Træning – teori og mesterlære

Pausen er sat på pause og træningen i gang igen. På den første træningsaften i det nye forløb var temaet tempo. Det handlede ikke om hurtigskak, men bl.a. om at få sat brikkerne på det bedste felt fra de første træk i åbningsspillet, have kontrol over felterne på midtbanen og undgå unødvendige træk. Et svagt træk 3 kan blive afgørende i træk 24. Peder Lehman Larsen og Bo Munksgaard var i deres gruppe venlige, men meget klare i gennemgangen af de unge spilleres medbragte notater af spillede partier.

 

 

I aftenens anden gruppe blev der uden tvivl i allerbedste Morten F.Jensen stil både hygget og snakket alvorligt om, hvordan man finder det bedste træk og spiller seriøs skak.

Næste træningsaften:
Onsdag den 22. februar kl. 17.45 – 19.15
KOM FRIT FREM! DER ER PLADS TIL FLERE!

NB: Klubaftenen mandag den 27. februar kl. 19.00 står der også spændende træning på programmet.
Instruktørerne denne aften er Mikkel og Markus Strange

Udgivet i Træning | Skriv en kommentar

Storsejr til andetholdet

Præstø 2 er lige nu på tredjepladsen i A-rækken!

I onsdags skulle Præstø 2 på besøg hos rækkens ubestridte bundhold fra Dianalund og på forhånd lå det i kortene, at Præstø burde hive en stensikker sejr hjem.

Afbud fra holdleder Bo blev nulstillet, da Bjarne beredvilligt trådte til, men da Philip måtte melde fra samme eftermiddag, afstedkom det nu en anelse panderynker hos undertegnede. Primært, da det selvsagt kan være svært at finde reserver med så kort varsel.

Heldigvis kunne Mike hjælpe os og mange tak for det, Mike. Dét er en klubmand!

Vel ankommet til Dianalund kunne vi konstatere, at de var markant hårdere ramt af afbud end os, da deres 1. og 2. bræt ikke var med, ligesom de kun havde kunnet skaffe en reserve, hvorfor vi vandt uden kamp på bræt 8. Det tjener til Dianalunds ære, at de havde kæmpet til kort før vores ankomst med at finde en, men ærgerligt for Mike, at der ikke var en modstander til ham. 1-0

På de øvrige brætter var vi tårnhøje favoritter. Ingen med forventet score på under 0,72! Men skak er skak og partierne skal vindes først.

På bræt 7 fik Oscar lov at spille sin Kongegambit, men noget gik galt og modstanderen beholdt den ofrede officer uden større problemer. Op på hesten igen, Oscar! 1-1

Victor måtte nøjes med en halv på bræt 6, men hans modstander spillede faktisk et rigtig solidt parti og når man havner i et uligefarvet løberslutspil, så er remisfaren stor. Så behøver Victors merbonde intet betyde. Det gjorde den heller ikke og hvid holdt balancen. Stor ros for virkelig at blive ved med at presse på, Victor! 1½-1½

Jeg må tilstå, at jeg ikke fik fulgt med i Hennings parti på bræt 5. Kun blev jeg lidt urolig, da jeg så Hennings tidforbrug omkring træk 12. Men det er jo vintage Henning 🙂 Det virkede til, at pointet blev kørt sikkert hjem. 2½-1½

Frede spillede et solidt parti på bræt 3. Et stille og roligt parti, hvor Fredes stilling gradvist blev forbedret, indtil en bonde på 7. række ville koste sort mere end bare det halve kongerige. Stærkt, Frede! 3½-1½

Det er slagkraftig skak, Jan Gregor har gang i i holdturneringen i år! Det viser sig også på pointhøsten 🙂 Jeg så ikke meget af partiet på bræt 4, men snart havde Jan et par halvåbne linier mod hvids konge og en ekspanionslysten bonde på h3. Så lovende ud. Næste blik på stillingen var ved afgørelsen, hvor Jan udnyttede dronningens forcer i en åben stilling til at nappe en officer. 4½-1½

Jeg selv spillede skidt i 3 timer for så at tage gode, praktiske beslutninger den sidste halve times tid.

Havnede i total passivitet efter 8-10 med hvid(!) og i midtspillet tillod jeg en enkel bondegevinst, da den planlagte parade ville have haft tabt to… I fjerde time fik jeg lidt småting at spille på, men ikke nok. I alle fald trak min modstander i nødbremsen og tog en evigskak.

Det har vist været meget symptomatisk for min holdsæson indtil nu. Alt for meget skal hives hjem på rå fight. 5-2

Tilbage sad Bjarne på bræt 2. Et stille og roligt parti tog en drejning i Bjarnes favør, da hvid byttede en springer for Bjarnes bovlamme løber. En halvåben a-linie blev benyttet til at vinde en bonde og lidt senere panikkede hvid og ofrede imotiveret en løber, før han overså en trussel fra Bjarne med mat i én. Godt arbejde, Bjarne. “Tålmodighed, tålmodighed. Så kommer fejlene!” 6-2

Så det hele endte med en komfortabel sejr.

Men de næste to kampe mod Vordingborg og Næstved er vigtige og svære kampe og trods vores aktuelle placering som nr. 3(!!) – hvor vildt er dét lige! – så er vi ikke fri af nedrykningskampen.

Så tæt og spændende er A-rækken i år. Det er temmelig fedt og nu glæder vi os over en god sæson så vidt og ser med spænding frem mod de to resterende runder med planen at slutte lige så godt af, som vi som hold har performet indtil nu.

Mvh. Peder

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar

Uheldigt nederlag på 2,5-5,5 til Nørrebro 1

V skulle i dag til Nørrebro og spille endnu en vigtig kamp i vores kamp for forbliven i 2. division. Vi fandt forbavsende nemt parkering næsten lige ved siden af spillelokalerne. Nørrebro har nogle dejlige lokaler i kælderen på en hjørneejendom. Desværre manglede der mulighed for at købe en ostemad eller lignende, og dette kostede nok et point på kontoen, men mere om dette senere.

2.40 Bjarke vinder i overlegen stil. Normalt er det Bjarne, der gerne giver en bonde i starten for udvikling, men her var det modstanderen, som tilbød en bonde. Denne tog Bjarke ikke, men satte i stedet løberen tilbage til startpladsen. Lidst senere blev bonden så snupper med løberen, og selvom der var mange løbertræk med samme løber i starten, så fik Bjarke alligevel udviklet og afbyttede dronningerne, hvor modstanderen fik en isoleret dobbeltbonde. Bondestillingen lignede en ruin, og Bjarke snuppede en bonde mere, og så sagde modstanderen tak for idag. Flot spillet. Kanon start. 0-1

3.00 Erik gik lidt galt i åbningen. Det så ellers fint ud, men efter lang rokade, gik det stærkt med modstanderens kongeangreb, og en stærkt springeroffer på c2 afgør mere eller mindre partiet. Erik fandt ikke modgiften og blev langsomt kørt ned. 1-1

3.20 Morten J opgiver. Stod ellers efter min overbevisning godt i starten. Havde givet modstanderen nogle dårlige dobbetlbønder i c-linjen og masser at spille på. Men langsomt fik modstanderen brikkerne til at stå bedre, og snupper en bonde og kører videre frem. 2-1

3.25 Hanus opgiver. ØV, havde efter rigtig godt spil en vunden stilling mod den tidligere danmarksmester Jørgen Hvenekilde, men trækker fatalt og misser, og opgiver vist nok i en stilling, der stadig er remis! Hanus får ikke lukket et øje i nat 🙁 3-1 til Nørrebro

4.10 Uffe kæmper med alt det han har lært. Er i midtspillet kommet en bonde bagud, og modstanderen har begge tårne pegende ned mod f2 og et stærkt bondecentrum. Ikke nogen god stilling, men modstanderen tilbyder remis, som Uffe naturligvis takker ja til. Godt kæmpet Uffe. 3,5 – 1,5

4.35 ‘finn kæmper sig også til det halve. Kom til sidste en bonde bagud, men en overlegen løber sikrer remisen. Det var dog ærgerligt, at det udviklede sig sådan, for Finn havde stået klart bedst med fordel, men modstanderen får snoet sig fri. Vel ikke helt fortjent? 4-2

4.45 Torben ta’r i mod remis i en stillling med 4 bønder til hver men nede med en kvalitet, efter 74 træk, men fastlåste bønder og evigt tryk mod den bagerste e3 bonde sikrer lige netop remisen. Det var en åbningsfejl, der i træk 15 kostede en kvalitet, men får en bonde, som netop sikrer modspil. Godt kæmpet. 4,5 – 2,5

5.15 Madsen er sidst færdig i dag. Og stakkels Madsen. Går helt sukkerkold, og laver i et vundet slutspil det ene dårlige træk efter det andet og taber. Til sidst sikrer Sxb5 remisen, men i stedet spilles en bonde frem, og derved får modstanderen dronning først og kan forhindre Morten i at få en ny dronning. Øv. 5,5 – 2,5

Et resultat på 4-4, måske en kneben sejr til os, havde været mere retfærdigt, men vi kan kun takke os selv. Det bliver 2 meget spændende og tætte runder. Vi kan stadig selv afgøre det, men med dagen resultat har vi ikke gjort det nemmere.

/ Torben

Udgivet i Holdturneringen | 3 kommentarer

Klubturneringen Præstø EMT klar igen!!

Klubmester Hanus Brekka får kamp til stregen. Men mesterskabet er bestemt ikke afgjort. Det udsatte parti mellem Finn Andersen og Morten Madsen blev afviklet med sejr til Morten Madsen som dermed kunne avancere fra en 7. plads til en delt førsteplads. Vil unge Bjarke Gregor holde stand i toppen? Peter Ravn har også gjort lynkarriere i EMT 2016 – 2017. Vil den gamle garde genvinde tabt terræn? Vil Victor Koch-Müller overføre sine stærke takter fra holdturneringen og junior DM til Præstø EMT?  Vil Johannes F. Jensen og Villiam Vestergård fra nederste ratinggruppe stå fast på deres tilkæmpede placering i midterfeltet? En meget spændende sæson, der først slutter den 3. april, tager sin begyndelse på mandag den 23. januar kl. 19.00.

PS: Partiet mellem Finn Andersen og Morten Madsen kan ses på Finns blog. Følg linket, der ligger på Præstø Skakklubs profil på Facebook.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar

Godt nytår allesammen!

Mens familien Danmark har holdt juleferie og nytår, har vi ikke holdt pause med skakken i Præstø Skakklub.

24 deltagere dystede 19. december om klubmesterskabet i lynskak. Morten Madsen trak sig som sejrherre med 14½ point i 15 runder. Hanus Brekka sluttede nr.2 med 14 point.
http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=23977

16 deltagere dystede 2. januar om Knock-Out Mesterskabet. Her var det sympatiske (selvom han tæver alle) FM Mikkel Strange som var stærkest for andet år i træk. Torben B. Jensen blev flot nr. 2, da han måtte se sig besejret i finalen. http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=23978

Alle præmier til Lyn Mesterskabet og Knock-Out Mesterskabet blev sponsoreret af
http://runddelensblomster.dk/

Udgivet i Klubliv, Knock-Out, Nyheder | Skriv en kommentar