Præstø 1 – Holbæk 1, 3,5-4,5

Velkommen til en ny sæson i 2. div. I år får vi et nyt lokalopgør, nemlig kampen mod Faxe, der er nyt hold i gruppen. Det bliver spændende at møde vore gode venner fra Faxe 🙂 Det er efterhånden rigtig mange år siden, vi sidst har spillet mod netop Faxe. Læseforeningen 1 er den klare favorit i år til at rykke op, mens vi ud fra en forventet score indtager en forventet 4. plads, men vi ligger temmelig tæt, så alle kampe tæller 🙂

Vores hold er uændret i forhold til sidste år. Vi lægger ud med at møde Holbæk, som vi har gjort de sidste år. Dog er det denne gang Holbæk, der må starte bilerne. Til denne kamp er , der afbud fra Bjarne, og vi skal lidt ned af listen for et finde afløseren. Det er Johannes, der er startet rigtig fint i klubturneringen. Vores forventede score hedder 3,04.

1.00 Hanus møder igen sin gode ven Tom Juul, og så tænker vi alle, at her er der en sikker remis. Og ganske rigtigt, efter 60 min og 12 træk er det afgjort 🙂 0,5 – 0,5

2.35 Madsen må opgive. Kom til at stå skidt. B-linjen blev svag og det kostede partiet (tror jeg). 0,5-1.5

2.35 Nogenlunde samtidig opgiver Oscar, en officer mindre. Oscar fik aldrig rokeret, selvom der sikkert var tid til det, men en masse afbytninger af officerer midt på brættet efterlod en springer på c6, som p.g.a løberbinding ikke kunne redes. 0,5 – 2,5

3.15 Holdlederen får en heldig remis. Valgte i åbningen en forkert fortsættelse, kom til at stå dårligt og gik ind i dronningafbytning, som bagefter tabte en ren kvalitet. Heldigvis spillede modstanderen ikke slutspillet korrekt, og 2 fribønder i a og g-linjen rakte lige til en remis. 1-3

3.25 Erik vinder flot. Det var et parti med modsat rokade, hvor Palle ellers havde godt tryk mod Eriks konge, men angrebet blev fint afvist, og pludselig havde Erik et par bønder mere, og da først dronningerne blev byttet af, var sejren i hus. Flot spillet Erik. 2-3

3.40 Johannes måtte opgive, Stod ellers fornuftigt, men blev overspillet i midtspillet og måtte give dronningen for et tårn og måske fik Johannes lidt mere for den, men som tiden gik, blev fordelen større og større til modstanderen. Men flot kæmpet lige til det sidste. 2-4

4.10 Det så længe ud til at den forventede score på 3 til os, ville blive kampens resultat. Morten havde en svær stilling med en bonde nede, og Finn var oppe med en springer. Morten fik dog stabiliseret stillingen og holdt sammen på stillingen og accepterede glad et remistilbud fra Preben Dalberg 2,5-4,5

4.35 Tilbage sad Finn med springer i overskud, men skulle lige passe på modstanderens 2 fribønder i c-linjen. Brikkerne skulle lige først omplaceres lidt og så blev presset for stort på modstanderes tårn og bønder, og så valgte modstanderen at trække stikket. Godt spillet Finn 3,5-4,5

Vi fik altså et halvt mere end forventet, så alt i alt en god og fin start på turneringen. Om 14 dage går turen over bæltet til Sydøstfyn. Nedrykker fra 1. div, men Sydøstfyn ser ikke lige så stærke ud som tidligere, så en ny spændende kamp venter.

/Holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar