Udesejr på 4,5-3,4 over Læseforeningen II

Så er vi nået til 6. runde i 2. div. 2022/23. Læseforeningen havde dobbeltkamp på hjemmebane. Læseforeningen I mødte Kalundborg, som fik lammetæv på 7,5-0,5, og vi skulle møde Læseforeningen II. Det er jo en meget stort klub med rigtig mange medlemmer. Opstillingen har været meget forskellig fra kamp til kamp, men tror måske at holdet i dag har været det stærkeste til dato. Vi selv var i “stærkeste” opstilling – uden afbud. Vi var knebne favoritter. Dr. Elo forudsagde 4,48 til os. Vi ankom i god tid efter fin køretur i flot sol. Starttid kl. 12

13.15 Her var holdlederen allerede færdig. Modstanderen unge Villads på 12 måtte give op med bonde og springer mindre. Villads troede han truede en gaffel med sin springer, så han kunne vinde en bonde tilbage, men der var ingen gaffel, så der røg en bonde, og springeren kunne så ikke komme hjem bagefter. Holdlederen skulle lige afvise et kongeangreb, og så var sejren i hus. Det lignede ikke en ellers stærkt spillende Villads, der indtil dato havde fået remis mod modstandere på 2038, 1973 og 1758. Det bliver en spiller vi kommer til at høre mere til. 1-0

14.10 Bjarne Haar vinder. Jørgen Lynggaard opgiver. Bjarne havde efter lige spil efter åbningen fået hul på h-linjen og en bonde var kommet helt frem til h6 og springer på f7 truede fælt med dronning på h7 mat. Bjarne havde efter sigende vist ofret sin springer 2 gange. Flot Bjarne 2-0

14.35 Morten J var næste mand, der var færdig. Remis på Jørn Moestrup, der jo er blevet en ældre herre, men spillestyrken fejler absolut ikke noget. Morten gav en bonde væk i åbningen, fik den igen, og havde den mest aktive stilling, men da der blev byttet lidt af, kunne det på intet tidspunkt komme ud over remisgrænsen. 2,5-0,5

15.25 Finn vinder over – også over en ung spiller – Noah Skælbæk. Det så ellers ikke helt godt og sikkert ud. Finn havde fået åben g-linje ned mod modstanderens konge, men Ta8 og Lc8 blev ikke udviklet, så Finn måtte vandre med sin konge til f, til g7 og sidst til h8. Begge tårne kom efterhånden til at stå begge i den åbne g-linje, og efter løber-slag på f2 var det helt forbi for modstanderen, der forsøgte nogle træk yderligere. Godt Finn. 3,5-0,5

15.33 Oscar taber mod Lars Munk Jensen på bræt I. Det blev langt hen i partiet meget lukket, men med terrænfordel til Oscar og kontrol over den åbne b-linje og vi “andre” bedømte stillingen rigtig god for vores mand. Modstanderen spillede dog stærkt på angrev, smed 2 springere ind foran Oscars konge, og en løber og Dronning deltog også. Der var vist i lang tid officerer i slag, dog uden at Oscar kunne/turde slå nogle af dem. Det endte med mat. Desværre. Kom igen Oscar. 3,5-1,5

15.40 Hanus må opgive mod Jannick Skoww. Hanus påtog sig en isoleret d-bonde, men efter modstanderens stærke løbertræk til c7, der truer et Tårn og bonde bliver Hanus nødt til at slå den stærke løber, men så ryger Hanus’ egen løber på c5, og så er der en svag bonde mere, som ikke kan holdes, og denne merbonde går langsomt – men sikkert – frem. 3,5-2,5

15.42 Madsen er også oppe mod en yngre spiller – Adam Christensen. Madsen giver op. Det blev en lidt mærkelig kamp. Madsen opgiver løberparret. Har 2 springere mod 2 løbere – dog uden kompensation efter min mening. Må give en bonde, men får til gengæld rokeret. Kan dog ikke holde sine egne bønder efter afvikling af Tårn og Dronning. Her er løberen klart bedst. Øv. 3,5-3,5

17.15 Sidste mand er Erik. Oppe i mod Alexander Johansen. Erik havde sort havde i slutspillet spil/tryk mod hængende bånde i c-linjen, men modstanderen forsvarede længe bonden med sine egne 2 tårne. Erik forsøgte skiftevis angreb i c og h-linjen, men modstanderen fulgte “bare” med med sine egne tårne. Erik fik efterhånden sin konge ind centralt på brættet, mens modstanderens konge var i g-linjen. Da først d og e blev åbne og domineret af Eriks 2 tårne, kunne det ene tårn med fordel byttes af, og så fik Erik hele pointet i hus. Godt og flot fightet. 4,5-3,5

Vi fik dermed lige akkurat den forventede sejr på de 4,5 points. Og rykker forbi Holbæk i stillingen. Vi har 3.-pladsen til “låns” til sidste kamp, hvor vi nok må tage til takke med en flot 4. plads, da vi i sidste runde skal op i mod divisionens absolut stærkeste hold Læseforeningen I, der allerede er så godt som sikre på oprykningen. Sidste runde spilles 12. marts og afvikles af Faxe i Haslev.

/holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar