Præstø Skakklub var fyldt til bristepunktet i den forgangne weekend. Vi var igen vært ved en træningslejr for Landstræner Mads Boe og hans ungdomstalenter. Fredag sen eftermiddag ankom 20 unge U12 til U16 sammen med nogle forældre og trænere. Efter aftensmad stod den på træning med IM Nicolai V. Pedersen, FM Tom Petri. Lørdag var der fuldt hus. Først et lærerigt foredrag med GM Lars Schandorff. Efter frokost stod den på holdkamp mellem Præstø & Venner mod talenterne. Holdkampen var over 20 brætter og blev sendt live på DSU. Efter holdkampen blev der spillet fodbold indtil aftensmaden blev serveret. Efter aftensmaden var der igen holdkamp, denne gang mod de 3 trænere. 3 simultanholdkampe med 30 min. betænkningstid. Resten af aftenen var der dømt fri leg. Søndag var der gennemgang af holdkampens partier efter morgenmaden. Efter frokost stod den igen på hård træning. Vi sagde farvel og på “måske” gensyn.
Der skal lyde en stor tak til medlemmerne af Præstø Skakklub, vores venner som hjalp os i holdkampen, Ivan P. Madsen for at være Dommer ved holdkampen samt Poul Jacobsen for det store arbejde i forbindelse med livedækningen af holdkampen.