Så er Victor og Oscar sammen med familien igen taget på kombineret skak- og ferietur. Denne gang til Kreta og en deltagelse i Heraklion Open. Første runde i går søndag var lidt af en opgave. Oscar spillede på bræt 2 mod en GM fra Rusæand og Victor havde på bræt 10 fornøjelsen af en WIM fra Hviderusland.
Der blev kæmpet bravt, men det var tydeligt at forskellen var alt for stor. Oscar måtte først give sig mens Victor ifølge Stockfish var med i godt 20 træk. Så begyndte modstanderen med det gode navn Tatiana Kasperova at rejse sig og vandre lidt rundt og kigge på de øvrige partier. Et tydeligt tegn på at hun havde Victor i sin hule hånd.
2 nederlag, forventet såmænd, men farmand var da lidt skuffet over at ingen af dem kunne drille dem lidt mere. Nå, spøg til side.
Mandag bød på 2 runder. Oscar startede igen på livebræt mod en lavere rated modstander, men i den for Oscar efterhånden sædvanlige tidsnød, rykker han forkert og mister en bonde, hvorefter modstanderen får sin dronning ned på Oscar´s bagerste linier og det blev desværre afgørende. Et ærgeligt nederlag.
Victor skulle ligeledes møde en lavere rated modstander og dette forvaltede han udemærket. Et smukt tårntræk og officers gevinst og derefter kørte han den stille og roligt hjem.
Disse resultater betød at Victor i dagens anden kamp skulle op imod en græsk taxi chauffør med over 1900 i rating, men han var ude at køre og kom ca. 10-12 minutter efter start. Victor spillede en rigtig flot kamp og var lige efter 20 træk, men en fejlbedømning betød at der skulle kæmpes for tabt tærræn, hvilket han gjorde og kom tilbage. Modstanderen var nede på under 9 sek. tilbage, men reddede lige akkurat grænsen og fik sine 30 min. tillæg. Trods en herosik indsats måtte Victor ned.
Oscar var igen oppe mod en lave rated spiller. Forventningen var derfor selvfølgelig en sejr, men det blev et underligt parti og Oscar tabte efter 3 1/2 time.
Årsag: Oscar var syg, og ofrede sin aftensmad til guderne. Synd.
Morgendagens kampe er mod grækere (selvfølgelig), og begge modstandere er lavere rated en drengene, så der er håb forude.
-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- TorbenJ til Tur til Uetze 1/9 – 3/9
-