Hanus Brekka og Morten Madsen fører turneringen uden at have afgivet point til modstanderne; men med 8 runder igen er der stadig lang vej hjem. Før 3. runde havde de følgeskab af Mike Bahnsen og Henning Jakobsen. I kombinationen af at være bedst placeret i seedningsgruppe 2 og med et ulige antal spillere i seedningsgruppe 1 fik Henning Jakobsen en forsmag på, hvad der venter, når der fra 4. runde bliver spillet alle mod alle. Omvendt vil de lavest placerede i seedningsgruppe 1 kunne se frem til lidt lysere tider.
Med et lille forbehold bringes her, hvem der lige nu ligger i toppen i hver af de 5 ratinggrupper:
Morten Madsen og Hanus brekka deler førstepladsen i ratinggruppe 1
Jan Robert Ambirk og Phillip Adolf deler førstepladsen i ratinggruppe 2
Oscar Koch-Müller og Lars Byrge Olsen deler førstepladsen i ratinggruppe 3
Peter Ravn og Villiam Vestergaard har lagt sig alene frem på førstepladsen i henholdsvis ratinggruppe 4 og 5.
Næste runde spilles allerede førstkommende mandag den 31. oktober kl. 19.00.