Søndagens 1. runde bød for Victor´s vedkommende på hvid mod en modstander han på papiret skulle kunne klare, men en fodfejl hvor han satte sin dronning på samme skrålinie som sit tårn og modstanderen satte sin løber på samme linie gjorde at han mistede et tårn for en løber. Derefter var det op ad bakke, men heldigvis for Victor var hans modstander ikke så skrap i slutspillet hvor han havde flere chancer for gennembrud, så Victor kunne holde en (heldig) remis.
Da dagens anden kamp startede og jeg kom og så på var Victor oppe med 2 bønder, dejligt, men – han var oppe imod en åbning som hedder Evans Gambit, og det gik desværre hurtig helt galt. Victor måtte kapitulere.
Før sidste runde i morgen tidlig ligger han på 2 1/2 point, lidt mere end han selv havde forventet, men lidt under turneringens forventede.
Oscar skulle i første kamp møde en spiller som han ligeledes burde slå (iflg. Dr. ELO). Oscar vinder en bonde men kommer siden under et stort pres, men det hele ender ud i et slutspil med uligefarvede løbere og de enedes om remis.
I den anden kamp startede Oscar som lyn og torden (set med mine meget lidt skakkyndige briller), vinder en bonde og har et (igen med mine briller) et dødbringende angreb igang. Modstanderen får afværget og stabiliseret sit forsvar og Oscar begynder igen at bruge meget tid (40 min. nede igen). Det er altså ikke godt for mit helbred. I slutspillet har Oscar springer og 4 bønder mod tårn og 4 bønder, men med dygtighed og snilde for han manøvreret en bonde ned og truer med mat i en (med under 30 sek. tilbage). Modstanderen kan kun skakke og binde springeren så de enedes om remis.
Oscar har nu 3 1/2 point mod sit eget forventede 4 1/2 til 5, men det kan nås i morgendagens sidste kamp.
-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- TorbenJ til Tur til Uetze 1/9 – 3/9
-