Mere Optur af Jan Ambirk

Når man som holdleder kan samle en flok, som kæmper r…. ud af bukserne – ja så er det nemt at være holdleder……..

Til dagens kamp var vi underdogs på samtlige brædder. Ret klart endda, Dr. ELO sage 3,83-2,17, men ham ELO har ikke haft kampgejst og høj moral med i den Ligning da han opfandt rating systemmet.

  1. Førstemand færdig var undertegnede, som fik serveret en fugl i Åbningen, eller retteligt Birds (f4), jeg kastede mig frem på dronning fløjen med c5,b5 og a5, det beskæftigede min modstander så meget at han aldrig kom igang med noget modspil på Kongefløjen. Vandt en kvalitet – der var dog investeret så meget på klokken, at jeg begyndte på  småfejl – først røg der en bonde, og lidt senere blev hans begravede hvid feltede løber aktiv. Så i begyndende tidnød, tilbød jeg remis og han modtog   ½-½
  2. Næste mand færdig var Lars på Bræt 1, som efter modstanderens træk 1 udstødte et dybt suk. Modstanderen er kendt for at spille en noget “tvivlsom” gambit, hvor han ofrer hele kongefløjen i noget Hollandsk, eller “The Fred” som den vist er døbt. Lars fik dog samlet sig, modgiften var sund udvikling og aktivering. Modstanderen prøvede på noget modspil på dronning fløjen men Mr. Cool Søndergård fejede det væk og vandt.  1-0
  3. Næste mand færdig var vist Peter på bræt 6 som ret hurtigt fik en dårlig stilling en møgirriterende springer plantet lige i hans “forhave” det var kun spil til et mål og Peter blev stille og roligt spillet ud over 8. række. Peter må sande, at der er “dybt” at falde ift hans flotte parti i Maribo. Op på hesten igen   0-1
  4. Henning  kom også ret hurtigt  ud i en  storm, et angreb som Henning ikke kunne modstå. Hans kongefløj blev pillet ned – han kæmpede dog. Men forgæves. Der var vist fra “Uglesiden”  tale om det man kalder spil til et mål. 0-1
  5. Sebastian fik en lidt passiv stilling, men forsvarede sig godt imod en højere ratet modstander, jeg fik desværre ikke afviklingen med for pludselig stod de ude i gangen og han havde vundet og   1-0
  6. Sidste mand færdig var Bo, kæmpende som altid, fik han ret hurtigt vundet en bonde, og stod godt. Bo`s trofaste følgesvend, Trætheden, var heldigvis ikke kommet med i bilen, og Bo afviklede bare og til sidst havde hans modstander set nok og opgav en komplet tabt stilling for ham. Nede med minimum to bønder og handlingslammede brikker, ja der opgav han. Flot Flot spillet Bo.  1-0
  • 3½ -2½

En flot sejr over Faxe 2, som hvad angår rating hørte til en af favoritterne i gruppen – lige indtil de her til aften løb ind i en forhammer ifa et  præstø hold. Vi er ikke de højest ratede – men hvad vi mangler i rating har vi i kampånd.

Godt kæmpet drenge, “Far” er stolt 😉

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar