4. runde var ikke nogen god oplevelse. Victor måtte allerede i begyndelsen af partiet ofre en officer for at undgå en mat. Dette forfulgte ham hele partiet igennem og han endte da også med at tabe. Ærgeligt, for Victor er begyndt at bruge furnuftigt med tid, men her var han altså lidt for hurtig på aftrækkeren i starten.
Oscar´s partiblev en lang gyser på over 5 timer. Stillingen er nogenlunde lige hele partiet igennem, men i slutningen da Oscar har ca. 20 sek. tilbage, stopper dommeren pludselig uret, og siger en hel masse på græsk til modstanderen. Modstanderen starter uret igen, dommeren stopper det. Oscar´s tid går. Da partiet endelig går igang igen, er Oscar meget presset og trækker selvfølgelig hurtigt. Han ender med at tabe.
Det viser sig at dommeren havde observeret at modstanderen manglede at notere og derfor stoppede han partiet.
Efterfølgende talte jeg med ham og han erkendte at have begået en fejl og ikke tildelt Oscar 30 sekunder mere tid. Oscar selv mener at den tid havde giver ham mulighed for at holde remis. Æv, han tabte.
5. runde var runden hvor vi regnede med lidt medvind. Victor var oppe imod en græker som tidligere havde slået Oscar (hvor han var syg), men Victor ville lave en ombytning undervejs, men havde overset at det kostede en officer og så var det farvel og tak.
Oscar var blevet frisk igen og det kunne man se på spillet. Der var ingen slinger i valsen og han fik endelig sin første sejr i turneringen.
6. runde i dag var dagen hvor vi ville vinde. Drengene spillede begge friskt til og kom begge ud i springerslutspil som endte remis. Men dejligt at vi fik en dag uden nederlag.
Så har vi mødt Bjørn Ahlander fra Sverige og Køge Skakklub, og han vurderede også at de græske spillere var klart underratede. Det styrker min opfattelse af at spillerne der i turneringen ligger på 1200 til 1500 i rating i virkeligheden er ca. 200 rating point stærkere.
Men de er nogle gode kampe som giver hår på brystet.
-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- TorbenJ til Tur til Uetze 1/9 – 3/9
-
Spændende læsning. Har fulgt lidt med 😉 Vi ses snart.