Så nærmer vi os afgørelsen i Holdskak og i C-2 har Præstø 3 fra start af haft kursen mod førstepladsen i rækken. Efter sidste rundes lokalopgør mod Præstø 4 skulle vi en tur til Holbæk og med den lille fordel at vi vidste vores nærmeste konkurrent Greve havde spillet sig op på siden af os ( vi dog med en kamp tilgode ) og netop sidste runde skal spilles mod Greve.
De to unge musketerer Oscar og Victor havde sådan set regnet ud hvordan den skulle skæres … vi vinder 4-0 og så et halvt i sidste kamp nok. Holdlederen kom med mere spændende forslag …scor et halvt i Holbæk og spil 2-2 i sidste runde og jeg vil sige at den første times tid var jeg meget tættere på at få ret end ungdommens modige udmelding.
Oscar kom ind i en meget rodet stilling og brugte en del tid på at finde vejen, og til sidst kom der pres på og det lignede et kollaps. Samtidig havde Victor ofret (læs foræret) en bonde. Lis + undertegnede havde en lige stilling.
Efter et par timers koncentreret forsvar fra Lis side begik modstanderen en fejl i sit stort anlagte angreb og haps haps foran med en springer. Lis har spillet rigtigt konstant og kæmpet til sidste blodsdråbe hvergang og hvis der skulle uddeles en fighterpokal på holdet ville hun vinde den … MEN ikke uden kamp for unge Oscar har virkelig brugt meget energi i sine partier og til tider håbløse/udsigtsløse stillinger har han fået vendt og i denne runde hev han sig op ved hårrødderne og fik nærmest ud af asken sat ild i modstanderens rækker så de endte med at enes om en remis … så 1,5 point på kontoen kunne vi leve med, men grådigheden viste sit grimme fjæs og vi gik efter mere….
Victor spillede efter sit ”offer” aktivt og da modstanderen forsøgte at komplicere tingene viste Victor endnu engang at der er mere hvor det kommer fra og jeg siger det gerne igen .. jeg er virkelig stolt over at råde over disse tre dejlige personer .. unge såvel som (lidt) ældre viser virkelig kampgejst og til tider nærmest episk skak 🙂
Der er kun en lille brist ( faktisk en stor ) …. det er holdlederen, som endnu engang viste prøver på sine manglende evner i skakspillets ædle kunst. Nogle meget hurtige afbytninger gjorde stillingen enkel og en lille fordel i position skulle så omsættes til et halvt eller helt point. En sagde engang til mig at jeg spiller 800 mere i rating med hvid end med sort og det passer nok meget godt …. 100 med sort og 900 med hvid ? 🙂
De tre andre var færdige og jeg kunne ikke se hvorfor min modstander ville spille videre og lettere irriteret byttede jeg bare hele tiden af så jeg endte op med en og snart to bønder … troede jeg. Det var så tæt på at gå galt da vi begge endte med hver tre forbundne fribønder ( han en dobbeltbonde men noget længere fremme end jeg) MEN på en eller anden måde fik jeg alligevel først dronnning og endte så med sejr, men skal vist lære det der … tålmodighed. Holdet har nu 3,5 point mere end nr 2 som vi så møder i sidste runde og der er aldrig noget der er sikkert men man kan jo sige at vi selv kan afgøre hvad placering vi ender med … men har sagt det før :”vi er vindere allerede nu uanset hvad tabellen viser efter sidste runde ‘”
Ps Holdlederen kørte direkte til spillestedet uden at køre forkert …. til gengæld kørte han nok den nærmeste omvej hjem, men trods snestorm fandt vi da hjem.
Mvh Michael Espensen holdleder (så længe de tre andre lader ham fotsætte som medspillende kaptajn 🙂
Hej Ivan. Det var rent faktisk snestorm her i Haslev da Michael afleverede drengene efter kampen. Måske lokalt, men snestorm var det. Enig i at det er en god beretning fra kampen. .)
Hmmm……….snestorm?…..hvor??…………herlig beretning i øvrigt, men lad lige være med at lave Hollywood ud af turen 😉 Bare fordi du kørte over Korsør på vejen fra Holbæk gik det vel alligevel 😉
Tak Michael for din kørsel, din tillid til holdet, dit overblik og for det sidste, men meget vigtige point, selv om vi var ved at bide negle på dine vegne.