KØGE Ungdoms grand Prix FINALE

KØGE Ungdoms grand Prix FINALE er overstået her i dag.Johannes Jensen blev delt nr.1 ved dagens stævne sammen med vores gode ven Matthias Rasmussen fra Maribo, begge med 5 point af dagens 6 partier. Det blev også til 3 samlede gruppe vindere i grandprixen. Nemlig Frederik M. Villadsen der vandt gruppe C, Sebastian Hjortholm Petersen der vandt gruppe D samt Lena Daibess der vandt gruppe E. Tillykke med det 🙂 I alt deltog 5 Præstø spillere i dag. Veronica Koch-Müller stillede også op i løjerne. Fra højre på billedet er det Lena, Sebastian og Frederik fra Præstø og yderst til venstre Frida B. Hagen fra Næstved der samlet vandt gruppe F. https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details…

Udgivet i Ungdom | Skriv en kommentar

Præstø Åben EMT 2021-22

Præstø Åben EMT er færdig spillet. Klubmesterskabet blev afgjort på korrektion mellem Oscar Koch-Müller og Morten F. Jensen i Oscars favør! Tillykke Oscar. Begge fik 8½ point af 11 mulige. Da Oscar bliver klubmester vinder Morten præmiegruppe 1. Præmiegruppe 2 bliver vundet af Uffe Stenberg med flotte 8 point. I præmiegruppe 3 finder vi Johannes Jensen der bliver Ungdomsmester (på bedre korrektion end Sebastian Hjortholm Petersen) med 6½ point, Matthias Rasmussen vinder præmiegruppe 3 med 6 point. De 2 mestre kan ikke også vinde præmiegrupperne, de går derfor videre til nr. 2 i grupperne. Præmiegruppe 4 bliver vundet af Mike Bahnsen med 6 point. Præmiegruppe 5 bliver vundet af Sebastian Hjortholm Petersen med flotte 6½ point og en rating fremgang på hele 189 rating point. Frederik Monefeldt er højdespringeren på ratingkontoen med hele 225 point.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar

Næsten med igen

Nu er næsten alle udsatte partier afviklet, og vi er tilbage i normal kalender. Mandag 21/2-22, afvikler vi 10.runde i Præstø Åben EMT efter planen.

Der er også begyndt at komme tilmeldinger til Gøngeturneringen EMT samt at vores medlemmer er sprunget ud i forskellige EMT forskellige steder.

Vi skal nok få en god afslutning på endnu en sæson i Corona-tiden.

Udgivet i EMT | Skriv en kommentar

Klubben er lukket mandag 10/1-22

Vi udsætter desværre også klubaften på mandag 10/1-22 i Præstø Åben EMT.

Jeg har lige lagt 7.runde. Så hvis man har lyst at spille privat eller på anden måde afvikle jeres parti, er dette helt ok, bare giv mig besked om hvornår og hvor.

Vi er 2 runder bagud, men jeg håber bestemt på, vi når det hele alligevel. Der kommer nogle aftener i klubben hvor vi har SkakCafé samt, der vil også være nogle mandage, der er afsat til holdkampe, og her vil også kunne afvikles mange partier.

Jeg skriver et par datoer herunder, jeg håber vil kunne komme i betragtning. Divisionshold Kampen mellem Frem 2 og Præstø 1 søndag 16/1 er udsat. Om holdkampen mandag 17/1 mellem Præstø 2 og Møn 1 afvikles, er endnu ikke helt på plads. Mere herom når jeg ved besked….

Jeg håber vi kan komme videre på følgende måde: Mandag 24/1-22 spiller vi en masse udsatte partier (lægger nok runde 8 efter denne dato, måske tidligere, hvis mange har afviklet privat inden denne dato) Mandag 31/1-22 spiller Præstø 2 ude mod Sorø 1, mens resten kan afvikles en masse udsatte partier.

Med lidt held og god ånd, er vi måske næsten helt med herfra, med nogle få udsatte partier.

Vi spiller igen en hurtigturnering på lichess – kom til turneringen ved at bruge linket her:
https://lichess.org/tournament/6vo2eYuN

Udgivet i EMT | Skriv en kommentar

Præstø Åben EMT 7.runde udsættes

Hej kære medlemmer

I lyset af corona og restriktioner, har vi valgt at udsætte runde 7 i Præstø Åben EMT. Så klubben er lukket mandag 3/1-22. Regeringen kommer nok med en ny udmelding 4/1 så vi ved hvordan vi står herefter.
Vi vil i stedet afholde en hurtig nytårsturnering mandag 3/1-22 kl. 19:00 til 22:00 på lichess. Betænkningstiden er 15 min. + 5 sek/træk.

https://lichess.org/tournament/HInAihQW

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar