Vores holdleder Torben B. Jensen er på ferie, så jeg vikarierede som holdleder i dagens divisionskamp. Her kommer et meget kort resume, da jeg ikke så ret meget selv.
Efter en times spil vandt Hanus i 14 træk. Modstanderen lavede en bommert der straks blev udnyttet. 1-0
Nr. 2 færdig var Erik der spillede remis. Havde en gang afslået remistilbud, men modstanderen var meget fredelig indstillet. 1½-½
Så blev undertegnet færdig. Jeg vandt med sort i en London. Han byttede min b8 springer for den hvide London løber på b8. Jeg vandt et slutspil med en god Løber på g7 mod en lidt hæmmet Springer. 2½-½
Næste færdig var Uffe på 7.brættet, der var med som reserve for Torben. Det blev vist en fredelig remis. 3-1
Vores anden reserve Bo, måtte desværre ned i en stilling, hvor det så ud til han stod en del i overkanten. Bo meldte sig på banen, da Bjarne meldte sig syg om morgenen. Tak for hjælpen Bo. 3-2
Der var længe 3 partier tilbage, hvor det så slemt ud for Madsen og Oscar, Finn lignede en gevinst, men skulle dog passe på, ikke at ryge i en gaffel eller 2.
Først måtte Oscar ned, havde til sidst ikke flere brikker tilbage, og heller ikke noget fusk. 3-3
Så fik Finn helt styr på tropperne efter modstanderen lavede et optimistisk kongetræk, hvor Finn har en taktik som vinder en officer. 4-3
Til slut gav Madsen op. Havde længe stået meget presset med en springer der var domineret af en løber sammen med først en bonde, og senere flere. 4-4.
Der skal lyde en stor tak for kamplysten fra vikar holdlederen 🙂