Jeg var først færdig. Jeg spillede mod den rare Rune Andersen (2071) fra Bornholm. Jeg spillede et godt parti i Larsens ånd! Ofrede en bonde for kontrol over centrum og fik også en rigtig god stilling. I tidnøden fandt Rune et godt træk og jeg afviklede til et sikkert slutspil jeg ikke kunne tabe. Resultatet blev remis. Næste var Thomas! Thomas var med sort oppe imod en stærk 2030 mand. Åbningen blev Nimzoindisk og Thomas tog en strategisk fejlbeslutning i midtspillet og måtte ned efter et langt parti. Bo var oppe imod stærke Tom Skovgaard (sønnen er FM’er som jeg tabte til sidste år, og bedste ven med ex-landstræner Per Andreasen). Partiet kunne gøre selv en skallet mand brødflov 😉 Hvad det betyder aner jeg ikke, men det passer godt. Bo spillede solidt og tog alle Toms gaver. (var foran med 5 bønder en overgang). Der var knald på, og begge var i tidnød. Bo troede faktisk han vandt på tid, men Tom havde nået 40 træk. Partiet endte med remis efter træk 41 i en meget uklar stillig hvor Bo var oppe med 2 bønder.
Om selve turneringen kan vi sige, at det er bare i orden! Turneringsarrangørerne fortalte at der var indkommet 37 afbud i sidste øjeblik. De var lidt trætte af det…..
Nå nu vil vi snart i seng, for vi har 2 hårde partier igen imorgen!