Horsens Lang Weekend 2013

Så går det løs i det østjyske i morgen, når HLW EMT præcis kl.10 skydes i gang for 16. gang. Turneringen er for længst fuldt besat med 128 deltagere, med flittig udskiftning imellem de tilmeldte og ventelisten i løbet af de sidste uger. Og hvem glæder sig ikke til at møde Tim Bjerre&Co. igen-de er så gode til at skabe den helt rigtige, hyggelige stemning til sådan en stor turnering i de perfekte omgivelser på  ASV i Horsens !

I år er det hele fire sultne skakløver fra Præstø der tager derover for at høste “ære og medajler”: Morten og Thomas er, sammen med Bo Munksgaard fra Næstved, med for tredje gang i træk, og de to får i år følgeskab af Finn Andersen og Morten Madsen. Også Næstved er repræsenteret af fire spiller: udover Bo er IM Mikkel Antonsen samt Brian Jørgensen og hans søn Alexander Torp Jørgensen med. Vi har desuden fået Daniel Kokholm fra København med i bilen, og alle undtagen Morten M. of Finn, som allerede er derover, mødes i dag kl.17.30 hos Brian i Ringsted til en gang aftensmad, inden vi drager vestover til det mørke Jylland-pragtfuldt ! Af andre lokale deltagere kan nævnes vores gode ven Jan Ambirk, som er meget aktiv for tiden.

Morten og Thomas får atter i år lov til at nyde Bo Munksgaards (han kommer fra Horsens, hvem havde troet det ??) gamle venner Lis&Verners umådelige gæstfrihed: vi har igen fået stillet deres hus til rådighed, kan dermed sove i nogle “ordentlige” senge + mangler simpelthen ikke noget som helst-og så må vi da bare håbe at de mere end perfekte forhold smitter af på spillet !

Finn er med sine 2008 i rating seedet som nr.34, Morten J. (1966) som nr. 42, Morten M.(1850) nr. 61 og Thomas (1793) nr. 70. Feltet føres an af DKs bedste spiller Peter Heine Nielsen, der med sine 2654 er storfavorit til at vinde turneringen. IM Mikkel er nr.2 med sine 2441, og så følger der ellers en række IMer og stærke spillere, og det bliver meget spændende at se hvad der sker, der skal efter min mening også holdes øje med det unge, fremadstormende talent FM Bjørn Møller Ochsner, seedet nr.7 med 2341 ! 1.runde er på nuværende tidspunkt ikke lagt endnu, men der gættes på at Finn skal op imod én af de store kanoner – megaspændende ! Vores egne forventninger ? Tjah, her kan jeg indtil videre kun tale for mig selv, og jeg er jo meget tæt på de forjættede 1800 igen, såååå….. 7 partier på 4 dage kan naturligvis synes hårdt for nogen, men for mit eget vedkommende kan jeg sige, at partiet lørdag aften er VIRKELIG HÅRDT at spille(også fordi vi lige forinden plejer at få serveret turneringens bedste aftensmad :-)!) – resten er selvfølgelig udfordrende, men så absolut ren fornøjelse !

Vi vil naturligvis løbende berette om turneringen her på siden. Om det bliver hver dag vil jeg ikke love, men I skal nok høre noget, og ellers har I jo også mulighed for selv at følge med på horsenslangweekend.dk.

 

Dette indlæg blev udgivet i EMT. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Horsens Lang Weekend 2013

  1. ThomasW skriver:

    Så nåede vi til 5.runde lørdag formiddag, og det blev klart én af vores bedste-vi må have sovet godt i huset,og efter en god gang morgenhygge var vi bare klare ! Morten spillede et vanvittigt spændende parti med sort mod Lars R. Andersen fra Århus, som efter knap 6 timer og megen dramatik ender med remis-det parti må da næsten vises frem her på siden, Morten ! Finn tog klogt imod remistilbuddet fra 2150 manden Martin Rosenkilde Petersen i lidt bedre stilling for at være frisk til eftermiddagen, og Thomas fik sit andet skalp i træk ved at besejre sympatiske Torben B. Andersen fra Silkeborg (2003) med sort og Aljechin i et godt parti-hvis ville ikke have remis efter 25 træk, og så måtte han bare ned efter 41 ! Madsen vandt en let sejr over unge Mihai fra Haslev, og så var vi bare endnu mere optimistiske + klare til 2.parti denne dag. Men først skulle dagens ret flæskestegen fortæres-den var god, men resultaterne flaskede sig desværre ikke helt efter madens kvalitet denne aften: Morten fik hvid mod IM Nikolaj Mikkelsen og måtte ned efter et godt parti, og Thomas valgte en forkert variant med sort i Nimzoinderen mod 2002-manden Tavs Bjerre fra Skanderborg, som stille og roligt kørte sejren hjem. Men Finn reddede aftenen for os: med sort mod unge men stærke Martin Haubro fik han opbygget en solid stilling, og da Martin afslå remistilbuddet og herefter gik over stregen i gevinstforsøgene slog vores mand iskoldt til-0:1, og et meget spændende parti ventede i sidste runde efter denne superpræstation ! Og mon ikke også Finn disker op med det éne el.andet parti her på siden…vi kørte fra spillestedet ca.kl.22.30 i sikker forvisning om at Madsen ville tabe med 4 fribønder under mod unge Toer Jensen, men da vi nåede huset havde vores mand fået remis-det unge talent havde fået kolde fødder og med 2 og 3 minutter til hver tilbudt remis, det var turneringens absolut mest heldige resultat for vores vedkommende ! Næstved duellen Brian Jørgensen-IM Mikkel endte med 0:1, fordi Brian overser en gylden mulighed i midtspillet og så bliver nedspillet af Mikkels gode teknik-surt ! Det skal nævnes at der var RIGTIG VARMT i gymnastiksalen denne lørdag aften, og det er ikke særlig nemt at spille god skak i 40 gr. varme, men betingelserne er ens for alle, så… resten af øllene blev tømt over efteranalyserne på terrassen, og efter oprydning i huset søndag morgen var vi klar til sidste runde ! Denne er tit præget af almindelig træthed,og konsekvensen heraf fik Morten at føle, da han fik stukket et remistilbud i ansigtet af stærke Peter E. Olsen fra Seksløberen efter blot 9 træk-Morten tog imod og stak +39 ratingpoint i lommen efter en mere end godkendt turnering. Morten M. vandt et godt sidste parti og kunne glæde sig over +9 på ratingkontoen, mens Thomas spillede sin sædvanlige remis i slutrunden mod svagere modstand-han fik 50%, endte som nr.60-61 (seedet 68), men måtte alligevel notere et tab på 3 ratingpoint. Finn spillede på bræt 7 denne dag (bedste placering af en Præstø spillere nogensinde)og mødte DSU fhv. formand Erik Sjøberg fra Herning, men måtte ned efter forviklinger og fejl i tidnøden, men også han kan glæde sig over en superturnering og +28 i “boksen”. Også Næstved folkene fik pæne ratingtilvækst, og Brian Jørgensens gevinst over WFM Esmat Guindy fra Viborg bragte ham på en slutplacering som nr.10-fortjent belønning for en fantastisk god turnering, som blot kunne blive kronet med et bedre resultat mod Mikkel ! Og på vej hjem fortæller Morten så fra bagsædet, at hele fire af os har fået pæne præmier som hhv. nr.1 (Finn), 2(Thomas og Alexander))og 3 (Morten M+Bo) i deres respektive ratinggrupper, og så kan det hele jo slet ikke blive bedre, vel ?? Horsens 2013 er slut: Arrangørerne gjorde det lige så godt som årene før (denne gang endda med et pænt programhæfte, som lå klart ved brætterne inden 1.runde), hyggen&det sociale var igen i højsædet under turneringen, og vi havde et virkelig fantastisk ophold i huset, og dette selvom vi jo var tre personer mere end vi plejer at være ! Det hele funkede bare, og tak for denne gang, drenge ! Eneste ulempe: den ulidelige varme i spillelokalet, men det kan Tim Bjerre & Co. altså desværre ikke gør ret meget ved ! Turneringen kan endu engang anbefales på det kraftigste til dem der måtte være interesseret.

  2. ThomasW skriver:

    Så er vi klar med en halvvejsberetning fra det østjyske, hvor det var rigtig varmt hele dagen i går, også i spillesalen, og det influerede tydeligt på vores resultater-men i dag var det lettere overskygget, og det hjalp helt klart på resultaterne:-)! Højdepunktet i går var klart Finns fremragende forestilling mod Mikkel, som han først tabte efter små 6 timers spil, og i dag var det så Brian Jørgensens tur til at overtrumfe præstationen ved at spille en meget overbevisende remis mod Peter Heine-gå ind og nyd partiet ! Og så kom der ellers gang i pointhøsten: Morten, Finn og Bo Munksgaard scorede alle 100% i dag, og vore to mænd skal helt sikkert spille på høje brætter(og muligvis live) i morgen, og alt tyder på nuværende på at de to herrer når samme pointantal som Peter Heine-flot ! Morten M.+Thomas fik endelig gang i scoringerne i 2.runde her til aften, og generelt er stemningen fin her i huset,hvor vi nu er gang med analyserne af dagens hårde partier på terrassen ! I toppen sker der ting og sager, den unge FM Korelyn fra New York virker helt suveræn, og det bliver spændende om han kan stoppes af Peter Heine eller de danske IMer ! Ellers alt vel herovre, håber I følger lidt med i turneringen derhjemme.

Skriv et svar