Horsens Lang Weekend er slut!

Så er vi kommet hjem igen! Det var bare en kanon tur vi havde. Tak det hyggelige selskab drenge! Resultaterne blev således: Jan Ambirk (85) sluttede som nr. 96. 2,5 point forv. 1,88. Bo Munksgaard (83) sluttede som nr. 94. 2,5 point forv. 2,19. Thomas Wesche (65) sluttede som nr. 60. 3,5 point forv. 4,31. Jeg selv havde startnr. 39 og sluttede som nr. 30. Jeg fik 4 point og havde en forventet på 3,34. Det rækker til en 4. præmie i min gruppe.

Udgivet i EMT | 1 kommentar

2. runde

Jeg var først færdig. Jeg spillede mod den rare Rune Andersen (2071) fra Bornholm. Jeg spillede et godt parti i Larsens ånd! Ofrede en bonde for kontrol over centrum og fik også en rigtig god stilling. I tidnøden fandt Rune et godt træk og jeg afviklede til et sikkert slutspil jeg ikke kunne tabe. Resultatet blev remis. Næste var Thomas! Thomas var med sort oppe imod en stærk 2030 mand. Åbningen blev Nimzoindisk og Thomas tog en strategisk fejlbeslutning i midtspillet og måtte ned efter et langt parti. Bo var oppe imod stærke Tom Skovgaard (sønnen er FM’er som jeg tabte til sidste år, og bedste ven med ex-landstræner Per Andreasen). Partiet kunne gøre selv en skallet mand brødflov 😉 Hvad det betyder aner jeg ikke, men det passer godt. Bo spillede solidt og tog alle Toms gaver. (var foran med 5 bønder en overgang). Der var knald på, og begge var i tidnød. Bo troede faktisk han vandt på tid, men Tom havde nået 40 træk. Partiet endte med remis efter træk 41 i en meget uklar stillig hvor Bo var oppe med 2 bønder.

Om selve turneringen kan vi sige, at det er bare i orden! Turneringsarrangørerne fortalte at der var indkommet 37 afbud i sidste øjeblik. De var lidt trætte af det…..

Nå nu vil vi snart i seng, for vi har 2 hårde partier igen imorgen!

Udgivet i EMT | Skriv en kommentar

Horsens Lang Weekend 1.runde

Så er vi kommet godt igang. Bo vandt hurtigt med hvid, mod en modstander på 1250.  Bo vandt i 18 træk. Jeg selv havde trukket de sorte brikker mod Per Andreasen (2277). Det blev også et forholdsvist kort parti, hvor jeg kom til at stå lidt i overkanten. Jeg tog dog imod remis tilbuddet, da det kom. Ingen grund til at bruge for mange kræfter endnu. Thomas spillede et længere parti med hvid, mod en ung mand på 1557. Thomas stod hurtigt godt, men fik kludret lidt i det, så han gjorde det lidt sværere end nødvendigt. Sejren kom dog i hus!

Nu er vi kommet hjem i huset, og har handlet lidt, så vi er helt klar til weekenden. Menuen i aften er hjemmelavet  kødboller i karry med ris.

Mvh. Morten

Udgivet i EMT | 1 kommentar

Horsens Lang Weekend

Hej allesammen. I aften bevæger Bo (Næstved), Thomas og undertegnede os til Horsens for at deltage i Horsens lang Weekend, som starter imorgen torsdag og slutter søndag. Vi skal spille 7 partier over 4 dage. Vi vil som så ofte før, skrive indlæg her på siden efter runderne, så vidt det er muligt. Håber også på at nogle af os kommer på livebrætter undervejs. Håber I er nogle som vil følge med og støtte os. Om 10 dage er det Politikken Cup som kalder for nogle af os.

Udgivet i EMT | Skriv en kommentar

I regn og slud, skakken skal ud…

for nu at omfrasere et gammelt Carl Barks citat.

Dagen startede rigtig godt, dejligt vejr, masser af mennesker

Mange medlemmer og venner af klubben kiggede forbi


og ungdommen var der også


Vi var den eneste skakklub der havde meldt os 😛 så vi var privilligerede. Vi havde også pænt besøg fra bl.a. FU

Her ses, en smule inkognito med mørke briller Ivan Madsen, FU-medlem med ansvar for bla. bredde, der er på lurevisit


Senere indrømmede han på Facebook at han nok havde fundet formlen: Vi har det godt med hinanden, hygger os og synes det er sjovt at spille skak! Men ikke mindst at det sociale, inkluderende  setup vi har faktisk er noget væsentligt. Og det var rigtig hyggeligt selvom mørke skyer truede

Huha hvor det truer


Og der kom regn!!

i stride strømme


Men det afholder jo ikke rigtige skakspillere fra at udfordre hinanden

Trods voldsom modstand fra vejrguderne lykkedes det formanden at vinde


Anders og Frants

De to herrer til højre i billedet, de andre er blot tilskuere!


gav en helt ny mening til begrebet lynparti da de insisterede på at spille i en tordenbyge og lynet slog ned tæt på. Da de nu begge stod med paraplyer blev de elektriske udladninger kanaliserede ned i kroppen på dem og de var begge fyldt med energi! Om partiet sluttede remis eller hvordan gik aldrig op for mig!
Senere blev det dog bedre vejr og formændende for Næstved og Præstø kunne forenes i at slå mig i et konsultationsparti.

So beware Horsens de spiller b3


og gør det faktisk godt!

En fed dag på Sven Gønges Torv – og fik vi promoveret skakken? Ja det gjorde vi og sikkert også et nyt medlem, men det er blot en sidegevinst.

Og blot for at gør det færdigt, hvem var der så? Selvfølgelig formanden, Uffe som sørgede for en fornuftigt øl til os (tak for det), Egon den gamle sømand, der forsvandt da vandet kom!, Knud Aage og Mogens, Brandur, Markus og..? som sørgede for det nordatlantiske islæt, Brygger som havde taget et par skakvenner med, vore gamle DM-buddy Tom Jensen fra Tåstrup, Knud Eriksen der lige hilste forbi, Ivan  fra FU og Bo Munksgaard med blød hat og paraply (som sørgede for min hjemtransport, tak for det Bo :-))og ikke mindst Mike, der holdt ud til det sidste og spillede et par omgange med vore nye medlem på det store bræt.

Udgivet i Klubliv, Nyheder | 2 kommentarer