4. runde blev afviklet mandag aften med (igen!) næsten fuldt hus. Der er ganske få udsatte partier så det er en ren fornøjelse at lægge runderne, så de afspejler de virkelige resultater.
Tre spillere har lagt sig i spidsen med 3½ point. Det er Jan Gregor der tilsyneladende har hentet en masse energi hos inkaerne, selv om Mark vist havde fine chancer mod ham i går, Hanus og Torben. De to sidstnævnte delte i topopgøret. Umiddelbart så det ud som om Torben havde de bedste chancer men det ebbede ud til remis. Jan Ambirk kan dog, hvis han vinder sine to udsatte slutte sig til denne trio.
Morten J. vandt i næsten-opvisningsstil over Markus Strange – en herlig variant i Niemzowitchs forsvar. Oscar vandt over Henning Jakobsen i et parti, der måtte kræve gode nerver af begge parter – det så i hvert fald heftigt ud fra sidelinien – men godt kæmpet Oscar. Ellers var der forventelige resultater i de fleste partier.
Resultaterne kan ses her på fanen Aktuel runde.
-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- Morten J til Maribo 2 – Præstø 2
-
Hej Jan. Som far til Oscar kan jeg kun takke for de pæne ord. Jeg er også stolt af ham. Jesper
Jeg kan kun medgive Jan, at det er en stor fornøjelse med de mange deltagere. Jeg er også imponeret over mange af de unge mennesker, som virkelig giver modstand til os rutineret gamle 🙂
Jeg vil især bemærke, at Oscar brugte sin betænkningstid rigtig flot og fik spillet solide træk. Det var der flere af de unge spillere, der kunne lære rigtig meget af!! Herligt med så mange deltagere i klubben;)