Runde beretningen fra en lang skærtorsdag (3. runde ved DM).

Johannes var i dag oversidder og havde til opgave, at gå rundt og følge med i vores andres partier. Der blev også tid til lidt computerspil ?

Mathias var sort mod en stærk modstander med 400 mere i rating. Det blev en Caro-Kann hvor Mathias aldrig fik sin syge løber på c8 ud. Det er tit nok til at man taber. Sådan var det også i dag.

Kim tabte til en af gruppens favoritter. Kim forklarede det meget enkelt med, at han mistede en bonde og derefter fuckede det hele op.

Bo spillede et godt parti mod en anden af gruppens favoritter. Bo havde grundigt forberedt en skandinavisk med Dronningen tilbage til d8. Det åbner for nogle anderledes taktiske og strategiske idéer. Modstanderen er ikke helt tryg og tilbyder remis i det tidlige midt spil. Bo er tilfreds. Måske fordi han ved vi har en god rødvin stående og venter når vi kommer hjem.

Erik skulle op mod min modstander fra i går. En ung mand som spiller rigtigt godt. Erik vælger at hylde Larsen. Jeg sidder ved siden af Erik og synes egentlig han har ok styr over stillingen, uden det ser afgørende ud. På en eller anden måde lykkedes det Erik at vinde en kvalitet for en bonde. Da de stillede brikkerne op igen, troede jeg de enedes om at dele, men tavlen viste at Erik tog hele pointet. Mit gæt er at Eriks tårn kunne udmanøvrere løberen og nuppe en bonde eller 2.

Bjarke var på topbrættet med max point efter de første 2 runder. Det blev et heftigt parti hvor Bjarke nok desværre undlader at få byttet de hvid feltet løbere af, da han mener det senere vil blive et aktiv for hans angreb. Desværre må den hvidfeltet løber senere lade livet, uden at modparten forlader brættet. Bjarke står presset og laver en afgørende fejl i træk 40.

Jeg er nogenlunde tilbage på vejen, hvor jeg føler mig tændt ved brættet. Jeg forsøgte at holde stillingen flydende i lang tid med ”The Big Clamp”. En struktur hvor hvid stiller op med en lang bondekæde som er i stand til at bevæge sig ud, fra hvad modstanderen finder på og tage terræn. C3, d3, e4 og f4. Jeg fik terræn fordel og stod også bedst langt hen i midt spillet. Modstanderen ville gerne afbryde partiet flere gange, da han nåede at tilbyde remis 3 gange. Jeg afslår og det bliver ret heftigt, især efter det 3. remis tilbud i træk 39. Her har jeg desværre sat fordelen over styr, men jeg er ikke træt af at kæmpe. Jeg forsætter med at spille skarpt, som giver ham måske vindende fordel, som heldigvis er svær at se med kort tid tilbage. De sidste mange træk spiller med mindre end 1 minut på klokken. Jeg er meget tæt på at vinde til sidst, men kunne ikke se gevinsttrækket. I træk 53 spiller jeg det smarte træk Ld1+. Da jeg formodede i min tidnød det ville vinde. Desværre finder han remis trækket. I stedet skulle jeg spille Le8+! Jeg havde set han kunne spille springeren imellem på g6. Og herefter har jeg ingen skakker og jeg formodede han vil komme i gang med sin dronning og springer som begge havde invaderet min kongestilling. Med 30 sekunder er det svært at se et stille træk som Db7 til e7 uden skak….. Nu er han død da dronningen truer med mat på h4. Han kan kun ofre sin dronning og det er game over. Jeg er godt tilfreds med remis resultatet, da det var en rigtig herrekamp.

Johannes og jeg drog herefter på MacDonalds for noget lækkert gourmet mad. De andre ville nøjes med noget Thai. Thai stedet var desværre lukket, og de fortsatte til en burgercafé. Resten af aftenen gik med analyser, rødvin og en god film i fjernsynet.

Morten.

Udgivet i EMT, Klubliv, Nyheder | Skriv en kommentar

Talentturnering i Tjekkiet

På den igen. For sjette år i træk er vi draget til Tjekkiet til en stor ungdomsturnering, men på grund af eksamensforberedelser mangler vi Victor i år. Så Oscar må tegne Præstø/Danmark på egen hånd.
I første runde mødte han en slovakisk spiller, som havde lidt mindre rating end Oscar, og hun ville absolut ingenting. Selvom hun ifølge Fritz stod lidt bedre i midtspillet, så blev der bare rykket frem og tilbage med tårne og dronning, og Oscar brød sit hoved med at finde en åbning.
Tiden gik og vanen tro var Oscar nede på tid, absolut nede, cirka 50 min. Men så ville hun bytte en officer af og det gav et lille musehuls åbning som Oscar så og så gik det ellers stærkt med at få en bonde ned og bytte til dronning med under 2 min. tilbage var sejren i hus.
Jeg klarer ikke 7 runder mere af denne slags.
2. runde om eftermiddagen bød på en Oscar på bræt 1, live og mod turneringens højestratede spiller, endnu en slovak. Men denne slovak ville spille skak.
Efter at være kommet godt ud af åbningen, kom slovakken mere med i midtspillet og pressede Oscar bagud. Da der på et tidspunkt var tale om at miste et tårn eller få endnu dronning imod sig, var det slut.
Men Oscar kunne godt være sin indsats bekendt.
Morgendagen starter mod en tjekke som Oscar skulle have en rimelig chance imod.

Nedenunder ses Oscar på live.

Udgivet i EMT | Skriv en kommentar

Præstø åben 2017 – 2018 afsluttet uden dramatik

Klubmesterskabet var i hus før sidste runde. Bjarne Haar underbyggede mesterskabstitlen i 11. og sidste runde, men måtte dog nøjes med ½ point i opgøret mod Bjarne Pedersen. Unge Oscar Kock-Müller nappede ½ point fra en tidligere klubmester, Finn Holmsø, og cementerede dermed sin værdighed som ungdomsmester 2018.

På billedet tv ses ungdomsmester for 4. år i træk Oscar Kock-Müller og th Bjarne Haar mellem 2 tidligere klubmestre, Morten Madsen til venstre og de seneste 3 års klubmester Hanus Brekka til højre.

Udgivet i Præstø Åben EMT | 4 kommentarer

5. plads til divisionsholdet

Sidste runde foregik i år i Læseforeningens lokaler i Odense. Vi klarede et knebent nederlag på 3-5 til Nørre Åby 1 og med dette resultat klarede vi lige netop at holde Kalundborg 1 bag os og stadig foran Sydøstfyn 2 og Frem 2, der rykker ud af rækken. Vi gentog dermed sidste års placering i rækken som nr. 5. Og det er endda et år, hvor jeg tror, at vi har underpræsteret i alle kampe. Ikke så godt. Det må vi gøre bedre til næste år.

Det blev Holbæk 1, der snuppede 1. pladsen fra Sydøstfyn1, der ellers læne så ud som den sikre oprykker. Et stort tillykke til Holbæk.

1.15 Torben overser fuldstændig mat efter Lh7 skak + Sxf7 mat. Kunne have spillet g6 i stedet for h7 uden problemer. Sorry folkens! 0-1

1.20 Hanus tar remis. Nåede faktisk ikke at se partiet, men lige stilling, og fint med det halve. 0,5 – 1,5

2.25 Erik giver op. Stod efter åbningen lidt i underkanten. Tror han kan få springeren med i spil på c6, men det koster en ren bonde, og så er det bare spil til et mål. 0,5 – 2,5

3.05 Bjarne vinder. Havde påtaget sig en dobbeltbonde, og det så næsten ud som om modstanderen fik byttet dronningerne gunstigt af, men Bjarne ser, at løberen kan ofres på en bonde, da der dermed skabes en firbonde, der ikke kan stoppes. Flot spillet. 1,5 – 2,5

3.13 Madsen vinder kort tid efter. Det må være dagens kampparti. Nok ikke stilrent, men Madsen elsker disse kaos-stillinger, og tror faktisk det hele var under kontrol. Flot Madsen. I øvrigt topscorer med 5 gevinster og 2 x remis!!! 2,5 – 2,5

Heromkring så det ud til, at Frem2 ikke ville kunne komme forbi os, så jeg var nogenlunde rolig.

3.33 Morten tar remis. Vist nok en bonde nede, men en stærk løber og en modstanders konge der var lidt langt væk gjorde, at de enedes om remis. Godt Morten. 3-3

Men så blev det heller ikke til mere.

3.35 Finn må give op. Har ellers en kvalitet, men 3 forbundne bønder er for meget. De kan ikke holdes, så derfor gives op. 3-4

3.45 Uffe er sidste mand, der er færdig. Opgav. Havde hele partiet kæmpet utroligt, og næsten holdt stillingen lige, men en fribonde på D-fløjen afgjorde partiet. Ellers godt kæmpet. Det er måske et af de slutspil, der til tider kan holdes ?. 3-5

Og med dette og de øvrige resultater sikrede vi os nok en plads i rækken. Til næste år må målet være, at vi igen skal til at overpræstere.

Tak for en god sæson!

/ Holdleder

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar

4,5 – 3,5 sejr over Læseforeningen 1

Næstsidste runde i 2. div 2017/18. Hjemmebane til os mod Læseforeningen 1, der netop har haft svært ved at stille op i stærkeste opstilling på udebane. Og holdet var også i dagens kamp ramt af 3 afbud. Vi selv var ramt af et enkelt afbud – fra Uffe -hvor Peder havde takket ja til at spille. Bjarne Petersen var hentet ind som dommer, hvilket Bjarne naturligvis klarede uden problemer. Tak Bjarne.

Det var jo igen en vigtig kamp, og en sejr var påkrævet. Vi skulle gerne have nogle flere points på kontoen inden den sidste kamp mod stærke Nørre Åby. Dr Elo forudsagde en sejr til os på 4,84, så igen en resultat lige under 🙁

Der gik ikke så lang tid, før første parti var færdigspillet.

1.10 Finn tager remis. Det blev et kort men meget spændende og skarpt spil, hvor det halve sikkert var helt fint, for selvom Finn havde de hvide brikker, så syntes jeg, at Finne var kommet til at stå lidt presset. Finn må efter 5 x remis påtage sig titlen som remis-konge i år 🙂

2. 1.23 Morten J tar remis med de sorte. Der blev fra starten afviklet brikker, og der var vel ikke mange chanser for noget der. 1-1

3.12 Erik taber. Det er bare ikke Erik’s sæson i år. Stod vel egentlig ganske fint, men Eriks dronning kommer langt hjemmefra, og lige pludselig er der matangreb med D + S, som koster et helt tårn. Kom igen Erik! 1-2

3.36 Bjarne taber sgu 🙁 Det så ellers længe rigtig fint ud. Efter Sd3 vindes en kvalitet, og Bjarne har begge sine tårne placeret i d-linjen, så det lignede bare et parti på automatpiloten. Men pludselig røg a-bonden, og så kom der en springer ind, hvor Bjarne måtte aflevere kvaliteten tilbage, og så røg endnu en bonde, og så var der ikke noget at gøre. Rigtig ærgerligt for Bjarne og os. 1-3

3.37 Torben vinder. Snupper i træk 15 en lidt giftig bonde på a7. Modstanderens g7-løber kan derved komme ind og spille en afgørende rolle, men en forkert plan vælges. Senere ryger endnu en bonde og der afvikles til sidst til en fribonde mod konge, hvor bonden ikke kan hindres i at gå i mål. 2-3

3.50 Hanus vinder. Et meget lige spil, hvor Hanus er en bonde ned, men til gengæld en fribonde i e-linjen, som modstanderen skal forholde sig kraftigt til. Han vil gerne bytte de sorte løbere af, men Hanus spiller smart tårnet på 8. række, skakker og placerer tårnet bag modstanderens sorte løber, som dermed er bundet, da tårn er udækket bagved.  3-3

4.20 Madsen sejrer. Selvfølgelig gør han det. Alle andre havde nok måttet nøjes med det halve, for der var ikke mere i stillingen, men ved at flytte frem og tilbage og satse med at gå frem med bonde fra a4 til a3 er det med til at forvirre modstanderen og hele pointet kom i hus 🙂 4-3 til os 🙂

5.05 Peder ta’r remis. Stakkels Peder. Spiller et rigtig flot parti. Snupper tidligt b7-bonden uden at komme i problemer. Får senere gaflet en bonde mere, og fører dermed med 2. Afvikler og tar kongen med frem til at fære en fribonde ned med. Går desværre lige pludselig væk med kongen fra fribonden, og modstanderen skynder sig at sige tak og snupper fribonden med sit tårn. Så trods endnu en mer-bonde, er der ikke nogle muligheder tilbage med hensyn til at vinde. Ærgerligt for os, men endnu mere synd fro Peder selv. Det er de ting, der engang i mellem sker. 4,5 – 3,5 sejt til os.

Stillingen er nu inden sidste kamp:

4. Læseforeningen 1, 22 , 5 matchpoints
5. Præstø                   21, 6 matchpoints
6. Kalundborg 1,        20,5 , 5 match
7. Frem 2                   16, 2  (Frem mangler udsat kamp mod Nørre Åby)
8. Sydøstfyn 2           14,5,  2 matchpoint

Sidste runde:

Præstø – Nørre Åby
Frem 2 – SydøstFyn 1
Sydøstfyn2 – Holbæk
Læseforening – Kalundborg

Det bliver spændende med sidste kamp. Vi kan formentlig nøje med 3 points. Holbæk overrakede i øvrigt med at vinde 5,5-2,5 over de hidtil ettere Sydøstfyn1. Begge hold har nu lige mange points, og oprykningen afgøres først sidste spilledag.

/ Holdleder

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar