Præstø 22. Gønge EMT

Der var beskedne 12 tilmeldte til årets Gønge EMT. Heldigvis blev de 2 grupper ratingmæssigt fornuftigt fordelt.

I basisgruppen havde Sebastian Petersen lagt stærkt ud med 3 sejre i streg. i 4.runde tabte han til Lena Daibess som derved indhentede Sebastian på de 3 point. I mellemtiden nåede Peter H. Ravn på 3,5 point efter 4.runder og lagde sig i spidsen foran de 2 unge. Gruppen skulle derfor afgøres i sidste runde, hvor der var topopgør mellem Sebastian og Peter, samt Lena skulle have sort mod Henning Jakobsen. Både Sebastian og Lena vandt deres partier i fin stil. Dermed deler de 1.pladsen i basisgruppen begge med 4 point. Nr. 3 blev Peter med 3,5 point.

I Mesterskabsgruppen lå Erik O. Hansen på 2 point efter 2 runder og Morten Madsen lige efter med 1,5 point. Efter 4 runder havde Erik og Morten begge 3,5 point og derefter Lars Christensen med 2,5 point. Lars skulle spille mod sin søn Knud Jacobsen. Lars kunne højst håbe på en delt 2.plads, hvis en af de 2 førende vandt topopgøret. Erik med de hvide brikker mod Morten blev et spændende opgør, hvor det hele lige pludselig blev meget indviklet, men meget svært for hvid at finde de rigtige træk, måske der ikke var noget efter en spændende hvid springer manøvre. Morten vandt opgøret og kan derfor kalde sig for dobbeltmester, Gønge- og Klubmester. Lars og Knud var det sidste parti der blev afgjort. Et meget spændende slutspil, hvor det nok var rutinen der blev udslagsgivende til farmands fordel i sidste ende. Dermed nåede Lars op på 3,5 point og delte 2.pladsen med Erik.

Tak til deltagerne for en god afvikling og tak til vores venner udefra, for at deltage i vores turnering. Henning Jakobsen, Leif Rosenbæk Nielsen, Knud Jacobsen og Lars Christensen. Håber vi snart ses igen. God sommer.

Se turneringen her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28245

Dette indlæg blev udgivet i Gøngeturneringen EMT. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar