Tidligere i dag blev det offentliggjort at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik bliver ny protektor for skak i Danmark.
Et samarbejde mellem DSU og Kongehuset har været under opsejling længe, og det var med stolthed at det tidligere i dag var muligt for formand Poul Jacobsen på et pressemøde at fremvise et samarbejde DSU og Kongehuset imellem.
“Det har været rigtig spændende at være med til at få samarbejdet op at køre, og vi har været meget spændte på om det var muligt at undgå pressens opmærksomhed, dette lykkedes heldigvis.” udtaler Poul Jacobsen
Også Hans Kongelige Højhed Prins Henrik havde en kort kommentar til samarbejdet: “Det glæder mig meget at få lov at være med omkring den danske skak. Jeg føler selv at jeg kan drage en del paralleler imellem mit liv og skak, idet at Kongen i skak ikke er ligeså stærk som sin Dronning. Desuden har jeg også mine egne (vin)bønder at styre, hvilket har givet mig en fornemmelse for hvordan det er at være Konge i et spil skak.”
Prinsen som selv er en habil skakspiller, og forfatter til flere skak-inspirerede digte, udelukker ikke sin deltagelse i diverse turneringer, og det forventes ligeledes at en ny skakturnering bliver oprettet i Prinsens navn.
For mere information: Skak.dk – Nyt samarbejde
Enig. Aprilsnar.
Fed aprilsnar, Mike