Bårse Skak Festival 2013 er slut!

Den første gæst (Bjarne Petersen) ankom allerede fredag eftermiddag til Bårse hos mig (Morten). Vi skulle lige have 2  trænings partier med 90 min + 30 sek tillæg pr. træk. Lørdag formiddag fra kl. 10.00 til 11.00 ankom så alle gæsterne; Dennis Larsen, Erik O. Hansen, Mike Bahnsen, Peter Thomsen, Peter Wang, Thomas Wesche, Ivan P. Madsen, Bo Munksgaard & Anders S. Brygger. Kl. 11:00 til ca. 16:00 afviklede vi Grand-Prix turneringen med diff. betænkningstid. Peter Wang løb suverænt med sejren. 7½ point af 8 mulige. I humle kategorien delte Erik og Dennis 1. pladsen med 8 øl af 8 mulige. Undervejs i turneringen gæstede Mogens Jensen og hustru Festivallen.

skakfest

Herefter blev der tændt op i grillen og Bjarne lavede kartoffelsalat. Efter et godt måltid var det tid til en lynturnering. Denne blev vundet af Bo og Morten som begge opnåede 6½ af 8. Uffe S. Christensen og Co. kom lige forbi, og fik et par lynpartier. Mark spillede 1-1 med Anders. Aftenen sluttede med babyskak. Ungdommen udfordrede de gamle. Dennis & Mike (de unge) fik lammetæv af Bjarne og Morten. Længe stod det ellers lige…. På et tidspunkt var stillingen 1-1. Men så fik de ikke mere for den 25 øre. Jeg holdt op med at tælle ved 15-1. Undervejs skulle vi lige have lidt natmad, og det kunne Lars Søndergaard dufte…. så han fik lige en bid mad med. Aftenen sluttede med et parti, som vil gå over i historien, som partiet der sad Dennis ihjel. Lars udfordrede Bjarne til et parti uden ur… Det var blevet så mørkt at man ikke kunne se tiden mere. Nu var der bare lige det ved det, at Lars ville lege chauffør for Dennis. Bjarne og Lars formåede at spille i over 1 time, selvom alle omkring kom med gode råd, som kunne afslutte partiet hundrede gange undervejs. Dennis som jo havde vundet humle kategorien (Erik kunne ikke stå distancen) og også førte Dr. Nielsen kategorien, dog skarpt forfulgt af Bjarne, var ved at gå ud af sit gode skind over det “fantastiske” spil de 2 herrer præsterede. Endelig lykkedes det Lars undgå at sætte Bjarne mat og tabte selv. Der blev sagt godnat ved 4 tiden og slut for denne gang!

Dette indlæg blev udgivet i Klubliv. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Bårse Skak Festival 2013 er slut!

  1. BjarneP skriver:

    Måske skulle der indføres dopingPÅBUD! 😀

  2. Mike skriver:

    Jaja… Nu var vi jo så venlige ikke at tælle med alle de gange i snød i babyskak, ulovligt træk og partiet er slut.. Bum! Så det var nok noget med 15-1 til de unge.

Skriv et svar