt måtte ned.
Oscar var i sin anden kamp nu oppe mod en FM med over 2200 og igen et langt parti. Oscar mister en kvalitet men kæmper alt hvad han kan. Dog måtte han indkassere et nederlag.
Victor ligger som seedet og Oscar ligger nr. 5, seedet 12.
http://chess-results.com/tnr414142.aspx?lan=16&art=2&rd=3&flag=30
Udgivet i EMT
Skriv en kommentar
Ascona Chess Open
Victor og Oscar tager normalt til Tjekkiet i påsken, men det kunne ikke lade sig gøre i år.
Så derfor måtte vi prøve noget nyt og valget blev en turnering i Schweiz. Så hele familien satte sig ind i bilen og kørte 20 timer sydpå til den smukke by Ascona.
Det er en mindre turnering . med 25 deltagere men ratingen rækker fra 0 og til en GM fra Armenien. I første runde mødte Oscar en schweizer med godt 1200 og efter en lige åbning vinder Oscar et par bønder og kørte derefter stille og roligt sejren hjem.
Victor fik fornøjelsen af en IM fra Italien og spillede Benoni og stod faktisk bedst, men en dronningeafbytning kostede fordelen og selvom Victor strittede imod måtte han ned til sidst.
Udgivet i EMT
1 kommentar
Generalforsamling for Præstø Skakklub
Mandag d. 20. maj 2019 kl. 19:30 i Bårse Samlingshus.
Der indbydes til forårsfrokost kl. 18:30 inden Generalforsamlingen begynder.
Pris: 50,-. kr. inkl. 1 øl eller vand. (Tilmelding til formanden: formand@p-skakklub.dk eller på telefon 25854720 senest mandag d. 13. maj).
Bestyrelsen opfordrer til, at så mange som muligt deltager i Generalforsamlingen. Det er tidspunktet på året, hvor medlemmerne har mulighed for, at høre formandens beretning og give deres støtte, kommentarer mv. til dem der arbejder hele året, med at gøre vores klub, til et godt sted at komme. Kom og vær med til at vise, at man værdsætter at være en del af Præstø Skakklub!
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning for det forløbne år
- Forelæggelse af regnskab for det forløbne år
- Fastlæggelse af kontingent
- Behandling af evt. indkomne forslag
- Valg af kasserer (Torben B. Jensen er på valg)
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (Erik O. Hansen er på valg)
- Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Jesper Koch-Müller & Peter E. Olsen er på valg).
- Valg af 2 revisorer (Uffe S. Christensen & Finn Holmsø er på valg).
- Turneringsledernes beretninger
- Holdledernes beretninger
- Uetze
- Eventuelt
Bemærkninger:
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen m.m. bedes fremsendt til
Morten F. Jensen, Sneserevej 7, Bårse, 4720 Præstø. Tlf: 2585 4720.
E-mail: formand@p-skakklub.dk senest d. 10. maj 2019.
Udgivet i Klubliv
Skriv en kommentar